Elever og studerende: Hæv SU’en med en permanent fødevarecheck på 1000 kroner26.2.2026 07:00:00 CET | Landssammenslutningen af Handelsskoleelever | Pressemeddelelse
Med et folketingsvalg lige om hjørnet og et voksende problem med evnen til at betale deres regninger foreslår en samling af studenter- og elevorganisationer på tværs af uddannelsesverdenen et klart budskab – hæv den udeboende SU med 1.000 kr. om måneden. Det kommer på baggrund af den udvikling, man har set i hele landet. Priserne er for høje og kronerne for få; især folk under uddannelse oplever, at SU’en ikke rækker i nærheden af prisudviklingen. “Det her handler om én ting for os: en SU, som gør, at vi har tid til at dygtiggøre os og blive de bedste jurister, sygeplejersker, læger, jordemødre, pædagoger, faglærte og mange flere faggrupper. Det har vi både ret til, og vores land har brug for. Efter to årtier med reformer der både har udhulet og forkortet vores SU, er der mere end nogensinde før brug for at styrke den,” siger Anton Stubbe Teglbjærg, forperson for Danske Studerendes Fællesråd. Elever og studerende oplever grundlæggende, at SU’en ikke længere rækker til at varetage en fu















