TEKNIQ Arbejdsgiverne

Et benspænd for den grønne omstilling

Del
Hos brancheorganisationen TEKNIQ er man helt uforstående over udsigten til, at fremtidens boligjobordning udelukkende målrettes serviceydelser.

”Det er grotesk på den måde at bruge statsmidler til at pudse vinduer og slå græs, men samtidig se bort fra det, der har den største og mest langvarige samfundsmæssige værdi – at forbedre vore bygninger.”

Sådan lyder reaktionen fra Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ Installatørernes Organisation, på regeringens finanslovsforslag. I det foreslås, at fremtidens håndværkerfradrag (BoligJobordningen) fra 2018 skal fokusere på serviceydelser i stedet for som i dag, hvor fradraget er fordelt på både håndværks- og serviceydelser.

Ifølge TEKNIQ vil det dog være en alvorlig fejl at lukke ned for fradraget til håndværksydelser.

”I praksis vil det betyde, at man fjerner en økonomisk gulerod for de boligejere, der overvejer at energirenovere deres boliger,” siger Tina Voldby.

”Håndværkerfradraget bør bevares i en form, hvor det også fremadrettet er økonomisk attraktivt for boligejerne at investere i deres egne boliger. Hvis regeringen flytter hele fradraget over på serviceydelser, spænder den samtidig ben for den grønne omstilling,” siger hun.

Tina Voldby er ikke i tvivl om, at et håndværkerfradrag, som udelukkende fokuserer på serviceydelser, kan få store konsekvenser for den grønne omstilling.

”Bygninger står for omkring 40 procent af det samlede energiforbrug i Danmark. Og vi kan se, at det er økonomien, der vægter højest, når boligejerne overvejer at energirenovere deres hjem. Alle undersøgelser viser, at de private boligejere skal have et økonomisk incitament til at investere i energieffektivisering som fx nye cirkulationspumper, vedvarende energiløsninger m.v. – ellers bliver det ved overvejelserne.”

”Fastholder regeringen sine planer om at målrette håndværkerfradraget til serviceydelser, er det derfor afgørende, at man via en anden ordning skaber det nødvendige økonomiske incitament for de boligejere, der for eksempel ønsker at udskifte deres oliefyr med jordvarmeanlæg eller på anden måde vil bidrage til den grønne omstilling. Ellers bliver det stort set umuligt for Danmark at opfylde sin andel af de europæiske klimamål for 2030,” siger Tina Voldby.

Nøgleord

Kontakter

Yderligere oplysninger:
Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ, mobil 20 12 82 83

Billeder

Information om TEKNIQ Arbejdsgiverne

TEKNIQ Arbejdsgiverne
TEKNIQ Arbejdsgiverne
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup

4343 6000http://www.tekniq.dk/

TEKNIQ repræsenterer 2.800 tekniske installationsvirksomheder. Installationsbranchen beskæftiger 44.000 medarbejdere og har en årlig omsætning på 47 milliarder kroner. Medlemsvirksomhederne beskæftiger sig med tekniske installationer, primært inden for det autoriserede område.

Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ Arbejdsgiverne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ Arbejdsgiverne

Arbejdsgivere og fagforbund: Fyr op under den faglige stolthed15.4.2024 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse

Unge søger i stigende grad efter meningsfulde arbejdsliv, hvor de ikke kun får en løncheck hver måned, men også bidrager til et større formål. Og her har Danmarks faglærte al mulig grund til at ranke ryggen og være stolte over det, de bidrager til samfundet med. TEKNIQ Arbejdsgiverne har derfor taget initiativ til kampagnen “Værdi Hver Dag”, der bliver bakket op af Dansk El-Forbund og Blik- og Rørarbejderforbundet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye