Dancann Pharma

DanCann Pharma A/S styrker organisationen på det regulatoriske område

Del
DanCann Pharma A/S har ansat Jonas Skov som ansvarlig på det regulatoriske område – Head of Regulatory Affairs - i datterselskabet CannGros ApS, hvor de regulatoriske opgaver i DanCann Pharma koncernen er placeret. Jonas Skov kommer til CannGros fra en stilling som Senior QA/QP-specialist hos Fertin Pharma A/S. Før denne stilling arbejdede han hos Orifarm A/S med lignende opgaver.
Jonas Skov er fra 2. januar ansvarlig for regulatoriske opgaver hos CannGros
Jonas Skov er fra 2. januar ansvarlig for regulatoriske opgaver hos CannGros

Jonas Skov har erfaring med en bred vifte af kvalitetssikrings- og regulatoriske opgaver. Han har været ansvarlig for frigivelse af medicinalprodukter til markederne i EU, USA og Australien, og har herigennem stået for klagebehandling, afvigelseshåndtering, procesoptimering, standarddriftsprocedurer og interne audits.

Som regulatorisk ansvarlig skal Jonas arbejde med CannGros’ voksende produktportefølje. Han skal stå for registrering og godkendelse af såvel egenproducerede som importerede produkter og være med til at sikre, at DanCann Pharma koncernen altid lever op til både danske og internationale myndighedskrav. Han skal være ansvarlig for regulatoriske processer og opgaver - forberedelse, implementering, opfølgning og optimering - og skal kontinuerligt sikre, at CannGros introduceres til nye regulatoriske krav.

Jonas ser frem til at være med til den fortsatte udvikling af CannGros som en vigtig bidragyder til det danske og europæiske marked.

- CannGros og DanCann Pharma er unge og ambitiøse virksomheder med meget dedikerede teams af medarbejdere. Da jeg fik muligheden, var det en nem beslutning for mig at sige ja tak. Jeg har erfaring med at arbejde med en bred vifte af RA/QA-opgaver og har derfor et stort kendskab til, hvad min rolle som ansvarlig på det regulatoriske område indeholder. Jeg trives i et miljø med en varieret hverdag, hvilket også afspejler sig i de mange forskellige opgaver, jeg har været vant til at påtage mig, udtaler han og fortsætter:

- Jeg nyder især at arbejde med tværfaglige projektopgaver, hvor jeg får mulighed for at tænke på tværs af grænser. Jeg er en dedikeret iværksætter og meget stolt over at være en del af DanCann Pharma koncernen. Det er en virksomhed i vækst med kolleger, der deler min stærke passion for at forbedre livskvaliteten for patienter med udfordringer, pointerer han.

Hos CannGros ser administrerende direktør Louise Conradsen frem til samarbejdet.

- Som følge af vores EU-GMP-godkendelse og stigende kommercielle aktiviteter skal vi styrke vores organisation på det regulatoriske område. Vi har i længere tid ledt efter den rigtige kandidat med den relevante profil, og jeg er overbevist om, at vi har fundet denne kombination i Jonas. Jonas’ erfaring fra branchen vil være et væsentligt aktiv for CannGros og DanCann Pharma og vil hjælpe os med at tage et stort skridt mod at opfylde vores ambitioner. Vi er i en branche, hvor vi konstant møder regulatoriske udfordringer, og at have en fuldt dedikeret ressource på området vil være en væsentlig tilføjelse til vores team. Jeg ser meget frem til at arbejde tæt sammen med Jonas, fortæller hun.

Jonas Skov starter hos CannGros den 2. januar 2023.

For mere information

Louise Conradsen, administrerende direktør hos CannGros, tlf.: 5384 6353

Kontakter

Billeder

Jonas Skov er fra 2. januar ansvarlig for regulatoriske opgaver hos CannGros
Jonas Skov er fra 2. januar ansvarlig for regulatoriske opgaver hos CannGros
Download

Information om Dancann Pharma

Dancann Pharma
Dancann Pharma
Rugvænget 5
6823 Ansager

+45 6916 0393https://www.dancann.com/

DanCann Pharma A/S er en dansk bio-pharma virksomhed, som blev etableret i 2018. DanCann Pharma er en vertikalt integreret, licenseret produktions- og distributionsvirksomhed, som fokuserer på at opdage, udvikle, fremstille og kommercialisere nye terapeutiske cannabinoider inden for en lang række sygdomsområder. DanCann Pharma er EU-GMP-godkendt af Lægemiddelstyrelsen under den danske forsøgsordning med medicinsk cannabis, og har blandt andet licens til fremstilling, eksport, import og distribution.

Virksomheden har en ambition om at levere et kvalificeret og standardiseret produkt - udarbejdet efter standarder, som er gældende ved fremstilling af konventionel medicin. DanCann Pharma gruppen ejer ligeledes datterselskabet CannGros ApS, som er markedsledende i Danmark med import og distribution af produkterne Bedrocan®, Bedica® og Bediol® til samtlige landets apoteker.

DanCann Pharma A/S (SS: DANCAN) er noteret på Spotlight Stock Market i København/Stockholm og sidenoteret på OTCQB Venture Market i USA (DCPXF).

Følg pressemeddelelser fra Dancann Pharma

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dancann Pharma

DanCann Pharma A/S: Den første ompakningsproces er blevet fuldført på de nye faciliteter hos CannGros ApS i Ansager26.2.2023 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

KØBENHAVN, Danmark, 27. februar 2023 - DanCann Pharma A/S (SS: DANCAN) (OTCQB: DCPXF) ("DanCann Pharma" eller "Selskabet"), en dansk virksomhed drevet af cannabinoider, meddeler hermed, at Selskabet har fuldført sin første ompakningsproces med succes på sine nye faciliteter i Ansager, hvor dets datterselskab, CannGros ApS ("CannGros"), fik godkendelse til sine faciliteter i slutningen af 2022.

Et begivenhedsrigt efterår har styrket DanCann Pharma markant14.12.2022 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

DanCann Pharma har siden starten af september lukket eksportaftaler for mere end 80 millioner kr., har gennemført en fortegningsemission som har sikret yderligere ca. 22 millioner kr., er blevet EU-GMP-certificeret til produktion af medicinsk cannabis, har fået grønt lys til flytning af datterselskabet CannGros og er blevet sidenoteret på en amerikansk børs. Det er gået stærkt for den ambitiøse bio-pharma-virksomhed fra sydvestjyske Ansager.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye