Der er milliarder at hente ved at sikre god uddannelse til mennesker med handicap

Over den tid, der svarer til et arbejdsliv (35 år), vil et uddannelsesløft af bare 1% (1.330 personer) af unge med et psykisk eller kognitivt handicap generere mere end 1,2 mia. Hvis vi formår at løfte 10% af gruppen bare et enkelt uddannelsesniveau er tallet over 12 mia., og hertil kommer en budgetøkonomisk gevinst på små 4 mia. Det viser beregninger i en ny rapport iværksat af Det Centrale Handicapråd.

Mangel på uddannelse trækker tråde gennem hele livet, og i endnu højere grad end det er tilfældet hos den generelle befolkning, så er et lavt uddannelsesniveau tæt forbundet med en lav beskæftigelsesgrad hos personer med handicap. Rapporten peger på store samfundsøkonomiske konsekvenser, men de menneskelige omkostninger vægter lige så tungt. Det Centrale Handicapråd opfordrer derfor til, at der kigges nærmere på muligheder for fleksibilitet og støtte i hele uddannelsessystemet, så også mennesker med handicap kan få brugt deres lærelyst og potentiale.

”Det er oplagt, at vi skal gøre mere for at sikre en god uddannelse til flest muligt. Der er i øjeblikket en masse unge mennesker med handicap, der gerne vil uddanne sig, men som ikke får muligheden på grund af rammerne i uddannelsessystemet. Det skal vi have gjort noget ved, og som rapporten viser, så er der ikke bare menneskelige, men også økonomiske gevinster at hente.” Sådan siger Liselotte Hyveled, formand for Det Centrale Handicapråd. ”Der er ingen, der vinder noget ved, at unge menneskers lyst til at lære og dygtiggøre sig går til spilde. Det gælder også unge med handicap.”

Rapporten udkommer i forbindelse med en uddannelseshøring, der finder sted d. 18 august på Christiansborg. Her vil det blandet andet være muligt at høre fra to unge med handicap, der begge har erfaringer med uddannelsessystemet: Antoniett Vebel Pharao, repræsentantskabsmedlem i Muskelsvindfonden og Katrine Rav, medlem af foreningen Rækværk på Syddansk Universitet