Danske Andelskassers Bank A/S

Lars Bo Rasmussen er ny erhvervskundechef i Andelskassen i Odense

Del
Han kommer senest fra en stilling i Nordfyns Bank.

Lars Bo Rasmussen er bankmand og ikke en væddeløbshest. Alligevel er det heste-metaforen, han bruger, når han skal beskrive, hvordan det har været at starte en ny afdeling op i TBT-Tower i Odense midt i en corona-tid.

”Det har været en stor udfordring, at vi ikke har haft mulighed for at besøge kunder eller invitere dem ind i den nye afdeling. Man sidder som en galophest i startboksen og bare venter på startskuddet. Men vi har klaret den med vedholdenhed og godt humør – og nu er vi endelig i gang, så det er fedt”, siger Lars Bo Rasmussen.

Erfaren bankmand
Lars Bo, der er født og opvokset i Odense, har en klassisk bankuddannelse med i den finansielle rygsæk og derudover en HD i regnskabsvæsen. Han har arbejdet i Nordea fra 1985 til 2002 og derefter i Nordfyns Bank, indtil han skiftede til Andelskassen.

”Jeg glæder mig til at være med til at bygge en ny erhvervsafdeling op, og til det kundevendte arbejde hvor jeg skal skabe gode relationer og møde en masse nye og bestående kunder”, siger Lars Bo Rasmussen.

Vinyl, triatlon og far til fire
I fritiden sidder Lars Bo heller ikke stille. Den står på TRI-sport, hvor de fleste kræfter bruges på løb og svømning, da det kan være vanskeligt at finde tid til sportens tredje ben: cykling. Der skal nemlig også være tid til kæreste og fire børn, hvoraf de tre er hjemmeboende. Musik fylder også i fritiden, helst til koncert, og ellers på hjemmets pladespiller.

Kontakter

For yderligere oplysninger kontakt venligst kommunikations- og marketingchef Gorm Ruge på telefon 41 85 09 59 eller pr. mail rug@andelskassen.dk

Billeder

Information om Danske Andelskassers Bank A/S

Danske Andelskassers Bank A/S
Danske Andelskassers Bank A/S
Baneskellet 1, Hammershøj
8830 Tjele

https://www.andelskassen.dk

Danske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen - er en børsnoteret bank med hovedkontor i Hammershøj mellem Randers og Viborg. Banken har 16 afdelinger rundt i landet, der betjener både privat- og erhvervskunder. Banken har et lokalt fokus og engagerer sig i sine lokalområder, blandt andet gennem uddeling af priserne ”Sammen kan vi mere” og ”Andelskasseprisen”.

Andelskassen er en solid bank, der sidste år kunne aflevere et årsregnskab med de bedste økonomiske resultater i bankens mere end 100-årige historie.

Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye