Når klimatilpasning bliver til biodiversitet og rekreation
Mange tænker på kloakering eller regnvandsbassiner, når det gælder lokal afledning af regnvand, men det er kun én mulighed ud af mange. I dag er behovet for klimatilpasning en oplagt mulighed for at tænke biodiversitet og naturskabelse ind i løsningerne. En udvikling, som kun vil fortsætte, hvis man spørger OKNygaard:
”Som anlægsgartner og klimaentreprenør vil vi gerne tilgodese både klimaet og naturen, når vi anlægger nye områder og byrum. Når det kommer til klimatilpasning, tænker vi ikke kun i funktion – vi bygger et helt landskab op omkring LAR-anlægget med plads til natur, beplantning og insektliv”, fortæller OKNygaards adm. direktør, Ole Kjærgaard.
Klimatilpasning er meget mere end LAR-anlæg
Når OKNygaard anlægger udearealer med klimasikring ser det æstetiske udtryk vidt forskelligt ud. Alt fra mindre regnvandsbede til store nedgravede faskiner. Men selvom langt de fleste i dag kender til LAR, peger Ole Kjærgaard på, at klimatilpasning skal tænkes mere bredt:
”Når vi tilbyder løsninger indenfor klimatilpasning, inkluderer det også grønne tage og vægge, klimatilpassede plantevalg og permeable belægninger. Fælles for dem alle er, at de medvirker til større CO2-binding og giver plads tilbage til naturen’’, udtaler Ole Kjærgaard.
Det er dog ikke kun naturen, som OKNygaard vil give tilbage til. Brugerne af området – oftest beboere, virksomheder eller borgere – tænkes også ind i løsningerne. Der gøres plads til leg og læring, motion og rekreation. Et godt eksempel på multifunktionel klimatilpasning er Haraldsminde-projektet ved Harrestrup Å. Som del af en ny fælles ”Kapacitetsplan’’ mellem åens ti oplandskommuner, skulle det grønne område ved Haraldsminde indrettes med både regnvandsbassin og oversvømmelsesareal, der samlet kan indeholde 60.000 m3 vand. Regnvandsbassinet falder helt naturligt ind i det omkringliggende landskab med græs og træer, legeplads samt trampesti og træbroer, som gående, løbere og cyklister benytter sig af.
Klar til fremtidens klima
Som en del af den europæiske anlægsgruppe idverde har OKNygaard adgang til vigtig viden om klimatilpasning. For eksempel har idverde Holland erfaring med store vandmængder, mens de i Frankrig har erfaring med ekstrem varme. I samarbejde med Teknologisk Institut uddanner OKNygaard 30 regnvandskonsulenter årligt. Det er især virksomhedens projekt- og driftsledere, som opkvalificerer sig for at være klar til fremtidens klimaudfordringer.
Faktaboks:
I flere og flere bæredygtighedscertificeringer, f.eks. DGNB, tæller biodiversitet med i den samlede bedømmelse af byggeriet. Det kan bl.a. være ved at skabe grønne områder med naturlig blomstring og frøsætning, uklippet græs og regnbede, eller ved at understøtte dyreliv og sikre sammenhæng med andre levesteder.
Nøgleord
Kontakter
Ole KjærgaardAdministrerende direktør
Tlf:+45 2787 7400okj@oknygaard.dkBilleder
Information om OKNygaard A/S
OKNygaard – hele Danmarks anlægsgartner og klimaentreprenør
Vores ambition er klar – vi vil være dem, der skaber, anlægger og vedligeholder Danmarks grønne udearealer og byrum – og vi vil være anerkendt som Danmarks førende anlægsgartner og klimaentreprenør både lokalt og landsdækkende.
Vi har hovedkontor i Aarhus og 10 afdelinger fordelt over hele Danmark. Det giver os mulighed for at arbejde for både store landsdækkende og mindre lokale kunder – vi er nemlig altid lige i nærheden. I højsæsonen er flere end 600 anlægsgartnere og klimaspecialister klar til at løse kundernes opgaver, uanset hvor i landet der er brug for os.
OKNygaard er kendt for god service, faglig stolthed og komplette løsninger. Det er ikke bare noget, vi siger, det er dét, vi gør. Vi sætter en ære i en velstyret proces med god dialog og grundig kvalitetssikring – det gælder, når vi udfører drift og vedligeholdelse, når vi løser anlægsopgaver, når vi leverer klimasikring eller skaber nye biodiverse grønne byrum.
Som en del af Europas største anlægsgartnergruppe, idverde, kan vi trække på kompetencer og erfaringer fra Frankrig, England, Holland, Tyskland og Schweiz, og vores medarbejdere får nye muligheder for at uddanne og videreudvikle sig på tværs af landegrænser.
Følg pressemeddelelser fra OKNygaard A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OKNygaard A/S
Med nye samarbejdsformer baner OKNygaard vejen for biodiversitet6.2.2024 08:36:23 CET | Pressemeddelelse
En tillidsbaseret samarbejdsform har banet vejen for faglig udvikling og mere biodiversitet i driften af VandCenter Syds LAR-bede. En samarbejdsform, OKNygaard gerne vil brede ud til andre projekter.
Fremtidens ledere udvikles i OKNygaard28.11.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ledelsesudvikling i anlægsbranchen handlede tidligere om at lede projekter, men i dag er der i lige så høj grad fokus på at lede mennesker. I hvert fald hos OKNygaard - en del af idverde, hvor de har trukket dele af opgaven hjem for at styrke alle ledelseslag i anlægsforretningen. Efter nytår kommer turen til driftsforretningen.
Gårdrum danner grøn ramme for nyt byggeri i Aarhus N6.11.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Til nytår skal et nyt byggeri på Rødkløvervej i Aarhus stå klar. Både byggeri og gårdrum begynder for alvor at tage form med et væld af elementer og detaljer.
Naturen får mere plads i Odder by23.10.2023 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For anlægsgartner og klimaentreprenør OKNygaard nærmer arbejdet med Odder Folkepark sig sin afslutning. De håber, at folk vil nyde det nye, grønne område, men de håber også, at designet skubber til forestillingen om, hvordan bynatur skal se ud.
Fra grå ørken til grønne åndehuller med masser af liv2.10.2023 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Høje Taastrup C tager den nye bydel ved City 2 for alvor form. Bygninger skyder op af jorden, mens anlægsgartner OKNygaard sørger for, at planter og træer finder vej tilbage i jorden. Hvor der tidligere lå den meget befærdede Blekinge Boulevard og grå parkeringspladser, er der nu erhvervs- og boligejendomme smukt bundet sammen af grønne parkstrøg og samlingssteder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum