3F’s medlemmer har stemt stort ja til OK24
Et stort ja til OK24 fra 3F’s medlemmer, betyder markante lønstigninger allerede fra 1. april samt bedre barselsrettigheder og frihedsopsparingskonto. Stemmeprocenten var den højeste i mange år.

OK24 er netop godkendt af 3F’s medlemmer på både det statslige, kommunale og regionale område.
På det kommunale og regionale område var resultaterne sammenkædet og i alt stemte 87,2 % ja til den samlede mæglingsskitse, som derfor blev godkendt, ligesom alle valgrupper har godkendt resultatet på det statslige område.
3F’s medlemmer har stemt ja på alle tre områder med en samlet ja-procent på 77,1% og det glæder Lydia Callesen, gruppeformand for den offentlige gruppe i 3F:
-Det er historisk gode forlig, vi er lykkedes med at lande på alle tre offentlige områder med gode lønstigninger og nybrud, som frihedsopsparingskontoen. Derfor er jeg glad for, at 3F’s medlemmer så klart har stemt ja.
Samtidig er stemmeprocenten denne gang øget fra 46% i 2021 til 53,91% her ved OK24, hvilket er den højeste stemmeprocent for 3F i mange år.
Det er et stærkt signal, mener Gruppeformand Lydia Callesen:
-Det er helt fantastisk, at vi har fået så høj en stemmeprocent denne gang. Vi har nogle virkelig engagerede medlemmer i 3F. Og så har OK24 på alle måder været en atypisk omgang, der vil gå over i historien. Hele grundlaget for forhandlingerne, der stod på skuldrene af en trepart, en kritisk høj inflation og et arbejdsmarked, der er maksimalt udfordret af arbejdskraftudbuddet, gjorde at der var rigtig meget på spil.
Med godkendelsen kan resultaterne af OK24 træde i kraft. Det betyder markante lønstigninger allerede fra 1. april og blandt andet bedre barselsrettigheder og en frihedsopsparingskonto.
Resultatet på de tre områder:
|
Område |
Stemmeprocent i 3F |
Ja stemmer i 3F |
|
Statslige |
53,10 % |
83,99 % |
|
Kommunale |
53,62 % |
72,55 % |
|
Regionale |
56,25 % |
84,62 % |
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
Principiel dom styrker retssikkerheden for digitalt udsatte borgere11.11.2025 13:56:18 CET | Pressemeddelelse
3F og Justitia er tilfredse med dommen, som er et vigtigt skridt for digitalt udsattes retssikkerhed og retsstilling.
3F: Fælles dansk indsats giver delvist pote11.11.2025 10:05:29 CET | Pressemeddelelse
EU-domstolen har delvist imødekommet Danmarks annullationssøgsmål i forhold til mindstelønsdirektivet.
3F: FL26 skuffer på pension og fødevarer23.10.2025 12:57:47 CEST | Pressemeddelelse
3F glæder sig imidlertid over bedre vilkår for børnefamilier, en styrkelse af velfærden og lavere elafgift.
3F: God aftale om asbest og dødsulykker8.10.2025 14:25:43 CEST | Pressemeddelelse
Ny politisk aftale giver bedre mulighed for fængselsstraf for særligt grove asbestovertrædelser og i sager om dødsulykker.
Henning Overgaard genvalgt som forbundsformand for 3F30.9.2025 18:05:30 CEST | Pressemeddelelse
3F kongressen gav genvalg til forbundsledelsen ved fagforbundets kongres i Aalborg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum