Grand Départ Copenhagen Denmark 2022 I/S

Tour de France indgår aftale med fem danske virksomheder

Del
Organisationen bag Tour de France, ASO, har netop indgået aftale med fem danske firmaer. Dansk Metal, Oddset, Bygma, dao og Carlsberg bliver såkaldte Official Fans i forbindelse med tour-starten i Danmark næste år.

De fem Official Fans og organisationen bag Tour de France, Amaury Sport Organization (ASO), har indgået en sponsoraftale, som løber til og med afviklingen af Tour-starten i Danmark næste sommer.

Det er en stor ære at kunne annoncere disse nye sponsorer for Grand Départ Copenhagen Denmark 2022. Vi er stolte af det store bidrag som disse fem Official Fans vil bringe til den danske fejring af Tour de France og cykling generelt i hele Danmark i det kommende år. Tour de France Grand Départ giver sponsorerne mulighed for at skabe unikke oplevelser for deres kunder og Tour de France-fans, og komme helt tæt på det største cykelløb.” siger Laurent Lachaux – Sales and Partnership Director, ASO”

Han fortsætter:

 ”Vi er glade for at komme til at samarbejde med dem på dette unikke initiativ og maksimere fordelene for både dem og Grand Depart i Danmark. Vi føler os meget sikre på at Grand Départ i Danmark kommer til at blive et specielt øjeblik for Tour de France, for cyklingen, og for det danske publikum. Det bliver en enestående rejse.”

Også den danske direktør for Grand Départ Copenhagen Denmark, Alex Pedersen glæder sig til samarbejdet med de danske sponsorer, som kan bidrage til den danske folkefest på tværs af landet.

Vi byder Dansk Metal, Oddset, Bygma, Carlsberg og dao velkommen som Official Fans, og glæder os over, at de får mulighed for at blive en del af Tour-starten i Danmark. De er alle fem på hver deres måde repræsentanter for danske værdier og har gennem årene været faste støtter af dansk idræt. De vil alle kunne bidrage til, at vi får en fantastisk folkefest på tværs af landet.” siger Alex Pedersen, direktør for Grand Départ Copenhagen Denmark.

Dansk Metal, Oddset, Bygma, Carlsberg og dao får i det kommende år til og med de tre taper i Danmark mulighed for at bruge rettighederne til Tour de France-logoet og brand i deres egen markedsføring, hvori de også må bruge fotos af Tour-rytterne.

  • Kontakt til Alex Pedersen sker via presseansvarlig i Tour-sekretariatet, Simon Kærup tlf. 24926298, mail EL1U@kk.dk

 

 Fakta

  • Grand Départ Copenhagen Denmark afvikles 1.-3. juli 2022, og indledes med en 13 km enkeltstart i verdens bedste cykelby København. Dernæst følger 2. etape med 199 km fra Roskilde til Nyborg og 3. etape med 182 km. fra Vejle til Sønderborg.
  • Bag den danske Grand Départ står: Erhvervsministeriet, Københavns Kommune, Roskilde Kommune, Nyborg Kommune, Vejle Kommune, Sønderborg Kommune, Sport Event Denmark, Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark og Wonderful Copenhagen.
  • Gennemførelsen af Grand Départ i Danmark bliver organiseret af et interessentskab, Grand Départ Copenhagen Denmark, som er stiftet til formålet.
  • Følg Tour de France i Danmark på hjemmesiden www.letourcph.dkpå sociale medier: @letourdk på Facebook, Twitter og Instagram.

Information om Grand Départ Copenhagen Denmark 2022 I/S

Grand Départ Copenhagen Denmark 2022 I/S
Grand Départ Copenhagen Denmark 2022 I/S



Følg pressemeddelelser fra Grand Départ Copenhagen Denmark 2022 I/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Grand Départ Copenhagen Denmark 2022 I/S

Velkommen til Tour de France i Danmark – et cykelland i gult28.6.2022 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse

1.-3. juli er Danmark og København vært for de tre første etaper af Tour de France. 1. etape er en 13 km enkeltstart i verdens bedste cykelby, København. 2. etape er en 202 km rute fra Roskilde over en af verdens længste broer, Storebæltsbroen, til Nyborg. 3. etape udgøres af 182 km fra fjordbyen Vejle til Sønderborg. Tilsammen udgør etaperne Grand Départ Copenhagen Denmark. Velkommen til starten af den 109ende udgave af Tour de France. Velkommen til et cykelland helt i gult.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye