13 unge talentfulde forskere får unik mulighed for ophold i internationale forskningsmiljøer
13 spirende forskere er nu klar til at rejse ud i verden og fordybe sig i deres forskning og kickstarte deres forskerkarrierer. Med sig har de internationale postdoc-bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond for 26,6 millioner kroner.

Danmarks Frie Forskningsfond har uddelt 26,6 millioner kroner til 13 internationale postdoc-stipendiater, der skal styrke dansk forskning gennem internationalt samarbejde. Formålet med postdoc-bevillingen er at støtte yngre forskere i begyndelsen af deres forskerkarrierer og udvikle deres forskerkompetencer samt styrke deres internationale mobilitet. Fondens fem faglige forskningsråd uddeler bevillingerne til forskere, der har opnået en ph.d.-grad på en dansk institution.
Se listen med de 13 bevillingsmodtagere her.
Forskertalenterne rejser ud i op til to år for at fordybe sig i hvert sit forskningsfelt, der spænder bredt i det videnskabelige miljø. De forsker i alt fra hvordan og hvorfor jordens vind- og vejrforhold varierer, hvilke paradokser og konflikter, der opstår i bekæmpelsen af klimaforandringerne og hvordan velstand, status og social ulighed udviklede sig i Nord- og Centraleuropa i den senere bondestenalder.
Modtagerne af de internationale postdoc-bevillinger kommer fra Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Roskilde Universitet, Aarhus Universitet, Region Hovedstaden, Aalborg Universitet og Danmarks Tekniske Universitet.
Turen går til Amerika, Oceanien og Europa
To af de unge forskere rejser til Lund University i Sverige, og tre forskere rejser til hver sit universitet i Tyskland. En forsker rejser hele vejen til Queensland University of Technology i Australien, og to forskere rejser til hver sit universitet i USA. De resterende forskere rejser til hvert sit universitet i hver sit land: deCODE genetics i Island, Queen Mary University of London i England, University of Otago i New Zealand og Vrije University i Holland.
Med postdoc-bevillingerne ønsker Danmarks Frie Forskningsfond at styrke og videreudvikle internationaliseringen af dansk forskning, så talentfulde forskere får mulighed for at tilbringe en periode af deres forskerkarriere i udlandet.
Kontakter
Berit Bader LemmingSpecialkonsulent
Tlf:+45 72 31 95 08bbl@ufm.dkOm Danmarks Frie Forskningsfond
Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) finansierer forskning af højeste internationale kvalitet og styrker den excellente forskning i Danmark. Fonden investerer i risikovillig forskning, der er baseret på forskernes idéer inden for og på tværs af videnskabelige områder, uafhængigt af politiske og strategiske satsninger.
DFF fremmer internationalisering af forskningen og styrker det unge talent såvel som den erfarne forsker. Herudover yder fonden forskningsfaglig rådgivning til minister, Folketing og det øvrige danske og internationale forskningslandskab. Det sker med baggrund i ekspertise og faglig diversitet gennem fondens 84 bestyrelses- og rådsmedlemmer, der alle er anerkendte og aktive forskere.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Ny forskning skal styrke viden om Arktis19.12.2025 09:05:00 CET | Pressemeddelelse
Arktis forandrer sig hurtigt, ved vi, og behovet for ny viden om regionens miljø, samfund og levevilkår er vigtig. Med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond får syv forskere nu mulighed for at dykke ned i centrale spørgsmål og på den måde opbygge kapacitet i Arktis.
23 dygtige forskere skal udvikle deres idéer under Inge Lehmann-programmet11.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond får 23 forskere mulighed for at dykke ned i deres egen forskningsidé og udvikle deres potentiale som selvstændige forskningsledere. Midlerne er givet under Inge Lehmann-programmet, som er målrettet forskere på de tidligere karrieretrin.
Ny viden om antisemitisme i en kompleks samtid10.12.2025 09:17:18 CET | Pressemeddelelse
I et nyt forskningsprojekt skal Sofie Lene Bak fra Københavns Universitet etablere et forum for studier i antisemitisme, der bl.a. skal se på spørgsmålene; hvordan kommer antisemitisme til udtryk i dag, hvilke mekanismer ligger bag, og hvordan har historiske forhold indflydelse på nutidens tendenser?
Kvanteforskning i Danmark styrkes med fem nye postdocs9.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond har uddelt knap 10,5 mio. kr. til fem yngre forskere, der nu får mulighed for at deltage i et forskerudvekslingsprogram for postdocs på kvanteområdet. Målet er at styrke internationaliseringen af dansk forskning på kvanteområdet.
6,5 mio. kr. til humanistiske tidsskrifter og styrket samarbejde mellem danske forskningsmiljøer5.12.2025 08:55:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond støtter udbredelsen af humanistisk forskning samt styrket samarbejde mellem danske forskningsmiljøer med knap 6,5 millioner kroner til ’Tidsskrifter’ og ’Eksplorativt Netværk’. Otte videnskabelige tidsskrifter og syv nytænkende netværk har fået bevilling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum