
3.400 plejehjemsbeboere i København kan igen få besøg7.3.2021 12:10:05 CET | Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
De københavnske plejehjem kan endelig åbne igen, efter at Styrelsen for Patientsikkerhed har meddelt Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, at de ophæver besøgsrestriktionerne fra og med i morgen mandag den 8. marts 2021. Dermed kan flere end 3.400 plejehjemsbeboere igen se både familie, venner og hvem, de ellers måtte savne.