Danske Andelskassers Bank A/S

Martin Outzen ansat som ny kunderådgiver i Andelskassen i Aarhus

Del

25-årige Martin Outzen er pr. 1. oktober ansat som kunderådgiver i Andelskassen i Aarhus. Han kommer fra en stilling som kunderådgiver i Andelskassen i Sønderborg, hvor han har været i knap 5 år.

Martin bor i Aarhus, hvor en stor del af hans fritid går med at være fodbolddommer i
2. division. Derudover bliver fritiden brugt på venner, familie og squash.

”Beslutningen om at rykke teltpælene op og flytte fra Sønderborg til Aarhus var let, for der lå en fantastisk spændende udfordring og ventede på mig i Aarhus filial, som jeg ikke kunne sige nej til. Det er en filial, som har en klar målsætning om, at den skal vokse og blive langt mere synlig i Aarhus, og jeg er ikke i tvivl om, at det nok skal lykkes, da både fagligheden, humøret og stemningen altid er helt i top blandt medarbejderne, og det er selvfølgelig også noget, vores kunder lægger mærke til og kan lide. Jeg er glad for at være blevet en del af holdet i Aarhus og den spændende rejse, vi sammen skal ud på”, siger Martin Outzen.


Fra centerdirektør i Andelskassen i Aarhus, Søren Dahl, lyder det:

”Jeg er rigtig godt tilfreds med det team, vi har her i vores Aarhus filial, hvor vi nu er otte dedikerede medarbejdere med brede kompetencer på såvel privat- som erhvervsområdet. Dermed har vi alle forudsætninger for at kunne hjælpe vores kunder med både stort og småt omkring deres økonomi. Med ansættelsen af Martin bliver vi endnu dygtigere og skarpere til gavn for vores kunder, men også til gavn for resten af kollegaerne i filialen.”

Billeder

Information om Danske Andelskassers Bank A/S

Danske Andelskassers Bank A/S
Danske Andelskassers Bank A/S
Baneskellet 1, Hammershøj
8830 Tjele

https://www.andelskassen.dk

Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye