Gunhild Lange Skovgaard har som foregangskvinde skabt muligheder for kommende generationer
På Kvindernes Internationale Kampdag udkommer Gunhild Lange Skovgaards selvbiografi Glæden ved at kæmpe. Allerede som helt lille erfarede hun, at livet kan byde på mange kampe, men med stædighed og engagement blev hun den første kvindelige professor i medicin på Rigshospitalet. Blandt meget andet.

”Denne bog omhandler en ”femme extraordinaire”, en på alle måder imponerende kvinde, formet af en usædvanlig opvækst, der har budt på en meget tidlig erfaring med livets helt store udfordringer. Disse udfordringer og den tilpasning til et omskifteligt liv, som fulgte med, har givet os den første kvindelige professor på Rigshospitalet og den tredje kvindelige medicinske professor i Danmark. [ … ] Hun har dermed været blandt de vigtige foregangskvinder, der har skabt muligheder for os, der kom efter,” skriver Anja C. Andersen i forordet til biografien om Gunhild Lange Skovgaard, der har været en af de førende inden for sit felt. Hun var med til at diagnosticere de første AIDS-tilfælde herhjemme, hun har været centerdirektør på Rigshospitalet, chef på dermatologiske afdeling og modtaget ridderkorset for sit arbejde. Hun har været formand for Mødrehjælpen, medlem af DSB’s bestyrelse og forkvinde i CARE Danmark. Og derudover har Gunhild Lange Skovgaard haft en imponerende karriere i den medicinske forskerverden.
Glæden ved at kæmpe har været et mantra for Gunhild Lange Skovgaard, der kom til verden ganske kort tid inden bombningen af den franske skole under Anden Verdenskrig. En begivenhed, der kom til at præge hendes familie og opvækst, da hendes søster var blandt de piger, der døde den dag. Glæden ved at kæmpe fik hun også brug for, når mandlige professorer tilsyneladende følte sig truet af en kvindelig professor i nederdel, eller alle de gange, hun har kæmpet for, at tingene kunne gøres bedre. Hun har bevidst holdt sig uden for mediernes opmærksomhed, da hendes fokus altid har været på sagerne og ikke hendes person. Men til trods for den selvvalgte reducerede synlighed i pressen, så er Gunhild alligevel blevet en væsentlig rollemodel for de kvinder, der på den ene eller anden måde har stiftet bekendtskab med hendes virke, skriver Anja C. Andersen: ”fordi hun altid har stået frem og turdet satse i en god sags tjeneste.”
At skabe sig en karriere inden for medicin i årene fra 1970’erne og frem, har for en kvinde været ensbetydende med megen nedladenhed, obstruktion og had fra de mænd, der sad tungt på magten. Men Gunhilds glæde ved at kæmpe kunne ikke holdes nede, og nu har hun valgt at skrive sin historie ned til glæde og inspiration for de mange unge, der har brug for gode rollemodeller.
Den dag i dag kæmper Gunhild Lange Skovgaard stadig for unge hjemmeløse og udsatte mennesker som formand i foreningen Hellebro.
På udgivelsesdagen d. 8. marts medvirker Gunhild Lange Skovgaard ved Feministisk Fredagsbar hos Thiemers Magasin i København sammen med andre stærke kvinder.
Fakta om bogen:
Titel: Glæden ved at kæmpe
Forfatter: Gunhild Lange Skovgaard
Forord ved: Anja C. Andersen
Forlag: Turbine
ISBN: 9788740699241
Sidetal: 198
Vejl. pris: 279,95 kr.
Udgivelsesdato: 8. marts 2024
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder
Links
Om Turbine Forlaget
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Minoritetskvinder tager del i samfundet20.11.2025 09:17:00 CET | Pressemeddelelse
I bogen Globale kvindefortællinger i Danmark tegner Hanne Fabricius 21 portrætter af stærke kvinder, der alle har minoritetsbaggrund og bidrager positivt til det danske samfund. De har hver især kæmpet for deres plads, og blandt kvinderne findes akademikere, iværksættere og en folketingspolitiker.
Raquel Rastenni hyldes i en ny biografi13.11.2025 13:13:02 CET | Pressemeddelelse
Journalist og forfatter Torben Kitaj har som den første skrevet en biografi om Raquel Rastenni, hvis stemme fyldte de danske hjem i 1950’erne og 60’erne, når radioprogrammet Giro 413 blev sendt. Her var det ofte Raquel Rastennis popsange, der blev ønsket af lytterne.
Fredericianernes historie dokumenteres i ny fotobog13.11.2025 12:12:24 CET | Pressemeddelelse
Fredericia 1950’erne og 1960’erne – Fredericianernes historie fortalt i billeder af Lisbeth Aagaard Lykke og Emil Tellerup er første bind i serien ”Fredericia i årtier”, der årti for årti dokumenterer byens liv og udvikling med et udvalg af fotografier fra arkiverne.
Alle kan lære at sy21.10.2025 09:13:00 CEST | Pressemeddelelse
Stine Højland – også kendt under navnet ATTER på Instagram – er klar med en ny sybog, hvor upcycling af tøj og simple syprojekter er omdrejningspunktet. Og præcis som bestselleren ATTER, så er ATTER 2 også til de utålmodige typer.
Strikkelegenden Vivian Høxbro er klar med Dominostrik fra A til Z20.10.2025 09:19:00 CEST | Pressemeddelelse
For 25 år siden udgav Vivian Høxbro sin første bog om dominostrik og var dermed med til at gøre den særlige strikketeknik udbredt. Her 25 år efter – og endda på sin 80-års fødselsdag – udgiver hun bogen Dominostrik fra A til Z, der indeholder 25 forskellige firkanter, der kan strikkes sammen i uanede variationer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

