Ny økonomiaftale med kommunerne: Flere voksne i forårs-SFO skal sikre bedre skolestart18.6.2026 10:52:46 CEST | Børne- og Undervisningsministeriet | Pressemeddelelse
Ny økonomiaftale giver muligheden for at forlænge minimumsnormeringer helt frem til skolestart. Det skal sikre flere voksne i forårs-SFO og skabe en mere tryg overgang fra børnehave til skolestart. Samtidig er der afsat 8 milliarder kroner til at forbedre de fysiske rammer på landets skoler samt dag-, fritids- og klubtilbud. Aftalen gør dermed to centrale initiativer fra regeringsgrundlaget til virkelighed.

















