Det Centrale Handicapråd

Kampagne skal nedbryde fordomme om handicap

Del

Mange børn tror, at det er svært at have en ven med handicap - og børn med handicap står derfor ofte udenfor fællesskaberne, det viser en række undersøgelser. Det vil Det Centrale Handicapråd ændre på med ny kampagne henvendt til børn i grundskolen og deres lærere og forældre.

Carla og Liva bager pandekager sammen, de går ture med Carlas hund og en gang i mellem sidder de helt stille og kigger på deres telefoner, mens Carla lige får vejret. For Carla er det vigtigt at have en ven, der forstår, at hun nogle gange har brug for en pause på grund af sin autisme. Trods handicappet har Carla og Liva et helt almindeligt venskab, hvor de passer på hinanden og har det sjovt.

De to 12-årige piger medvirker i en ny kampagne fra Det Centrale Handicapråd, der lanceres i dag den 22. november. Kampagnen indeholder tre videoer, der viser venskaber som Carla og Livas, samt undervisningsmateriale, der sendes ud til alle landets folkeskoler.

Kampagnen har til formål at nedbryde de fordomme og myter, der kan være med til at forårsage berøringsangst over for mennesker med handicap. Det er er afgørende for, at den næste generation af voksne bliver medskabere af et endnu mere inkluderende Danmark. Det Centrale Handicapråds formand Liselotte Hyveled uddyber:

“Det er er afgørende for, at den næste generation af voksne bliver medskabere af et endnu mere inkluderende Danmark “ siger Liselotte Hyveled, formand for Det Centrale Handicapråd og uddyber.

”At nedbryde fordomme om mennesker med handicap er Det Centrale Handicapråds fornemmeste opgave. Derfor håber jeg, at vi med kampagnen kan rykke og flytte holdninger blandt børn og unge. Børnene er fremtidens ledere, og kan vi forhindre fordomme hos den nye generation er vi et skridt videre på vejen mod et mere inkluderede samfund.”

Kampagnen er en udbygning af Min Ven Med Handicap, som kørte for første gang i 2019. Videoerne og undervisningsmaterialet kan ses her: https://dch.dk/kampagnen-min-ven-med-handicap

Yderligere baggrund om kampagnen:

- Mennesker med handicap er i højere grad ensomme end mennesker uden handicap, og det er især mennesker med (større) psykisk handicap, der er ensomme. (VIVE, 2021)

- Kun 4 ud af 10 forældre til et barn med handicap oplever, at deres barn er med i sociale fællesskaber i skolen (Danske Handicaporganisationer, 2019)

- Cirka 40 procent af elever er ’helt enige’ eller ’overvejende enige’ i at det er svært at være venner med en, der har et handicap.

- De fleste af eleverne i undersøgelse mener dog, at der skal gøres mere for at børn med og uden handicap kan lære hinanden at kende. (Socialstyrelsen, 2011)

- Det Centrale Handicapråd er den eneste offentlige instans i Danmark, som aktivt arbejder med holdning og at nedbryde fordomme om mennesker med handicap.

For information om kampagnen og kontakt til case-personer eller formand Liselotte Hyveled, kontakt kommunikationschef for Det Centrale Handicapråd, Maja Panduro Kyk, på 3336 7327 eller mpk@dch.dk

To view this video from www.youtube.com, please give your consent at the top of this page.Carla og Liva har været venner siden dagplejen, hvor de plejede at kigge på hinanden og grine. I dag er de stadig gode veninder og laver rigtig mange ting sammen.Videokanal

Nøgleord

Kontakter

Links

Information om Det Centrale Handicapråd

Det Centrale Handicapråd
Det Centrale Handicapråd
Stationsvej 10
9460 Brovst

33 11 10 44https://dch.dk/

Det Centrale Handicapråd rådgiver politikere, myndigheder og andre aktører i, hvordan de kan forbedre forholdene for mennesker med handicap og generelt arbejde for at påvirke aktørerne på området. Desuden har Det Centrale Handicapråd har til opgave at vurdere om Danmark lever op til sine forpligtigelser i FN’s handicapkonvention. Derfor er en af Det Centrale Handicapråds vigtigste opgaver at følge med i og kommentere offentligt på, hvordan mennesker med handicap har det, og hvordan vilkår forbedres.

Fakta

  • Det Centrale Handicapråd er et uafhængigt råd under Socialministeriet, som for en 4-årig periode sætter deres retning for de vilkår, der skal skabes politisk fokus på inden for handicapområdet
  • De 19 medlemmer er enten indstillet af aktører, som beskæftiger sig med forskellige samfundsforhold, som har betydning for mennesker med handicap, eller personligt udpeget af socialministeren
  • Formanden udpeges altid af den siddende socialminister
  • Den nuværende rådsperiode løber fra 2018-2021
  • Liselotte Hyveled er formand under nuværende rådsperiode

Følg pressemeddelelser fra Det Centrale Handicapråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Centrale Handicapråd

Ny rapport: 13,9 mia. i samfundsøkonomisk gevinst ved at få 6.800 flere mennesker med handicap i arbejde27.9.2021 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

COWI udkommer i dag med en ny rapport, der viser, at der er er store penge at hente ved at få hjulpet bare en lille gruppe mennesker med handicap i beskæftigelse. Mere viden blandet arbejdsgiverne og bedre rammer, ikke mindst fra politisk side, kan sikre, at flere mennesker med handicap får sat deres kompetencer i spil på arbejdsmarkedet til gavn for arbejdsgivere, arbejdstagerne og samfundsøkonomien, mener Det Centrale Handicapråd.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum