Turbine Forlaget A/S

Storslået fantasyserie til alle, der elsker magi

Del
”Awen” er navnet på en ny fantasyserie af danske Nathali og Bettina Liane, der har opdigtet deres eget univers fuld af magi og eventyr. Det første bind hedder ”Kaldet fra Galathea” og udkommer d. 6. september.

Nathali Liane og Bettina Liane er datter og mor og kvinderne bag universet, hvor Aia og hendes tvillingebror Peter finder en kuffert, der ændrer deres liv for altid. I kufferten ligger to invitationer til det ejendommelige og mystiske skib Galathea, der sejler mellem forskellige magiske verdener. Inden længe er tvillingerne sammen med andre jævnaldrene ved at blive trænet til at kæmpe kampen for at sikre den magiske verden Igdrafells overlevelse. Igdrafell trues af Morkinskinna, der vil udslette vogterne af den magiske verden.

Uforklarlige ting begynder at ske på Galathea, og i takt med at Aia opdager sandheden om sit ophav, sættes hun for alvor på prøve. På Galathea trænes hun i at kæmpe mod mørket, men kan hun mon overvinde mørket i sig selv?

Awens univers har været undervejs i flere år hos Nathali og Bettina Liane. Danske slotte, skibe og eventyr har givet dem inspiration til at bygge et univers op, der ikke kan beskrives med almindelige danske ord og begreber. I Awen findes der fem æter med hver deres form for eíre (magi / kræfter) og skikke: sigøjnere, shamaner, druider, wickser og alkymister. Der findes ylvortbrænde, morklinger og slørknerbær. Og meget andet, der trækker læserne med ind i en anden verden. En verden, som Nathali og Bettina Liane åbner op for alle andre med udgivelsen af første bind i serien om Awen.

” Efter otte års arbejde er vi stolte over endelig at kunne åbne op og dele Awens univers. Det har krævet knofedt-wifter, festøv og en masse fagna heim te, men nu kan vi endelig invitere jer med på Aias rejse på Galathea,” fortæller de spændte debutanter, der nu sender deres Galathea ud på sin jomfrurejse.

Mor og datter er allerede i fuld gang med næste bind i serien.

Om bogen:

Kaldet fra Galathea // Nathali og Bettina Liane

TURBINE // ISBN: 9788740657081 // 558 sider // Vejl. pris 249,95 kr.

Udkommer d. 6. september 2019

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Information om Turbine Forlaget A/S

Turbine Forlaget A/S
Turbine Forlaget A/S
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Aarhus C

86 12 79 16https://turbine.dk/

Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.

Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.

Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S

Harry Styles er en nulevende modelegende14.3.2024 10:13:33 CET | Pressemeddelelse

I 2010 trådte en ung Harry Styles ind på X-factor scenen i England for at aflægge audition. Allerede den gang stod det klart, at han kan inspirere og fascinere med mere end sin stemme. Med neglelak, fjerboa, pailletter, jakkesæt og buksedragter har han gennem alle årene været en inspiration for dem, der gerne vil lege med stilen. I Stilikoner: Harry Styles fortæller Lauren Cochrane historien om en sand modelegende.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye