Turbine Forlaget A/S

Nordisk patisserie med styr på æstetikken

Del

Sofie Jakobsen og Sonia Pedersen står bag Gotfred Aarhus – byens første rigtige patisserie – hvor sirlige og velsmagende portionskager kan nydes. Nu deler de ud af deres mange opskrifter i bagebogen Nordisk patisserie.

Det er efterhånden blevet en nationalsport at bage smukke kager. Sofie Jakobsen og Sonia Pedersen har gjort deres passion for portionskager til deres levevej. Sofie var tidligt klar over, at det var kagerne, der skulle være hendes vej, og derfor gik hun i mesterlære som konditor, så snart det var muligt. Sonia har derimod taget en mere snirklet vej mod kagerne, der blev hendes helt store passion, da hun var på barsel med sin søn, Aske Gotfred. I dag arbejder de to kvinder sammen i patisseriet, der er dedikeret til Sonias søn.

I bogens første del findes de grundopskrifter, der er brug for, når der skal fremstilles stringente og sirlige kager: Porøse mørdejsbunde, friske frugtindlæg, luftige og cremede mousser og dekorativ pynt.

I bogens anden del findes opskrifter på 20 velkomponerede og smukke kager. Kage nr. 1 med mango og sort sesam, Kage nr. 2 med citron og marengs, Kage nr. 3 med hindbær.

Kage nr. 5 med kammerjunker og jordbær er en let sommerkage, mens Kage nr. 15 med chokolade og kaffe er lidt tungere, hvilket bestemt også er lækkert. Der er noget for enhver smag, og ved flere af opskrifterne er der også forslag til variationer.

Æstetikken er i højsædet i de mange kager, og Sofie og Sonia opfordrer alle til at springe ud i det. Ved at læse opskrifterne grundigt og forberede sig, inden man går i gang, er det muligt at få et flot resultatet. Og når der alligevel er noget, der går galt, er det bare en mulighed for at lære – for man lærer jo af sine fejl. Det er deres egen erfaring, når de bruger timer på at udvikle, skitsere og bage kager.

Fakta om bogen:

Titel: Nordisk patisserie
Forfattere: Sofie Jakobsen & Sonia Pedersen
Forlag: Turbine
ISBN: 9788740686869
Sidetal: 132
Vejl. pris: 279,95 kr.
Udgivelsesdato: 20. juni 2023

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Bogens forside viser et udsnit af den æstetik, der præger både bogen og kagerne.
Bogens forside viser et udsnit af den æstetik, der præger både bogen og kagerne.
Download

Om Turbine Forlaget

Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.

Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.

Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S

Harry Styles er en nulevende modelegende14.3.2024 10:13:33 CET | Pressemeddelelse

I 2010 trådte en ung Harry Styles ind på X-factor scenen i England for at aflægge audition. Allerede den gang stod det klart, at han kan inspirere og fascinere med mere end sin stemme. Med neglelak, fjerboa, pailletter, jakkesæt og buksedragter har han gennem alle årene været en inspiration for dem, der gerne vil lege med stilen. I Stilikoner: Harry Styles fortæller Lauren Cochrane historien om en sand modelegende.

Historien bag ikoniske malerier af den danske flåde22.2.2024 14:27:22 CET | Pressemeddelelse

Marinehistorikerne Søren Nørby og Jakob Seerup bruger 50 udvalgte malerier til at fortælle om specifikke historiske begivenheder og flådens virke i coffeetable-bogen Historien bag billedet. Danmarks historie er uløseligt forbundet med havet. Gennem århundreder har flåden kæmpet for fædrelandet, sikret handlen og fiskeriet eller blot vist flaget, når Danmark og de danske konger skulle repræsenteres.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye