Campen Auktioner A/S

Enke sælger unik samling af 75 klassiske biler

Del
Er du på udkig efter en sjælden klassisk Jaguar eller en Citroën 2CV, der står som noget nær fabriksny, selv om den for længst er taget ud af produktion? Så er chancen her nu. Museet Marielyst Sports Cars lukkede for 11 år, og har nu sat alle bilerne på auktion hos Campen Auktioner.

Per Mikkelsen var mere end almindeligt begejstret for flotte sportsvogne. Det var hans hustru, Marna, derimod ikke, og derfor anskaffede det unge par sig en praktisk VW, den såkaldte folkevognsboble, som parrets første bil. Men den ingeniøruddannede mands interesse levede videre, hustruen bøjede sig i respekt for sin mands begejstring og evne til at skrue og istandsætte, og Per Mikkelsens første sportsvogn blev en rød MGA fra 1958.

Begejstringen fortsatte, og i 1994 havde Per Mikkelsen samlet så mange smukke og charmerende, klassiske biler, at han kunne åbne museet Marielyst Sports Cars. Det lod sig gøre, da parret overtog fru Marnas barndomshjem, hvor staldbygninger og maskinrum blev indrettet til de efterhånden flere end 70 sjældne biler, imens resten af ejendommen fungerede som privathjem og Bed & Breakfast.

Nostalgisk tilbageblik til det danske gadebillede

Stjernen i den imponerende samling er uden sammenligning en åben Jaguar E-type med 12 cylindre fra 1974, der nok bærer præg af at have stået parkeret i mere end 10 år, men stadig er ganske unik. Desuden omfatter bilparken bl.a. fire andre Jaguarer i forskellige udgaver samt mærker som Morgan, Triumph, VW, Mercedes, Renault og Citroën. En enkelt udgave af den klassiske 2CV (sat i produktion i 1948 og sendt på pension i 1990 uden de store ændringer) fremstår som noget nær fabriksny med blot 136 km på tælleren.

Den bilglade Per Mikkelsen blev ramt af sygdom i 2008, i 2011 måtte parret opgive at drive museet videre, og bilerne har stået urørt hen siden hans død i 2016. Nu vil enken lade andre entusiaster få glæde af den store samling, og derfor kommer samtlige biler nu på auktion.

Det sker som et såkaldt absolut bortsalg uden mindstepriser. Det er Campen Auktioner som står for auktionen. Der er mulighed for eftersyn den 8. oktober kl. 11-15 hos det ellers lukkede museum på Falster. Det sidste museumsbesøg bliver afholdt med fest og farver, hvor den lokale slagter sørger for forplejning og den lokale bilklub holder veteranbiltræf. Selve auktionen er allerede i gang online og slutter den 9. oktober 2022.  

FOTO OVERSIGT + TEKSTER

1. Halfoto fra Marielyst Sportscar Automobilmuseum

2. Halfoto af projekt biler fra den gamle kostald

3. Lot 662, Citroên 2CV, første registrering 1987, 'fabriksny' med kun 136 km på tælleren. Citröen 2CV har altid været en vogn, der skiller vandene. Nogle har i tidens løb nærmest hadet den, mens andre har syntes den var genial, sjov, ligefrem smuk. Den skulle være bekvem og let at køre – også for kvinder – og være så velaffjedret, at man kunne transportere en kurv æg over en pløjemark, uden at æggene gik i stykker.

4. Lot 657, Jaguar XK120, Roadster, 1953, projektbil, en særdeles eftertragtet model. En nyrestaureret model satte i 2016 rekord på Bonhams med hammerslag på cirka 3 millioner.

5. Lot 612, VW 113, De Luxe, Bobbel, 1964 – Per Mikkelsen fulgte efter den tidligere ejer for at få lov at købe bilen (se enkefrue Marna fortælle historien i filmen)

6. Lot 631, Citroën 2CV, årgang ukendt, projektbil, selve chassis er meget sjældent, det forlyder sig at der kun er fremstillet 603 eksemplarer af denne model. Den er udstyret med foldbart tagintegreret lærredstag som strækker sig hele vejen ned til bagkofangeren, så man kan sidde i en helt åben bil, der er heller ingen bagagerumsklap i bilen. Det forlyder sig at instruksen; “4 roues sous 1 parapluie” som betyder “fire hjul under en paraply” hvilket angiveligt var, hvad Citroën chefen Pierre Boulanger ordret bad om, da han satte designerne og ingeniørerne til at udvikle den legendariske bil, paraply/lærredstag designet passer i høj grad passer til netop denne model.

7. Lot 447, Morris Layland, 1978 (den kan minde om en Morris Mascot) blev produceret i England på en søsterfabrik til Morris, det her er en 850 kubik og der er kun produceret 603 stk. En lille tilføjelse er at bilen er udstyret med en slags fastmonteret lærredstag. Så vidt vides var det den først bil i verden, som kørte over 20 km/l. Bilen bærer præg af brugsspor som må forventes af en bil med denne alder. Bilens dæk er hårdt medtagede og skal med stor sandsynlighed skiftes. Derudover fremstår den i ok stand, med fin kabine i tekstil og læder.

8. Lot 603, Citroën, 7B, 1934, Det er en avant (dvs. forlænget model) blev kun produceret i en ganske kort periode cirka 3-4 måneder, så det er en yderst sjælden model og slet ikke i denne stand her. Sædeindtræk og næsten alt er originalt på bilen. I sin tid afhentede ægteparret hentede selv bilen i Lyon, Frankrig.

9. Lot 629, Trabant P601 LX, 1979 en rigtig Østtysk vogn med totaktsmotor, som er populær i hipstermiljøet.

10. Lot 607, Ford Taunus 20M, 1970, 6 cylinder (mod normalt 4 cylindere) intakt interiør, originale fælge, som kunne blive en meget fin Youngtimer.

11. Lot 618, VW 1600, 1973, smukt design, lækker kabine, solid motor, ikon, attraktiv især i Tyskland til ombygning som low-rider. Mange sænker den og sætter store fælge på, men ellers holder den i nogenlunde original stand.

12. Lot 600, Jaguar, Type E, Roadster, 1979, Er kendt som landevejens racerbil. V12 motoren gjorde bilen meget populær USA pga. det høje drejningsmoment. Denne bil er med original lys læderkabine.

For at se denne video fra www.youtube.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.Link til videofilm om bilerne/museetVideokanal

Nøgleord

Kontakter

AFSENDER:

Annette Kjaer
Campen Auktioner A/S


PR & Marketing Manager
Auktionsagent for specialbiler


(00 45) 40 19 19 50
pr@campenauktioner.dk
http://www.campenauktioner.dk/

Billeder

Links

Information om Campen Auktioner A/S

Campen Auktioner A/S
Campen Auktioner A/S
Myntevej 2
8920 Randers NV

+45 22 71 55 55http://campenauktioner.dk

Campen Auktioner A/S er et auktionshus, som sælger alt fra køretøjer, tøj og brugskunst til overskudslager og meget andet. Alt dette foregår via vores online og fysiske auktioner i vores auktionshuse, og du kan som privat og eller som virksomhed både sælge og købe på auktionerne. Der er mange fordele at hente, uanset om du kommer for at købe noget til eget hjem eller virksomhed, eller du kommer for at tjene penge på det, som du har stående. 

Følg pressemeddelelser fra Campen Auktioner A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Campen Auktioner A/S

Danfoss frigiver kvalitetsindustrimaskiner til auktion20.12.2023 12:10:01 CET | Pressemeddelelse

Danfoss har truffet beslutningen om at flytte produktionen af radiatortermostater fra Viby J til Silkeborg. I forbindelse med denne omfattende ændring har virksomheden valgt at sælge en række maskiner, som ikke følger med til den nye destination, til maskinforretning Lynderup Group. Disse maskiner har alle været i brug helt frem til den sidste dag på det nuværende sted. Nu får du chancen for at erhverve dig disse velholdte og driftssikre maskiner, da de sættes på auktion hos Campen Auktioner.

Eksklusiv whisky- og portvinsauktion for hardcore entusiaster7.12.2023 14:17:40 CET | Pressemeddelelse

Er der ledige pladser i whiskyskabet, bør du holde øje med auktionsnr. 9495 hos Campen Auktioner. Fra én privat samler sættes værdifulde flasker med whisky og portvin fra vikinge-kultproducent til salg. Værdien af hver enkelt flaske er særdeles høj, og både flasker samt emballage er i fineste stand. Det hele bortauktioneres til højestbydende. Alene fra den eftertragtede Highland Park-himmel er der syv flasker.

Enestående kunstskatte fra 86-årige Johannes’ gemmer dukker op på auktion4.12.2023 11:37:30 CET | Pressemeddelelse

Vi har alle hørt om skatte, der har gemt sig væk, men sjældent har en historie været så hjertevarm og personlig som den, der udfolder sig hos 86-årige Johannes Abildtrup. En ægte skattejæger i sit eget hjem har opdaget kunstværker gemt i årevis. Nu står han klar til at dele disse skatte og deres historier med verden gennem en kommende auktion. En historie om kærlighed til kunst, rejser og livets overraskelser, der ikke længere kan holdes hemmelig.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye