Kvisten

Kvisten åbner kvindetræf for seksuelt misbrugte i Herning

Del
Kvindetræf er et nyt, åbent og uforpligtende tilbud i Herning til midt- og vestjyske kvinder, der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen.
Tovholdere for Kvindetræf i Herning: Chenette Schou Tideman (t.v.) og Lone Kjærulf
Tovholdere for Kvindetræf i Herning: Chenette Schou Tideman (t.v.) og Lone Kjærulf

Kvindetræffet i Herning er blot det andet i Jylland, og det er planen, at kvindetræf med tiden skal udbredes til flere danske byer.

Kvistens kvindetræf er et tilbud, hvor kvinderne kan møde ligesindede i et trygt og åbent rum, og hvor der ikke er adgang for mænd. Det nye tilbud bygger videre på gode erfaringer fra Kvistens første kvindetræf, der startede i Nørresundby i juni 2021. Kvisten har i januar åbnet kvindetræf i Køge og træf for mænd i Lyngby, Aarhus og online gennem de seneste to år.

Det nye kvindetræf i Herning starter tirsdag 22. februar 2022 kl. 16.30-18.30, og det fortsætter herefter samme tidspunkt på tirsdage i lige uger. Det foregår hver gang i lokaler hos Frivilligcenter Herning, Fredensgade 14, 7400 Herning.

Kvistens kvindetræf er et åbent, anonymt og uforpligtende tilbud uden krav om tilmelding. Tovholdere er Chenette Schou Tideman, der er frivillig i Kvisten, og som selv har oplevet senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen, og Lone Kjærulf, som er psykoterapeut og frivillig i Kvisten.

Chenette Schou Tideman, fortæller:

- Det har stor betydning for mig at være tovholder for kvindetræffet i Herning. Da jeg selv stod frem og mødte verdenen med min historie om seksuelle overgreb, var det vigtigt for mig at blive mødt med forståelse, accept og rummelighed. Det at møde ligesindede kan gøre forskellen fra at gå med det alene til at få den hjælp, man har behov for. Til kvindetræffet er ingen tanker forkerte, og du har muligheden for at være dig med alt, hvad det indebærer. Jeg håber, at fællesskabet vil gøre en forskel og hjælpe den enkelte ud af tavsheden og ensomheden.

Lone Kjærulf understreger, at kvindetræffet ikke må forveksles med terapi:

- Kvisten har desværre ventetid for kvinder til at komme i behandling. Derfor kan kvindetræffet være en god mulighed for at få støtte fra ligesindede, mens man venter. Man kan også bruge kvindetræffet til at blive afklaret, ved at lytte til andres erfaringer, om man ønsker at gå i behandling. Eller det kan være, at man bare har behov for et netværk, hvor deltagerne forstår, hvad det vil sige at leve med senfølger efter seksuelle overgreb.

Hvad er senfølger efter seksuelle overgreb?

’Senfølger’ er et samlende begreb for de komplekse sociale, mentale, psykiske og fysiske vanskeligheder og lidelser, som opstår hos 60-80 pct. af alle, der har været udsat for seksuelle overgreb i deres barndom og ungdom. Senfølgerne opstår blandt andet, når de traumatiske oplevelser presser sig frem i bevidstheden, efter at man i mange år har forsøgt at fortrænge overgrebene. 

Kvistens Kvindetræf i Herning er bl.a. støttet af Soroptimisterne i Herning.

Nøgleord

Kontakter

Chenette Schou TidemanTovholder for Kvistens Kvindetræf i Herning

Frivillig i Kvistens Taskforce og Kvindetræf i Herning (har selv erfaringer med senfølger efter seksuelle overgreb).

Tlf:61 73 03 94chenetteschou@gmail.com

Lone KjærulfTovholder for Kvistens Kvindetræf i Herning

Frivillig psykoterapeut i Kvisten og Kvistens Kvindetræf i Herning

Tlf:28 93 40 52hybenvej9@hotmail.com

Inge RamsingKommunikationskonsulent

Uddannet journalist 1991, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Medlem af Dansk Journalistforbund.

Tlf:93636865inge@kvistene.dk

Billeder

Tovholdere for Kvindetræf i Herning: Chenette Schou Tideman (t.v.) og Lone Kjærulf
Tovholdere for Kvindetræf i Herning: Chenette Schou Tideman (t.v.) og Lone Kjærulf
Download
Tovholder for Kvindetræf i Herning Chenette Schou Tideman har selv oplevet seksuelle overgreb i sin barndom og ungdom.
Tovholder for Kvindetræf i Herning Chenette Schou Tideman har selv oplevet seksuelle overgreb i sin barndom og ungdom.
Download

Links

Information om Kvisten

Kvisten
Kvisten
Torvegade 11, 1.th.
8850 Bjerringbro

88 44 81 40http://www.kvistene.dk

Kvisten er en landsdækkende social organisation, der hjælper voksne, der har været udsat for seksuelle overgreb i deres barn- eller ungdom, til at opnå bedre livskvalitet. Gennem terapiforløb ledt an af de mere end 80 frivillige psykoterapeuter og psykologer, behandler Kvisten årligt mere end 400 senfølgerramte og deres pårørende.

I Kvisten arbejder vi for, at ingen skal kæmpe alene med følgerne fra et seksuelt overgreb. Derfor rejser vi gerne en dialog om senfølger til åbne oplæg og agerer vært for træf i hele landet, så alle senfølgerramte ofre for seksuelle overgreb kan modtage den relevante behandling.

Hvis du har spørgsmål til terapi eller brug for information om Kvisten, er du mere end velkommen til at kontakte os på tlf. 88 44 81 40.

Følg pressemeddelelser fra Kvisten

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kvisten

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye