Food & Bio Cluster Denmark

Danmarks fødevareklynge indgår samarbejde med IFF om udvikling af fremtidens sunde snack

Del

Food & Bio Cluster Denmark har indgået et samarbejde med den globale fødevareingrediensvirksomhed IFF om at medudvikle fremtidens snackprodukt. IFF Innovate – The Mindful Snack Challenge er live, og alle nordiske fødevare- og fødevareingrediensvirksomheder kan deltage.

IFF

Snack- og on-the-go-kategorien er under rivende udvikling. Samtidig, skaber den stigende sundhedsbevidsthed blandt forbrugere efterspørgsel efter snacks med reduceret salt og sukker, og som i stedet er fyldt med funktionelle ingredienser.  

En travl hverdag og behov for on-the-go løsninger driver innovation inden for både søde og salte snacks. Desuden spiller bæredygtighed en stadig større rolle som en grundlæggende standard i markedet, hvilket påvirker produktudvikling og forbrugerpræferencer. IFF og Food & Bio Cluster Denmark ønsker med et nyt samarbejde at finde startups og fødevarevirksomheder som kan bidrage til at udvikle fremtidens snack som følger de trends og krav der er i markedet.  

Fokus på tekstur, smag, funktionalitet og sundhed  

IFF Innovate – The Mindful Snack Challenge har til formål at finde nye ingredienser, processer mm. hos nordiske fødevarevirksomheder, der sammen med IFF kan bidrage til at udvikle nye smags- og teksturkombinationer i fremtidens sunde snack.  

Call’et, der er åbent frem til 2. september 2024, henvender sig til alle nordiske producenter af innovative fødevareingredienser og processer, som ønsker at få deres løsning på markedet i samarbejde med IFF – en af verdens største fødevarevirksomheder.  

Et samarbejde om innovation – men med globalt potentiale 

Der er tale om to store og vigtige spillere på markedet i det nye samarbejde. Med Food & Bio Cluster Denmarks store kendskab til de nyeste løsninger i fødevareindustrien og viden om iværksætteri og innovative fødevarer, matchet op med IFF’s globale tilstedeværelse, er der ikke langt fra idé til et potentielt globalt produkt.  

”Med vores IFF Innovate-udfordring søger vi efter et sundt snackalternativ. Vi er på udkig efter banebrydende og innovative løsninger til teksturer og smagsoplevelser, som er både lækre og overraskende, og samtidig fri for de sundhedsmæssige bekymringer, der følger med traditionelle snacks” siger Rasmus Lybech Jensen, Senior Scientist II, IFF 

IFF Innovate - The Mindful Snack Challenge er Food & Bio Cluster Denmarks andet Innovate forløb, hvor store virksomheder bliver matchet med mindre. Tidligere på året gennemførte fødevareklyngen et samarbejde med LIDL om at finde nye og innovative fødevareprodukter til butikskædens hylder. Denne gang er fokus på ingredienser til funktionelle, smagfulde og sunde snacks til et globalt marked.  

”Hos Food & Bio Cluster Denmark har vi som et strategisk pejlemærke at bidrage til, at der leveres bæredygtige fødevarer, der er velsmagende, sunde og sikre, til en voksende verdensbefolkning. Samtidig tror vi på at innovation bedst skabes via samarbejder – og meget gerne samarbejder mellem store og små fødevarevirksomheder som hver kommer med forskellige tilgange til og forudsætninger for innovation. Derfor glæder vi os til samarbejdet mellem IFF” siger Claus Mortensen, Head of Business Acceleration hos Food & Bio Cluster Denmark.  

Ansøg nu 

Call’et er netop åbnet for ansøgninger fra 2. juli og frem til d. 2. september. Læs mere og ansøg gennem Food & Bio Cluster Denmark her: https://www.foodbiocluster.dk/soeg-midler/iff-innovate

Krav

For at blive taget i betragtning til forløbet, kræves det at din proces, ingrediens eller produkt overholder gældende fødevareregler, er nyt i markedet, skalerbart og samtidig bidrager til udviklingen af et sundere snackprodukt. 

Efter ansøgningsfristen vil Food & Bio Cluster Denmark igangsætte en screening af ansøgere og udvælge de virksomheder, der vil blive inviteret til at deltage i forløbet.  

Kontakt Claus Mortensen for yderlig information om forløbet og ansøgningskrav.  

Email: cm@foodbiocluster.dk 

Tlf.: + 45 4030 4820 

null
IFF Innovate - the mindful snack challenge er nu live IFF

Nøgleord

Kontakter

Billeder

IFF Innovate - the mindful snack challenge er nu live
IFF Innovate - the mindful snack challenge er nu live
IFF
Download

Links

Danmarks klynge for fødevarer og bioressourcer

Food & Bio Cluster Denmark er centrum for innovation, udvikling, iværksætteri og kapitalfremskaffelse i den samlede, danske fødevare- og bioressourceklynge. Vi bidrager til, at danske virksomheder kan levere bæredygtige, sunde og sikre fødevarer til en voksende verdensbefolkning, og at sikre en bæredygtig grøn omstilling af klyngen frem mod klimaneutralitet. Det gør vi blandt andet ved at hjælpe virksomhederne med at udnytte nyeste viden og nye teknologiske muligheder inden for fx digitalisering og automatisering.



Følg pressemeddelelser fra Food & Bio Cluster Denmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Food & Bio Cluster Denmark

Høst af lavbundsjorde har potentiale til at reducere landbrugets klima- og miljøpåvirkning6.6.2024 11:34:24 CEST | Pressemeddelelse

Det er fra politisk side bestemt, at der skal udtages lavbundsjord som en del af landbrugets klimaindsats i forhold til at løse landbrugets påvirkning på både miljø, klima og biodiversitet. En ny høstmaskine, der er specialudviklet til at høste græs på de våde jorde, kan forstærke lavbundsjorden som virkemiddel, særligt på klima- og miljøområdet, og kombineret med efterfølgende kreaturafgræsning gavne biodiversiteten.

Potentiale, udsyn og bæredygtige forretningsideer - de tre vindere af Idékonkurrencen 2021 er fundet12.11.2021 12:03:48 CET | Pressemeddelelse

Et bæredygtigt alternativ til spagnum, en ost baseret på bælgfrugter, som kan matche traditionel ost i smag og konsistens og en nyskabelse inden for sondemad, der højner livskvaliteten for sondeernærede. Det var de tre projekter, der blev udvalgt som de tre mest innovative forretningsideer, da Food &Bio Cluster Denmark afviklede Idékonkurrence 2021 i Agro Business Park i Foulum.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye