DecideAct

DecideAct underskriver med verdensledende specialist i hjælpestoffer. Det er virksomhedens første kunde inden for medicinalindustrien

Del
En af verdens førende specialister inden for adjuvanser (medicinske hjælpestoffer), Croda Denmark i Frederikssund, vil fremover bruge DecideAct til at tydeliggøre deres strategiske fokus og øge eksekveringsniveauet på tværs af hele organisationen.

Den danske virksomhed DecideAct, som hjælper virksomheder med Strategy Execution Management, har indgået en kontrakt med medicinalvirksomheden Croda Denmark i Frederikssund. Croda Danmark er en af verdens førende leverandører af adjuvanser, som anvendes i forskellige lægemidler for at øge deres virkning. Croda Danmark leverer fx adjuvanser til forskellige producenter af covid-vacciner. Medicinalvirksomheden har et erklæret mål om at blive den absolut førende på verdensplan, og i de seneste to år har Croda Danmark taget meget store skridt i retning af at opfylde dette mål.

Croda Danmark vil bruge DecideAct til at blive endnu bedre til at eksekvere på de strategiske prioriteter, og aftalen omfatter både en ekspertservice til afklaring af strategiske prioriteter - herunder overholdelse af koncernens overordnede strategi - og DecideActs infrastruktur til strategieksekvering.

Jørgen Brodersen, Site Director hos Croda Danmark, udtaler: "Jeg ser DecideAct som det rigtige match til vores behov for strategiudvikling. Vi ønsker at visualisere vores strategi for de næste 5-6 år og gøre vores organisation forandringsklar, så hele sitet og alle vores afdelinger kan se sig selv og deres rolle i den transformation, vi skal gennemgå. Desuden skal vi blive endnu bedre til at eksekvere og strømline de ting, vi gør i det daglige. DecideAct skal hjælpe os med at realisere hele denne kulturændring, og vi ser frem til samarbejdet med dem."

Ekspert i strategieksekvering Lars Møller fra DecideAct siger: "Med afsæt i koncernens fokus på vækst, innovation og bæredygtighed har Croda Danmark ambitioner om at levere på egne strategiske mål på et meget højt niveau - både på kort og lang sigt. Det er en virksomhed, der globalt set er i den absolutte elite inden for sit felt, og vi går til opgaven med stor ydmyghed, men også stor tillid til, at vi kan hjælpe Croda Danmark med at forankre det eksekverende lederskab og excellens inden for strategieksekvering – både gennem vores dedikerede ekspertrådgivning og vores infrastruktur for Strategy Execution Management."

Croda Danmark (tidligere Brenntag Biosector, som blev overtaget af Croda i 2019) har i mere end 80 år været dedikeret til sikre og effektive adjuvanser til brug i humane og veterinære vacciner. Virksomhedens site i Frederikssund omfatter forskning og udvikling, ingeniørarbejde, kvalitetssikring og -kontrol af produktionen, administration samt lager og distribution. Croda-koncernen har aktiviteter på i alt 105 lokationer i 39 lande, beskæftiger 6.100 medarbejdere og havde i 2021 en omsætning på over 16,5 mia. kr.

Virksomhedens website: www.croda.com

Nøgleord

Kontakter

Flemming Videriksen, CEO & Founder
pr@decideact.net
+ 45 78756550

Flemming VideriksenCEO, Founder

Expert in sstrategy design, strategy execution management and cultural change in organizations. For more than 25 years, Flemming has been a trusted advisor and executive coach to top organizational leaders around the world.

pr@decideact.net

Links

Information om DecideAct

DecideAct
Østre Kajgade 3
3730 Nexø

27114460https://decideact.net

DecideAct udvikler og leverer SaaS (Software as a Service) og løsninger, der flytter manuel eksekvering og opfølgning af strategi til en cloud-baseret Strategy Execution Management-platform. Ved at nytænke den måde, hvorpå strategi udføres, har DecideAct skabt et banebrydende værktøj, der er relevant for alle virksomheder og organisationer og deres missionskritiske prioriteter i forbindelse med at nå strategiske mål. Dette gælder både offentlig og privat samt i alle brancher, geografiske områder og funktionelle roller. DecideActs vision er at modernisere strategisk ledelse gennem teknologi.

Følg pressemeddelelser fra DecideAct

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DecideAct

DecideAct underskriver kontrakt med Hope Aero - Canadas førende specialist i vedligeholdelse af flykomponenter23.8.2022 09:28:08 CEST | Pressemeddelelse

Den danske softwarevirksomhed DecideAct, som tilbyder en SaaS-løsning, der hjælper virksomheder med Strategy Execution Management, har underskrevet en kontrakt med den canadiske virksomhed Hope Aero, Canadas førende specialist i vedligeholdelse af flykomponenter. Aftalen omfatter både en ekspertservice, der skal hjælpe med at afklare de strategiske prioriteter, samt DecideActs digitale infrastruktur til strategieksekvering.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye