DecideAct og London-baserede Digitopia indgår partnerskab om at accelerere den digitale transformation i store organisationer
Digitopia er en førende konsulentvirksomhed inden for digital modenhed med hovedsæde i London og fokus på Tyrkiet og Mellemøsten. Virksomheden tilbyder uafhængig ekspertise og rådgivning inden for digital transformation og bæredygtighed og har forandret den måde, hvorpå rådgivning leveres, med sin Digital Maturity Index Platform. Kundelisten omfatter store internationale virksomheder som Bridgestone, Carlsberg, Vodafone, Unilever, DHL og Microsoft.
Digitopia vil bruge DecideActs digitale platform til at overvåge og følge op på de transformationsprocesser, der gennemføres i samarbejde med kunderne. Digitopias administrerende direktør, Halil Aksu, der har arbejdet i 12 år i research- og rådgivningsvirksomheden Gartner, har store forventninger til brugen af platformen. Han siger, at DecideActs SaaS-løsning netop opfylder behovet for at følge sådanne processer ordentligt igennem og sikre, at de skaber de ønskede resultater.
Halil Aksu udtaler: "De fleste virksomheder er klar over, at muligheden for udvikling, vækst og på lang sigt overlevelse er tæt forbundet med evnen til at transformere. I dag kan man sætte lighedstegn mellem transformation og digitalisering og bæredygtighed. Vores arbejdsmetode består i at identificere og måle virksomhedernes modenhed i forhold til denne transformationsproces og udarbejde en køreplan for den. En sådan køreplan er i realiteten en strategi, og dens succes afhænger af evnen til at eksekvere den. Derfor skal den kontrolleres, måles og justeres undervejs for at blive styret sikkert mod målet. Det er præcis det, man kan gøre med DecideActs platform, så den supplerer vores digitale produktportefølje på smukkeste vis."
CEO og medstifter af DecideAct, Flemming Videriksen, er glad og stolt over samarbejdet med Digitopia, som han forventer sig meget af. Han uddyber: "Digitopia er en virksomhed, der er i en rivende udvikling, fordi de har knækket koden i forhold til de forandringsudfordringer, som virksomheder står overfor lige nu. De bringer lys ind i virksomhedernes mørke, forenkler det komplekse og skaber reel forretningseffekt. Desuden er de gode mennesker, der også har en seriøs bæredygtighedsdagsorden - både i forretningsmæssig henseende og i et bredere globalt perspektiv. Vi ser frem til at hjælpe med at støtte en endnu mere effektiv og givende gennemførelse af de tilhørende forandringsprocesser."
Digitopia's officielle website: https://digitopia.co
Nøgleord
Kontakter
Flemming Videriksen, CEO & Founder
pr@decideact.net
+ 45 78756550
Bo FeierskovHead of Public Relations
Tlf:+ 45 78756550pr@decideact.netFlemming VideriksenCEO, Founder
Expert in sstrategy design, strategy execution management and cultural change in organizations. For more than 25 years, Flemming has been a trusted advisor and executive coach to top organizational leaders around the world.
Billeder
Links
Information om DecideAct
DecideAct er en dedikeret udbyder af SaaS-software og -løsninger, der flytter manuel implementering og opfølgning af strategi til en cloudbaseret Strategy Execution Management-platform. Ved at nytænke måden, strategi implementeres på, har DecideAct skabt et banebrydende værktøj, som kan hjælpe virksomheder og organisationer med at komme i mål med deres strategier. DecideActs vision er at modernisere strategisk lederskab gennem teknologi.
Følg pressemeddelelser fra DecideAct
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DecideAct
DecideAct skriver kontrakt med Private Equity-fonden GRO Capital23.1.2023 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den danske softwarevirksomhed DecideAct, som tilbyder en SaaS-løsning, der hjælper virksomheder med Strategy Execution Management, har underskrevet en kontrakt med GRO Capital, en nordisk baseret Private Equity-fond med speciale i mellemstore B2B-softwarevirksomheder, som hver især er førende inden for deres felt.
Konference på Christiansborg skal ruste danske forsyningsselskaber bedre til udfordringerne i en geopolitisk krise21.11.2022 22:12:52 CET | Pressemeddelelse
Historisk store udfordringer med at sikre stabil forsyning og stabile priser uden at give køb på den grønne dagsorden, presser de danske forsyningsselskaber. Nu mødes aktører i forsyningssektoren på en konference på Christiansborg for at høre om og debattere, hvordan udfordringerne kan håndteres.
Jobnyt: Mark Holst-Mikkelsen skifter til softwarevirksomheden DecideAct21.9.2022 11:14:29 CEST | Pressemeddelelse
En af Danmarks skarpeste strategihjerner, STRATEGOS-founderen Mark Holst-Mikkelsen, slutter sig nu til DecideAct. Her skal han skabe yderligere vækst gennem strategiske partnerskaber og servicere kunder med ekspertise inden for strategieksekvering.
DecideAct skriver kontrakt med Saint Luke’s Place, et veletableret langtidsplejecenter i Canada1.9.2022 09:26:01 CEST | Pressemeddelelse
Saint Luke’s Place har valgt DecideActs digitale platform til at hjælpe med at komme i mål med deres strategiske og operationelle prioriteter – bl.a. et udvidelsesprojekt til 70 millioner canadiske dollars.
DecideAct underskriver kontrakt med Hope Aero - Canadas førende specialist i vedligeholdelse af flykomponenter23.8.2022 09:28:08 CEST | Pressemeddelelse
Den danske softwarevirksomhed DecideAct, som tilbyder en SaaS-løsning, der hjælper virksomheder med Strategy Execution Management, har underskrevet en kontrakt med den canadiske virksomhed Hope Aero, Canadas førende specialist i vedligeholdelse af flykomponenter. Aftalen omfatter både en ekspertservice, der skal hjælpe med at afklare de strategiske prioriteter, samt DecideActs digitale infrastruktur til strategieksekvering.