3F: Regeringen åbner endnu en ladeport for billig udenlandsk arbejdskraft i landbruget
26.3.2024 12:35:00 CET | 3F | Pressemeddelelse
Landbrug og gartnerier får nu ubegrænset adgang til udenlandske landbrugspraktikanter. ”Dybt skuffende” mener 3F.
Regeringen åbner straks efter påske endnu en ladeport for billig udenlandsk arbejdskraft i landbruget.
Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek har via sin Styrelse for International Rekruttering og Integration (SIRI) meddelt parterne omkring dansk landbrug, at reglerne for at ansætte udenlandske landbrugspraktikanter ændres.
Fra på mandag 2. påskedag kan landbrug og gartnerier få opholds- og arbejdstilladelse til alle de udenlandske praktikanter, de måtte ønske, uden som hidtil, at rådføre sig med og få tilladelse af de faglige udvalg i branchen.
- Jeg er dybt forundret og meget skuffet - ja nærmest rasende, over, at ministeren på denne måde forsøger at snige en kontroversiel regelændring ind ad bagdøren uden at inddrage parterne i beslutningen. Det er bestemt ikke den måde jeg ser et godt samarbejde på, siger formanden for 3F’s grønne gruppe, Allan Busk.
Den hidtidige praksis har været, at en landmand eller en gartneriejer kunne få det antal udenlandske praktikanter, som det fagligt udvalg vurderer, at landmanden eller gartneren har kapacitet til at oplære.
Ordningen med de udenlandske praktikanter blev etableret som en kulturel udveksling i 1980’erne. Udlændingene får lærlingeløn i op til 18 måneder, og meningen med ordningen er, at de skal lære, hvordan man bedriver effektivt og godt landbrug i Danmark. Derfor skal der være tilstrækkelig med oplæringskapacitet i hver enkelt virksomhed.
Der har dog været en række tilfælde, hvor de udenlandske praktikanter er blevet brugt som billig arbejdskraft og har levet under kummerlige forhold. 3F’s fagblad har i serien ”Bondefanget i Danmark” afsløret adskillige eksempler på, hvordan udenlandske praktikanter er blevet misbrugt i danske landbrug og gartnerier.
- Via sin styrelse åbner ministeren nu endnu en ladeport for billig udenlandsk arbejdskraft i landbruget og på gartnerierne. Det er er den direkte vej mod mere misbrug, social dumping og løn-trykkeri, siger Allan Busk, der slet ikke kan se nogen begrundelse for at ændre reglerne.
- Der er jo allerede rigeligt med ledige praktikantpladser, siger 3F’s gruppeformand.
Der er i dag ca. 10.000 godkendte praktikpladser i dansk landbrug og hos gartnerierne. Cirka 2.000 af pladserne er optaget af udenlandske praktikanter.
I 2010 blev praksis ændret ved overenskomstforhandlingerne, hvilket blev anerkendt af udlændingemyndighederne således, at en landbrugsvirksomhed kunne ansætte det antal praktikanter, svarende til antal erhvervsuddannelseslærlinge. En praksis, som har været anerkendt af såvel Landbrug og Fødevarer og arbejdsgiverforeningen GLS-A.
- Ministeren tilsidesætter jo den danske model og de aftaler, vi som parter har indgået. Det er rystende. Og jeg må spørge mig selv, hvor den kulturelle udveksling er, når en virksomhed kan få ubegrænset antal praktikanter. Det er simpelthen ikke ordentligt, siger Allan Busk.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
Sekretariatschef fundet til nyt brancheforum mellem DI og 3F8.6.2026 06:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Marie Voldby trådte den 1. juni til som sekretariatsleder i det nyoprettede brancheforum mellem DI Byggeri og 3F’s Byggegruppe. Her skal hun stå i spidsen for arbejdet med at finde fælles løsninger til at bekæmpe kriminalitet i byggebranchen.
3F: Regeringen vil levere et meget stærkere arbejdsmarked3.6.2026 16:03:53 CEST | Pressemeddelelse
Det nye regeringsgrundlag rummer en lang række tiltag til fordel for lønmodtagerne. Finansiering må ikke vende den tunge ende nedad.
3F: Stærkt at regeringen løfter tidlig pension2.6.2026 17:16:49 CEST | Pressemeddelelse
Ydelsen bliver hævet med 3.000 kroner om måneden, og den planlagte forhøjelse af aldersgrænse per 1. januar 2027 bliver droppet.
Brems boligpriserne. Styrk mobiliteten & statskassen15.5.2026 08:33:49 CEST | Pressemeddelelse
3F’s forbundsformand opfordrer politikerne til at bremse de voldsomme boligprisstigninger omkring de største byer, da det bl.a. tvinger lavtlønnede danskere til at bo i stadig længere afstand fra de økonomiske og jobmæssige vækstcentre. ”Længere transporttid og større transportomkostninger til jobbet og en dårligere balance mellem arbejds- og familieliv gør det mindre attraktivt for vores medlemmer at søge ledige jobs hos virksomheder i og omkring de største byer,” siger Henning Overgaard. Sammenhængen mellem bolig- og arbejdsmarkedet er bl.a. påvist af OECD, som peger på, at de er tæt forbundne kar. Boligpriserne påvirker således lønmodtagernes mobilitet og fleksibilitet (https://bit.ly/4wv6Px2). 3F’s formand offentliggør i den forbindelse en række boligpolitiske forslag, der bl.a. kan bremse prisstigningerne i de dyreste boligområder og modvirke et mere begrænset arbejdsudbud for virksomheder i de samme områder (https://bit.ly/3RG6PKw). Samtidig er forslagene socialt afbalancerede, o
Lærlingelinjen åbner 4. maj: Byggeriets parter klar med samlet indsats for trivsel og trygge oplæringsmiljøer4.5.2026 06:59:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny og uvildig rådgivningslinje åbner for lærlinge i byggeriets uddannelser, hvor de nemt og fortroligt kan få hjælp, hvis de mistrives eller oplever problemer i oplæringen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum