Nyt topmøde sætter fokus på dansk biogas i USA
Hvordan kan 30 års erfaring fra den danske biogassektor udnyttes til at udbrede biogas i USA, og hvordan ser globale fødevarevirksomheder som Smithfield Foods og ARLA på biogas som en del af den grønne omstilling?
Mandag den 23. august fra kl. 15 til 17.15 dansk tid stiller det digitale topmøde “A Celebration of Biogas’ Role in the Danish and US Energy & Agrifood Sectors” skarpt på netop dette spørgsmål.
”Vi har i løbet af de sidste 3 år haft et tæt samarbejde med Energistyrelsen, Udenrigsministeriet i USA og en gruppe danske biogasvirksomheder om at accelerere biogassamarbejdet mellem Danmark og USA. Dette begge lande, vise de gode eksempler og inspirere til at biogas får en endnu større udbredelse,” siger Claus Gunge Ellegaard Mortensen, Director of Biogas Go Global, Food & Bio Cluster Denmark.
På topmødet vil der være præsentationer, som fremhæver regeringens, NGO’ers og virksomhedernes indsatser, der har hjulpet biogas til at skalere i Danmark. Der vil også blive lagt vægt på de fremskridt, som USA har gjort inden for de samme områder, og hvordan og hvorfor biogas spiller en vigtig rolle i krydsfeltet mellem vedvarende energi, bioøkonomi og miljø. Endelig vil der være talere med et globalt biogasperspektiv, som vil dele deres indsigt i, hvordan videndeling kan hjælpe lande over hele kloden til at udnytte fordelene og potentialet ved biogas.
Ambassadøren lægger ud
Den danske Ambassadør i USA Lone Dencker Wisborg byder velkommen og sætter scenen for topmødet. Blandt de allerede bekræftede talere og panelister er Kristian Østerling Eriknauer, Vice President for Corporate Sustainability hos Arla Foods; Stewart Leeth, Chief Sustainability Officer fra Smithfield Foods; Bruno Sander Nielsen, Chief Operating Officer hos Danish Biogas Association; Claus Gunge Ellegaard Mortensen, Director of Biogas Go Global hos Food & Bio Cluster Denmark; Christopher Voell, Head of Biogas and Waste Advisory, Ministry of Foreign Affairs of Denmark, Trade Council of North America samtCharlotte Morton, Chief Executive hos World Biogas Association. Programmet opdateres løbende.
Bag topmødet står The Trade Council in North America under Udenrigsministeriet, projektet Biogas Go Global, Food & Bio Cluster Denmark og Energistyrelsen.
Topmødet vil foregå på engelsk, og både danske, amerikanske og globale interessenter er velkomne til at deltage. Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig inden den 19. august.
Læs mere og tilmeld dig her.
Du kan læse mere om eksport af danske biogasløsninger til USA på www.biogasgoglobal.com
Kontakt:
For yderligere information og kommentarer kontakt Claus Gunge Ellegaard Mortensen, Director of Biogas Go Global, Food & Bio Cluster Denmark på +45 4030 4820 eller cm@foodbiocluster.dk
Billeder
Information om Food & Bio Cluster Denmark
Food & Bio Cluster Denmark er den landsdækkende klyngeorganisation for fødevarer og bioressourcer i Danmark. Vi er den samlende platform for innovation og vækst i klyngen – for danske og internationale virksomheder og videninstitutioner
Følg pressemeddelelser fra Food & Bio Cluster Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Food & Bio Cluster Denmark
Danmarks fødevareklynge indgår samarbejde med IFF om udvikling af fremtidens sunde snack3.7.2024 08:16:46 CEST | Pressemeddelelse
Food & Bio Cluster Denmark har indgået et samarbejde med den globale fødevareingrediensvirksomhed IFF om at medudvikle fremtidens snackprodukt. IFF Innovate – The Mindful Snack Challenge er live, og alle nordiske fødevare- og fødevareingrediensvirksomheder kan deltage.
Høst af lavbundsjorde har potentiale til at reducere landbrugets klima- og miljøpåvirkning6.6.2024 11:34:24 CEST | Pressemeddelelse
Det er fra politisk side bestemt, at der skal udtages lavbundsjord som en del af landbrugets klimaindsats i forhold til at løse landbrugets påvirkning på både miljø, klima og biodiversitet. En ny høstmaskine, der er specialudviklet til at høste græs på de våde jorde, kan forstærke lavbundsjorden som virkemiddel, særligt på klima- og miljøområdet, og kombineret med efterfølgende kreaturafgræsning gavne biodiversiteten.
De fire vindere er fundet: 200.000 kr. overrækkes til morgendagens nye løsninger29.4.2024 10:25:35 CEST | Pressemeddelelse
Hele fire x 50.000 DKK skiftede hænder ved årets idekonkurrence i Food & Bio Cluster Denmark. Fire ideer blev valgt som de mest lovende og perspektivrige ud af de otte ideer der blev pitchet fra scenen ved klyngens årsmøde Food & Bio Summit 2024 på Centralværkstedet i Aarhus.
Food & Bio Cluster Denmark styrker sin landsdækkende tilstedeværelse18.11.2021 14:10:50 CET | Pressemeddelelse
Med etablering af nye klyngekontorer i Slagelse, Vojens og Vejle realiserer Food & Bio Cluster Denmark sit mål om at forankre Danmarks nationale fødevare- og bioressourceklynge i alle dele af landet for at optimere mulighederne for at fremme innovation, vækst og samarbejder inden for fødevarer og bioressourcer lokalt, regionalt og nationalt.
Food & Bio Cluster Denmark opruster sin indsats i Region Sjælland18.11.2021 14:09:58 CET | Pressemeddelelse
Med etablering af et klyngekontor i Slagelse har Food & Bio Cluster Denmark realiseret sit mål om at forankre Danmarks nationale fødevare- og bioressourceklynge i alle dele af landet og rykker tættere på medlemmer og det store potentiale inden for fødevarer og især biosolutions, der er til stede i Region Sjælland.