3F

Højere dagpenge er en stor sejr

Del
Der er flere roser end tidsler i aftenens aftale, mener formanden for 3F. Men sænkningen af beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft er et skridt i den helt forkerte retning.

- Det er flotte resultater, at dagpengene nu hæves med 3650 kroner om måneden de første tre måneder, og at fradrag for fagforeningskontingent sættes op.

Det siger formand for 3F Per Christensen i en kommentar til aftalen om "Danmark kan mere 1"

- Vi er også glade for, at man sløjfer modregning i pension, og at man er klar til at satse på de faglige uddannelser, siger Per Christensen.

- Vi har kæmpet i årevis for at få hævet dagpengene, så det er en ekstremt vigtig sejr. Ikke mindst fordi de blå partier i årevis har kæmpet for at forringe dagpengesystemet, siger Per Christensen.

Endelig er det positivt, at det oprindelige forslag om at barbere dimittendsatsen trods alt er modereret noget.

Helt forkert at sænke beløbsgrænse 

- Til gengæld er det helt uforståeligt, at man har valgt at sætte beløbsgrænsen ned når vi stadig har ledige, mange unge og seniorer, der gerne vil ind på arbejdsmarkedet og når vi tilmed d har 14 millioner ledige i EU, som har fri adgang til det danske arbejdsmarked, siger Per Christensen, som dog hæfter sig ved, at der er tale om en midlertidig ordning, og at der ikke er tale om en generel sænkning af beløbsgrænsen.

- Men overordnet er det en helt forkert vej at følge. Vi vil ikke under nogen omstændigheder acceptere løndumping på det danske arbejdsmarked. Både danske og udenlandske lønmodtagere fortjener bedre, siger Per Christensen.   

- Vi er ærgerlig over, at de politiske forhandlinger har skubbet til fordelingsprofilen i aftalen. Den progressive skattefinansiering fra udspillet er erstattet med skattelettelser. Det er dog heldigvis i lettelser i bunden og ikke i toppen som de borgerlige ønskede.

Glædelig indsats mod falske selvstændige

Til gengæld glæder 3F sig over, at det bliver sværere for virksomheder at slippe for deres ansvar ved at ansætte falske selvstændige.  Netop i Bygge- og Transportbranchen er dette et stigende problem  – og derfor er det glædeligt at der netop er fokus på de brancher.  

3F ser frem til at være en aktiv medspiller i processen om at udmønte den stærke satsning på uddannelse. Her er et betydeligt løft af AMU-uddannelserne et af de øverste punkter på dagsordenen. 

Nøgleord

Kontakter

For yderligere information, kontakt pressechef Lasse Ravnø på tlf. 61931570, lasse.ravno@3f.dk eller 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.

Information om 3F

3F
3F
Kampmannsgade 4
1790 København V

70 300 300http://www.3f.dk/

Følg pressemeddelelser fra 3F

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra 3F

En afgørende sejr for platformsarbejdere i EU24.4.2024 14:22:06 CEST | Pressemeddelelse

I dag tager EU et afgørende skridt mod bedre vilkår for de medarbejdere, der arbejder på platformsvirksomhederne. Endelig er det lykkedes EU at vedtage et fælles regelsæt, der beskytter platformsarbejderne. Det er noget 3F har arbejdet aktivt for de sidste fire år. I dag har et stort flertal i Europa-Parlamentet vedtaget platformsdirektivet https://bit.ly/4b3HsYd. Efter lange forhandlinger mellem EU’s medlemslande lykkedes det endeligt at godkende platformsdirektivet. "Det er en stor sejr, at - vi får vedtaget europæisk lovgivning, der pålægger platformsvirksomhederne arbejdsgiveransvar for arbejderne og dermed beskytter de platformsansatte," siger formand for 3F Transport, Jan Villadsen, der er 3F’s EU-politisk ansvarlige. "Platformsvirksomheder har i dag alt for stor mulighed for at lave alternative forretningsmodeller og fiksfakserier, der fastholder medarbejdere i uanstændige løn- og arbejdsvilkår." "Det her har potentialet til at gøre en reel forskel for de platformsansatte i Danm

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye