Det Centrale Handicapråd

Det Centrale Handicapråd: Sådan får vi flere mennesker med handicap i job

Del
Det Centrale Handicapråd lancerer syv nye beskæftigelsespolitiske anbefalinger til, hvordan indsatsen for at få flere mennesker med handicap i job kan styrkes. Anbefalingerne adresserer blandt andet mangel på viden om specifikke handicap; besværlige overgange fra uddannelse til job og bureaukrati forbundet med at få tilkendt fleksjob.
Formand for Det Centrale Handicapråd Mogens Lindhard præsenterer det beskæftigelsespolitiske udspil og de 7 anbefalinger til at få flere personer med handicap med i arbejdsfællesskabet.
Formand for Det Centrale Handicapråd Mogens Lindhard præsenterer det beskæftigelsespolitiske udspil og de 7 anbefalinger til at få flere personer med handicap med i arbejdsfællesskabet.

De seneste tal viser, at godt 33.000 mennesker med handicap står klar til at tage et arbejde inden for de næste 14 dage. Fælles for de 33.000 er, at de har vigtige kompetencer og erfaring, som arbejdspladserne lige nu går glip af.

Der er i dag et gab på 25 procentpoint mellem grupperne af henholdsvis ledige med og uden handicap. De tal taler deres tydelige sprog:

Indsatsen for at få flere mennesker med handicap i beskæftigelse er ikke tilstrækkelig.

Derfor er Det Centrale Handicapråd kommet med syv anbefalinger til, hvordan den nuværende beskæftigelsesindsats kan forbedres, så flere mennesker med handicap kan komme i job.

Rådets formand Mogens Lindhard udtaler om anbefalingerne:

”En af vores vigtigste opgaver i Det Centrale Handicapråd er at rådgive regeringen og Folketinget om spørgsmål på handicapområdet. Med den varslede reform af beskæftigelsesindsatsen kommer vi derfor nu med en række anbefalinger til, hvordan indsatsen kan forbedres i fremtiden, så endnu flere mennesker med handicap kan blive en del af arbejdsfællesskaberne.”

Han understreger desuden den vægt og værdi rådets brede sammensætning giver anbefalingerne:

”I Det Centrale Handicapråd har vi den fordel at være et bredt sammensat råd. Det betyder, at der er enighed om anbefalingerne i en bred kreds af centrale samfundsaktører herunder blandt andet arbejdsmarkedets parter, handicaporganisationerne m.fl. Jeg ser det som en kæmpemæssig styrke, at vi i rådet taler med denne samlede stemme.”

Anbefalingerne blev præsenteret på en politisk høring, der fandt sted den 25. januar i Den Sorte Diamant i København. Her deltog blandt andet beskæftigelses, social- og handicapordførere fra flere af Folketingets partier, handicaporganisationerne, arbejdsgiverorganisationerne, fagbevægelsen, eksperter og virksomheder.

Det Centrale Handicapråds syv anbefalinger:

  1. Styrk nøglepersonernes rolle i beskæftigelsesindsatsen
  2. Styrk rådgivning til beskæftigelsesmedarbejdere og virksomheder
  3. Styrk kompensationsmulighederne
  4. Styrk brugen af screening for handicap
  5. Styrk overgangen fra studie til job
  6. Styrk og efterse fleksjobsystemet
  7. Styrk det politiske ejerskab

Se anbefalingerne i deres fulde form på Det Centrale Handicapråds hjemmeside.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Formand for Det Centrale Handicapråd Mogens Lindhard præsenterer det beskæftigelsespolitiske udspil og de 7 anbefalinger til at få flere personer med handicap med i arbejdsfællesskabet.
Formand for Det Centrale Handicapråd Mogens Lindhard præsenterer det beskæftigelsespolitiske udspil og de 7 anbefalinger til at få flere personer med handicap med i arbejdsfællesskabet.
Download

Links

Information om Det Centrale Handicapråd

Det Centrale Handicapråd
Det Centrale Handicapråd
Stationsvej 10
9460 Brovst

33 11 10 44https://dch.dk/

FAKTA: Hvor mange danskere har et handicap?

Hver fjerde dansker har et større eller mindre handicap ifølge tal fra VIVE.

Når vi taler om handicap i den forbindelse, så er det ikke kun i ”klassisk forstand” – altså personen i kørestol, personen med Down’s syndrom eller personen med høreapparater. Vi taler også om personer med langvarige funktionsnedsættelser, som pædagogen med nedslidte knæ, montagearbejderen, der har fået skavanker af sit arbejde – eller sygeplejersken, der kæmper med angst og depression forårsaget af stress.

FAKTA: Hvad er Det Centrale Handicapråd?  

Det Centrale Handicapråd (DCH) er et uafhængigt råd under social, bolig– og ældreministeriet.

Rådets opgaver består blandt andet i at rådgive politikere, myndigheder og andre aktører i, hvordan de kan forbedre forholdene for mennesker med handicap, og stille forslag om konkrete politiske tiltag. Rådet har også til opgave at drøfte og vurdere samfundsudviklingen i lyset af FN’s handicapkonvention. Rådet har desuden et særligt fokus på at udfordre fordomme og flytte holdninger i befolkningen og på arbejdsmarkedet.

DCH består af en formand og 16 medlemmer, der udpeges af social- og boligministeren.

Følg pressemeddelelser fra Det Centrale Handicapråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Centrale Handicapråd

Arbejdspladserne vil gerne have kollegaer med handicap, men…3.12.2022 07:30:47 CET | Pressemeddelelse

En ny undersøgelse, som Voxmeter i efteråret 2022 har foretaget for Det Centrale Handicapråd, viser, at danske ledere og medarbejdere generelt er åbne for at arbejde sammen med personer med handicap. Til trods for det er personer med handicap stadig overrepræsenteret i ledighedsstatistikken. Derfor vil en ny kampagne bidrage til at nedbryde fordomme om at have kollegaer med handicap – og fremme viljen til at ansætte dem.

Ny rapport: 13,9 mia. i samfundsøkonomisk gevinst ved at få 6.800 flere mennesker med handicap i arbejde27.9.2021 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

COWI udkommer i dag med en ny rapport, der viser, at der er er store penge at hente ved at få hjulpet bare en lille gruppe mennesker med handicap i beskæftigelse. Mere viden blandet arbejdsgiverne og bedre rammer, ikke mindst fra politisk side, kan sikre, at flere mennesker med handicap får sat deres kompetencer i spil på arbejdsmarkedet til gavn for arbejdsgivere, arbejdstagerne og samfundsøkonomien, mener Det Centrale Handicapråd.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye