DecideAct

Det er på tide at sætte strøm til den offentlige sektors eksekveringskraft

Del

Aldrig tidligere er der blevet vedtaget så mange reformer, love og lokale kommunale strategier og planer. Skal samfundet have den fulde gevinst af politiske reformer og strategier, som løfter store samfundsmæssige udfordringer, skal den offentlige sektors evne til at implementere og eksekvere styrkes. Derfor indgår DecideAct A/S og Influenter A/S nu et samarbejde om at digitalisere eksekveringen. Det vil skabe bedre overblik og styring, mindre ressourceforbrug til opfølgning og sikre, at strategier og indsatser, der er på vej til at køre af sporet, kan korrigeres i tide. Det skal resultere i bedre borgerservice, en mere agil offentlig forvaltning, sparede skattekroner og ikke mindst en større tilfredshed for de mange offentligt ansatte, som hver dag arbejder for at give den bedste service.

Henrik Hahn-Nissen, CEO Influenter A/S
Henrik Hahn-Nissen, CEO Influenter A/S

Ledere i det offentlige har mere end nogensinde brug for at sikre en effektiv eksekvering af strategier og politikker. Mega-dagsordener som globalisering, digitalisering, land/by, klima, velfærd, sundhed og den demografiske udvikling påvirker markant retning og mål for mange politiske tiltag – og skal håndteres med færre ressourcer, økonomisk pres og stor mangel på arbejdskraft. Ofte ændrer forholdene sig også undervejs på grund af nye og uforudsete begivenheder og forudsætninger. 

At navigere i sådan en virkelighed, kræver mere effektive strategiske styringsinstrumenter. Der er ikke hverken tid eller råd til spildte kroner på strategikonsulenter og fejlslagne strategiske projekter – da stat, regioner og kommuner har aftalt at begrænse brugen af konsulenter. I mange offentlige organisationer sker opfølgning og styring i dag manuelt, med lange intervaller og ”rød, gul og grøn” markering af status. Det giver ikke den offentlige leder de bedste styringsbetingelser. Derudover er det meget arbejdskrævende for de ledere og medarbejdere, der skal indrapportere.

Derfor har Influenter A/S og DecideAct indgået et samarbejde med det formål at understøtte det offentliges eksekvering af politiske strategier, planer og beslutninger – enkelt og effektivt – og maksimere værdien af de offentlige investeringer og skattekroner.

Influenter A/S rådgiver virksomheder i salg til det offentlige og har et indgående kendskab til den offentlige sektors faglige, økonomiske og styringsmæssige udfordringer – også i forhold til effektiv eksekvering. DecideAct har udarbejdet et digitalt styringsværktøj til strategieksekvering, som giver ledere overblik og engagerer medarbejderne i at drive eksekveringen gennem de handlinger, der fører til opfyldelsen af de fælles mål. 

Sammen repræsenterer de to virksomheder kompetencer, som er nøglen til både nationalt og internationalt at optimere den offentlige strategiudrulning og styrke implementeringskraften. Målet er at styringsværktøjet skal benyttes af endnu flere statslige organisationer, regioner, kommuner og forsyningsvirksomheder.

Tillid, medindflydelse og lokal beslutningskompetence er vigtige værdier i den offentlige sektor, sammen med et stærkt fokus på kerneopgaven og borgeren. Dette understøtter DecideActs digitale platform, da den giver mulighed for løbende monitorering af den kommunale eksekvering af store strategier, planer og aftaler. Kort fortalt er DecideAct en cloudbaseret løsning, hvor alle enkelte opgaver i politiske aftaler, strategier, budgetaftaler og planer bliver digitaliseret, sammen med mål, leverancer og deadlines. Herefter indrapporterer de ansvarlige for de enkelte initiativer selv status i systemet, og alle – både ledelse og medarbejdere – kan følge fremdriften i realtid.

”Vi skal give plads til tillid og engagement fra de mange dygtige offentligt ansatte medarbejdere. Med teknologien fra DecideAct kan kommuner og andre offentlige organisationer én gang for alle få styr på kompleksiteten i strategiarbejdet, sikre politisk og strategisk governance og ikke mindst gøre en forskel og servicere borgerne på den bedst mulige måde,” pointerer Flemming Videriksen, CEO og co-founder i DecideAct.

”Der er et stort behov for at understøtte ledelsens eksekveringskraft med digitale værktøjer. De mange reformer, aftaler og strategier skal følges til dørs og styres. Ellers løber de ud i sandet og bliver ikke implementeret, som politikerne forventer, og resultaterne udebliver. Det er både et demokratisk problem og et problem for samfundets håndtering af de store udfordringer. Set fra Influenters side er dette den vigtigste strategiske aftale, vi har indgået, og vi vurderer, at potentialet enormt”, udtaler Henrik Hahn-Nissen, særlig rådgiver og CEO i Influenter A/S. 

Nærmere oplysninger: 

Flemming Videriksen, DecideAct, tlf.nr. 2711 4465

Henrik Hahn-Nissen, Influenter A/S, tlf.nr. 2389 8989

https://info.decideact.net/decideact-software

https://influenter.dk/salg-til-det-offentlige/

Nøgleord

Kontakter

Flemming Videriksen, CEO & Founder
pr@decideact.net
+ 45 78756550

Flemming VideriksenCEO, Founder

Expert in sstrategy design, strategy execution management and cultural change in organizations. For more than 25 years, Flemming has been a trusted advisor and executive coach to top organizational leaders around the world.

pr@decideact.net

Billeder

Henrik Hahn-Nissen, CEO Influenter A/S
Henrik Hahn-Nissen, CEO Influenter A/S
Download
Flemming Videriksen, CEO DecideAct A/S
Flemming Videriksen, CEO DecideAct A/S
Download

Links

Information om DecideAct

DecideAct
Østre Kajgade 3
3730 Nexø

27114460https://decideact.net

DecideAct er en dedikeret udbyder af SaaS-software og -løsninger, der flytter manuel implementering og opfølgning af strategi til en cloudbaseret Strategy Execution Management-platform. Ved at nytænke måden, strategi implementeres på, har DecideAct skabt et banebrydende værktøj, som kan hjælpe virksomheder og organisationer med at komme i mål med deres strategier. DecideActs vision er at modernisere strategisk lederskab gennem teknologi.

Følg pressemeddelelser fra DecideAct

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DecideAct

DecideAct og London-baserede Digitopia indgår partnerskab om at accelerere den digitale transformation i store organisationer5.7.2022 08:48:24 CEST | Pressemeddelelse

Softwarevirksomheden DecideAct, der leverer en SaaS-løsning til strategieksekvering, indgår et strategisk partnerskab med det London-baserede konsulentfirma Digitopia, som vil bruge DecideActs platform til at understøtte en effektiv gennemførelse af de forandringsprocesser, som virksomheden iværksætter sammen med sine kunder. Samarbejdet fokuserer i første omgang på Tyrkiet og Mellemøsten.

DecideAct er valgt af universitetet i Akureyri, Island, til at hjælpe med strategiformulering og execution management28.6.2022 13:44:02 CEST | Pressemeddelelse

DecideAct har indgået en kontrakt med UNAK (The University of Akureyri), som har programmer på alle niveauer inden for universitetsstudier. Universitetet, som spiller en nøglerolle i at fremme universitetsuddannelse, forskning, udvikling og innovation i Island, vil bruge DecideActs digitale infrastruktur til at støtte gennemførelsen af UNAKs nye femårige strategi. Det er DecideActs tredje aftale inden for uddannelsessektoren.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum