Turbine Forlaget A/S

Første bind i temabaseret bogserie om Danmarks ældste tider

Del
Museumsinspektør ved Vikingeskibsmuseet Morten Ravn dykker ned i skibenes og søfartens betydning for samfundsudviklingen i Danmark. Skibe og søfart i Danmarks oldtid begynder med de første paddeltag i den tidlige stenalder og slutter med vikingetidens nordatlantiske eventyr.
Bogens forside er designet af Vinnie Andersen. Udtrykket kommer til at gå igen på de kommende bøger i serien.
Bogens forside er designet af Vinnie Andersen. Udtrykket kommer til at gå igen på de kommende bøger i serien.

I Skibe og søfart i Danmarks oldtid gives en sammenhængende beskrivelse af, hvad vi ved om, hvordan vi fra jægerstenalderen til og med vikingetiden bevægede os på havet. Fra det overraskende langtidsholdbare stammebådskoncept til nye ideer antydes i bronzealderen, og frem til jernalderens og vikingetidens epokegørende klinkbyggede skibe. I stenalderen padles bådene frem, men i løbet af jernalderen griber søfolkene årerne og begynder at ro. Ved overgangen til vikingetiden bliver sejlet sat og det nordiske klinkbyggede skib når sit zenit. 

Hver periode dokumenteres med de vigtigste arkæologiske båd- og skibsfund og baseres på den nyeste forskning vedrørende oldtidens skibsbygning og viden om maritimt håndværk, navigation, sømandskab, fiskeri og meget mere. Det var ombord på oldtidens både og skibe, at Danmark fandt sin plads i verden. Som en betydningsfuld sømagt med fremragende bådebyggere og søfolk. 

Skibe og søfart i Danmarks oldtid er første bind i serien ‘I Danmarks oldtid’. En serie, der skildrer udviklingen inden for relevante og vedkommende temaer af Danmarks forhistorie. Den nyeste forskning præsenteres populærvidenskabeligt af de førende eksperter inden for hvert tema.

Morten Ravn (f. 1975) er ph.d. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og ansat som museumsinspektør på Vikingeskibsmuseet i Roskilde siden 2008, fra 2014 også som forskningskoordinator. Morten Ravn er medlem af en række faglige udvalg og bestyrelser og har en længere række videnskabelige publikationer bag sig, og nu også første bind i den populærvidenskabelige serie om Danmarks oldtid.

Morten Ravn deltager på årets Bogforum, hvor han i samtale med Jeanette Varberg fortæller om Skibe og søfart i Danmarks oldtid, lørdag kl. 11.30 på Turbines scene.

Fakta om bogen:

Titel: Skibe og søfart i Danmarks oldtid
Forfatter: Morten Ravn
Forlag: Turbine
ISBN: 9788740677317
Sidetal: 156
Vejl. pris: 299,95 kr.
Udgivelsesdato: 28. oktober 2022

For at se denne video fra www.youtube.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.Morten Ravn fortæller om "Skibe og søfart i Danmarks oldtid"

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Bogens forside er designet af Vinnie Andersen. Udtrykket kommer til at gå igen på de kommende bøger i serien.
Bogens forside er designet af Vinnie Andersen. Udtrykket kommer til at gå igen på de kommende bøger i serien.
Download

Links

Information om Turbine Forlaget A/S

Turbine Forlaget A/S
Turbine Forlaget A/S
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Aarhus C

86 12 79 16https://turbine.dk/

Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.

Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.

Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S

Harry Styles er en nulevende modelegende14.3.2024 10:13:33 CET | Pressemeddelelse

I 2010 trådte en ung Harry Styles ind på X-factor scenen i England for at aflægge audition. Allerede den gang stod det klart, at han kan inspirere og fascinere med mere end sin stemme. Med neglelak, fjerboa, pailletter, jakkesæt og buksedragter har han gennem alle årene været en inspiration for dem, der gerne vil lege med stilen. I Stilikoner: Harry Styles fortæller Lauren Cochrane historien om en sand modelegende.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye