Danmarks Frie Forskningsfond

Hvordan påvirkes havstigninger af Grønlands største gletsjer?

Del

Forskere fra GEUS skal undersøge afsmeltningen fra Grønlands største gletsjer fra år 1900 og frem til i dag. Netop den viden har FN’s Klimapanel efterspurgt for bedre at kunne forudse fremtidige havstigninger.

Tina Rolf @ Unsplash.com- Afsmeltning og kælving af isbjerge sker naturligt og har altid fundet sted. Derfor vil vi finde ud af, hvordan det har udviklet sig gennem tiden for at se, hvordan gletsjerens bidrag til havstigninger ændrer sig.

Det siger seniorforsker på GEUS, William Colgan, som skal lede et banebrydende forskningsprojekt om klimaforandringer.

I dag modtager han det prestigefyldte forskningsgrant Sapere Aude: Forskningsleder fra Danmarks Frie Forskningsfond, som dermed finansierer forskningsprojektet. 

Grønlands største gletsjer hedder Jakobshavn Isbræ og sender hvert år flere millioner ton is ud i Diskobugten. Forskerne ved i dag, at gletsjeren alene bidrager til næsten tre procent af de nutidige globale havstigninger.

I det nye forskningsprojekt skal William Colgan sammen med kolleger fra GEUS (De nationale geologiske undersøgelser for Grønland og Danmark) og DTU undersøge, hvordan gletsjeren har udviklet sig fra år 1900 og frem til nu.

Forskerne vil både genanalysere historiske data om den gigantiske gletsjer. Den type data findes helt tilbage fra år 1900.

Det gør de blandt andet ved at rejse til Jakobshavn Isbræ og lave nye målinger af gletsjerens hastighed og højde holdt op imod data fra den første ekspedition til gletsjeren i 1957. 

Derudover skal de bruge satellitdata omkring gletsjerens hastighed og kælving af isbjerge, og de skal indsamle prøver fra gletsjeren for at finde frem til den øverste is’ tæthed.

Når alle disse data er indsamlet og analyseret, håber forskerne at stå med en tidslinje, som viser, hvordan gletsjerens bidrag til havstigninger har udviklet sig.

- Der mangler viden om, hvordan de store iskapper og gletsjere bidraget til havstigninger før satellitdata blev tilgængelig. FN’s klimapanel (IPCC) efterlyste i deres seneste rapport netop bedre viden om, hvordan isen på langt sigt har udviklet sig og påvirket vandstanden i havet, siger William Colgan.

Forskerne regner med, at den nye og omfattende viden om Jakobshavn Isbræ vil kunne bruges som model til at forstå og forudse, hvordan andre store gletsjere påvirker havstigninger.

Ved at kombinere historiske data med satellitdata, som går tilbage til 1980’erne, og prøver fra gletsjeren vil forskerne opnå et unikt indblik i, om og hvor meget afsmeltningen fra gletsjeren er taget til med den globale opvarmning. 

Den viden vil gøre en institution som IPCC bedre i stand til at lave mere præcise fremskrivninger af konsekvenser af den globale opvarmning. 

Resultater fra offentligt støttet forskning skal ud i samfundet

I sit forskningsarbejde lægger William Colgan stor vægt på at kommunikere sine resultater ud til offentligheden.

På linje med Danmarks Frie Forskningsfonds ambition har han ambition om altid at publicere sine resultater i open acces tidsskrifter, som ikke kræver login og abonnement for, at man kan læse artiklerne.

- Jeg er meget stor tilhænger af, at vi maksimerer den offentlige finansiering af forskning. Men det kræver også, at vi som forskere arbejder for, at offentligheden faktisk får viden om vores forskning, siger han. 

Efter hans mening burde alle offentligt finansierede forskere være forpligtet til at kommunikere deres resultater på en forståelig måde til offentligheden.

- Jeg mener, vi har en moralsk forpligtigelse til at lave en kort beskrivelse, som folk kan forstå, hver gang vi står med et nyt forskningsresultat. Ellers sidder vi bare og forsker, uden at nogen får noget at vide om det, siger William Colgan.

Han deler selv sine resultater via sin blog og via sociale medier - særligt twitter, hvor han skriver posts både om sine egne resultater og andres inden for feltet klima og is.

Hans råd til andre forskere er, at man for eksempel vælger de tre til fem vigtigste pointer fra ens seneste forskning og stiller dem op på en forståelig måde, som folk finder relevant.

I et tidligere forskningsprojekt var William Colgan del af en forskergruppe, som skulle udvikle større forståelse af, hvorfor havene stiger forskelligt forskellige steder på kloden, og hvordan stigningerne vil se ud regionalt.

Med de data var det muligt at få forskningen ud til offentligheden ved at formidle, hvordan havene vil stige omkring de enkelte lande - for eksempel Danmark og Norge.

Nøgleord

Kontakter

Pressemedarbejder Mikkel Linnemann, tlf.: 72 31 89 31, mljo@ufm.dk

Information om Danmarks Frie Forskningsfond

Danmarks Frie Forskningsfond
Danmarks Frie Forskningsfond
Asylgade 7
5000 Odense C

https://dff.dk/

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond

Danmarks Frie Forskningsfond får nye kræfter i bestyrelse og råd per 1. januar 201919.12.2018 04:45Pressemeddelelse

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers har udpeget professorerne Lone Gram og Birgit Schiøtz til bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond, mens professor David Dreyer Lassen overtager bestyrelsesposten efter professor Peter Munk Christiansen. Bestyrelsen har udpeget 25 nye medlemmer til de forskningsfaglige råd, mens 20 medlemmer genudpeges. Nye formænd, som skal stå i spidsen for de faglige forskningsråd, er også fundet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum