Vallensbæk er hovedstadens højdespringer i DI’s erhvervsklimaundersøgelse

Med et ordentligt spring op ad listen i DI’s undersøgelse, Lokalt Erhvervsklima 2018, er Vallensbæk nu med i den bedste tredjedel af danske kommuner med et godt erhvervsklima. I årets undersøgelse rykker Vallensbæk hele 31 pladser frem til en placering som nummer 26. Det bedste resultat kommunen har opnået i otte år.

Lokalt Erhvervsklima er baseret på 51 statistiske parametre og svar fra godt 7.700 virksomheder. Vallensbæk går frem over hele linjen inden for stort set alle kategorier. Virksomhederne er dog særligt begejstret for kommunens infrastruktur. I den kategori bliver Vallensbæk vurderet som Danmarks bedste.

- Det er let at komme til og fra arbejde i Vallensbæk Kommune. Der er nem og hurtig adgang for bilister og pendlere via Køge Bugt motorvejen, Holbæk motorvejen og S-tog på Køge Bugt-linjen. I 2023 vil Vallensbæk også have to stationer med Letbanen. Der hersker derfor særdeles gode transportforhold for virksomhedernes medarbejdere. I en tid med massive trængselsproblemer i hovedstadsområdet kan det også være med til at få nye virksomheder til at etablere sig i kommunen. Derfor vil jeg på det kraftigste opfodre de øvrige kommuner i hovedstadsområdet til også at investere og satse på infrastrukturen, siger DI Hovedstadens formand, Poul Skadhede.

Vestegnens bedste erhvervskommune - når man spørger virksomhederne - er dog stadig Høje-Taastrup Kommune. Trods et dyk på seks pladser, til en placering som nummer 11, er kommunen dermed Vestegnens bedst placerede.

- I Høje-Taastrup Kommune har man et tæt og stærkt samarbejde med virksomhederne. Og der er grund til at rose Høje-Taastrup Kommune for det arbejde, den gør for at forbedre forholdene for erhvervslivet generelt. Kommunen har bl.a. gjort en stor indsats for at forbedre servicekulturen i forvaltningen over for virksomhederne. Det betyder meget for den enkelte virksomhed, siger Poul Skadhede.

I undersøgelsen bliver Høje-Taastrup også belønnet for at have sænket dækningsafgiften, en særskat på erhvervsejendomme, i løbet af det seneste år.

- Dækningsafgiften er en meget uhensigtsmæssig skat, som virksomhederne skal betale ud fra deres bygningers værdi. Når en kommune vælger at opkræve dækningsafgift, så straffer den dermed de virksomheder, der udvider, forskønner deres bygninger eller energirenoverer. Derfor er det positivt, at Høje-Taastrup Kommune sænker afgiften, siger Poul Skadhede.

Det er imidlertid kun Vallensbæk (26), Brøndby (58), Rødovre (76) og Albertslund (78) kommuner, der går frem på de overordnede placeringer på Vestegnen i Lokalt Erhvervsklima 2018. Og helt generelt er kommunerne på Vestegnen lavere placeret end vanligt. Gladsaxe Kommune går mest tilbage med 27 pladser til en placering som nummer 67. Desuden falder Glostrup (56), Herlev (37), Hvidovre (69), Ishøj (40), Høje-Taastrup (11) og Ballerup (43) tilbage i årets undersøgelse.

Gladsaxe, Hvidovre og Glostrup står for årets største tilbagefald på Vestegnen med henholdsvis 27, 14 og 13 pladsers tilbagegang.

For alle tre gælder det, at de er faldet en del i virksomhedernes vurdering af kommunernes overordnede erhvervsvenlighed. Og det spørgsmål tæller 1/3 af kommuneres samlede resultat.

DI Hovedstadens formand, Poul Skadhede, ærgrer sig over, at erhvervsklimaet på Vestegnen bliver vurderet så lavt. Kommuner og virksomheder har en fælles interesse i, at forholdene for de private virksomheder er så attraktive som muligt.  

- Når det går godt for de lokale virksomheder, så smitter det af på kommunekassen. Vækst og arbejdspladser i kommunen giver råd til velfærd som bedre ældrepleje og flere pædagoger i børnehaverne, siger Poul Skadhede.

Ikke alle kommuner kan gå frem i undersøgelsen, og der er hård kamp om pladserne i toppen. Men ser vi på virksomhedernes vurdering af det overordnede erhvervsklima i de enkelte byer på en skala fra et til fem, så er tilfredsheden generelt faldet (gælder for Ishøj, Høje-Taastrup, Ballerup, Glostrup, Gladsaxe og Hvidvore) – til trods for, at mange kommuner tager mange gode tiltag.

- Derfor kan vi kun opfordre kommunerne til at blive endnu bedre til at informere om det gode, de gør, så virksomhederne lægger mærke til det og honorerer det, siger Poul Skadhede.

Se alle resultater på di.dk/le18 - her kan du sammenligne kommuner og se placeringer i alle kategorierne i DI’s Lokalt Erhvervsklima 2018.

FAKTA OM LOKALT ERHVERVSKLIMA 2018

• DI’s undersøgelse, Lokalt Erhvervsklima 2018, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsklima. Det er niende år i træk, at DI laver undersøgelsen.
  
  
• Knap 7.700 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andre produktion, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen. Besvarelserne repræsenterer i alt 350.000 arbejdspladser, hvilket svarer til knap 20 pct. af den private beskæftigelse.
  
  
• Her i 2018 er undersøgelsen udvidet med enkelte nye spørgsmål og flere nye statistiske indikatorer. Undersøgelsen giver derfor et endnu mere nøjagtigt billede af kommunernes erhvervsvenlighed. Det betyder dog, at sammenligning med placeringer i tidligere år skal tages med et mindre forbehold.
  
  
• Som noget nyt er resultaterne fra spørgeskemaerne og de statistiske indikatorer også opdelt i ni kategorier. De giver et billede af, hvor godt kommunerne klarer sig på forskellige områder – ud over det samlede resultat.
  
  
• Virksomhedsledernes bedømmelser vejer 2/3 af undersøgelsens resultat, mens den sidste tredjedel afgøres af statistiske faktorer som skat, grundskyldspromille, privat beskæftigelse, antal nystartede virksomheder og erhvervsfrekvens mv.
  
  
• 93 ud af landets 98 kommuner er blevet bedømt. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da der ikke kan indhentes en tilstrækkelig mængde svar.

Følg Dansk Industri på: