Nyhed: De første ’åbne’ Klimaskove med CO2 ejerskab indvies dette forår
I dette forår kan danske virksomheder, fonde mfl. være med til at få plantet de første 2 ”åbne Klimaskove” der plantes på private lodsejeres jorde i henholdsvis Christiansfeld og Nyrup på Sjælland. Klimaskovene bliver til ved forskellige bidragyderes donation af deres ønskede antal træer til de nye Klimaskove. Klimaskoven i Nyrup indvies med træplantning og fejring lørdag d. 21/5 kl. 11 – 12.30.
Flere virksomheder vælger at få CO2 ejerskab når de planter deres egen Klimaskov. Dette er muligt, da mange private lodsejere gerne ligger jord til plantning af nye Klimaskove. Arealerne varierer fra 1,5 hektar og op til den størrelse skov virksomhederne synes matcher deres CO2 reducerende ønske eller via en løbende udbygning.
Nye Klimaskove giver virksomheder mulighed for CO2 ejerskab
Virksomheder får retten til CO2 optaget af deres donerede træer ved plantning af Klimaskov på private lodsejeres jorde. Målet med Klimaskoveneer at yde et attraktivt tilskud til private lodsejeres etablering af nye Klimaskove, samtidig med at gøre det muligt for virksomheder at eje den CO2 de donerede træer optager. Klimaskov er et alternativ til opkøb af CO2 kvoter, hvor virksomhederne – i aktiv handling – gør noget der beviseligt gør en forskel i vores fælles kamp mod klimaforandringerne. Samtidigt skabes nye levesteder til dyr, planter, vores vandmiljø forbedres og hvor det er muligt fremmes beskyttelse af lokale drikkevandsressourcer.
Hvad er en Klimaskov?
Klimaskov er en skov, hvor der er fokus på plantning af træarter der binder ekstra meget CO2. 1 hektar ny Klimaskov binder 1400-1500 Tons CO2 i løbet af 100 år. Hvert plantet træ til kr. 22,- binder i gennemsnit 350-375 kilo CO2 pr. træ i løbet af 100 år. Pr. hektar plantes 4000 træer.
Hvordan sikres klimaeffekten:
Der indgås en kontrakt med den enkelte lodsejer, hvor denne frasiger sig retten til at disponere over den CO2 som træerne er med til at binde. Kontrakten sikrer desuden, at:
- Klimaskoven får fredsskovstatus og skal drives bæredygtigt i henhold til skovlovens principper.
- Lodsejeren er forpligtet til at hegne for maksimal beskyttelse.
- Der radrenses de første 2 år af skovens levetid for optimale vækstbetingelser.
- Lodsejeren skal tegne forsikring mod brand.
- Ejerskabet af CO2’en er uopsigelig i hele virksomhedens levetid.
Virksomhederne kan vælge:
- At donere træer til en del af en Klimaskov
- At donere træer til en hel Klimaskov
Klimaskovene projekteres og etableres i samarbejde med Naturplant der har mange års erfaring med at hjælpe private lodsejere med at realisere deres skov ønsker.
Firmaer kobler typisk trædonation på deres ydelser ved at donere fx: x kr. / x træer pr. kunde, solgte produkt, medarbejder, udstedt faktura, kvartal, udledte tons CO2, for grundvandet eller andet - alt afhængig af, hvad der passer bedst i firmaets sammenhæng.
Nøgleord
Kontakter
Kim NielsenCEO
Tlf:31 13 01 03kim@growingtrees.dkLars Heiselberg Vang JensenFormand
Tlf:40 15 35 94lars@growingtrees.dkBilleder
Links
Information om Growing Trees Network
Om Growing Trees Network
Growing Trees Network har siden 2012 via koncept Folkeskoven.dk arbejdet for, at danskerne kan plante mere skov for klimaet, bevarelse af rent drikkevand og nye levesteder for dyr og planter på offentlige og private jorde i DK. Pt. er plantet 100 Folkeskove i Danmark, og Growing Trees Network arbejder også for rejsning af skove i udlandet, hvor træplantningen ydermere bistår lokalbefolkningens livsbetingelser.
De nye klimaskove hjælper til at optage store mængder CO2 samtidigt skabes nye levesteder til dyr, planter, vores vandmiljø forbedres og hvor det er muligt fremmes beskyttelse af lokale drikkevandsressourcer.
Følg pressemeddelelser fra Growing Trees Network
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Growing Trees Network
Hvorfor ikke vælge en p-plads med holdning?21.11.2024 08:58:27 CET | Pressemeddelelse
Smart Parking Danmark planter årligt et træ pr. administreret P-bås. Smart Parking Danmark er stolte af partnerskabet med skovrejsnings NGO’en Growing Trees Network og initiativet tages allerede godt imod hos mange p-pladsejere. Som de første i branchen har Smart Parking Danmark forpligtet sig til en indsats for miljøet og etablering af ny skovnatur.
Vil du med ud at ”skovbade” i Himmelev Folkeskov?14.11.2024 09:28:50 CET | Pressemeddelelse
Over 130 børn og voksne var onsdag eftermiddag med til at håndplante træer og fejre, at Himmelev Skov nu er vokset med en ny omgang folkeskov. Der er i alt plantet ca. 65.000 nye, hjemmehørende træer og buske på et 40 hektar stort areal – svarende til 56 fodboldbaner, og et særligt dedikeret areal er indrettet som skovbadeskov – den første på Sjælland og kun anden af sin slags i Danmark.
Dansk kistefabrik har på 10 år hjulpet ny skov svarende til 73 fodboldbaner!24.10.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Deres svenske og norske kollegaer Fredahl Rydéns og Trostrud Freno fulgte trop i 2020 og har siden da suppleret med et areal ny skov på henholdsvis 35 og 25 fodboldbaner. Disse impo-nerende indsatser startede ved at den danske kistefabrik Tommerup Heilskov beliggende i Glamsbjerg på Fyn i 2014 begyndte at plante et træ pr. kiste leveret.
Den grønne trepart risikerer at spænde ben for privat kapital til skovrejsning10.10.2024 07:17:47 CEST | Pressemeddelelse
Ikke kun i Danmark, men i hele EU, er privat kapital en nødvendighed for at nå de ambitiøse skovrejsningsmål der er blevet sat henimod 2050. EU-kommissionen understreger i deres strategi vigtigheden i at inddrage privat kapital for at lykkes. Uden den kommer det til at gå for langsomt.
Anebjerg Skov er vokset med en fjerdedel og med et helt særligt udsigtspunkt: Deltag i indvielsen13.9.2024 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tag kikkerten og din havespade med: Lørdag d. 21. september indvies den nye Folkeskov en del af Anebjerg Skov ved Skanderborg. Kom og oplev et nyt storslået udsigtspunkt, når vi fejrer, at Anebjerg Skov er vokset med 54,5 hektar. Det sker med taler, sang, hygge og håndplantning af træer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum