Bankrådgivere er ikke i tvivl: Der er konkurrence i finanssektoren
Sådan lyder den overordnede konklusion af en ny spørgeskemaundersøgelse, Finansforbundet har lavet blandt mere end 1.100 privatkunderådgivere.
Det er sket som input til den analyse bl.a. strukturen og konkurrencesituationen i den danske finansielle sektor, som erhvervsminister Simon Kollerup har bestilt.
- Vi kan se, at rådgiverne oplever konkurrence i deres arbejde i og med, at kunderne forhandler om priser og vilkår eller enten truer med at skifte eller rent faktisk skifter til en konkurrent. Ser man på konkurrenceparametrene, er det dog bemærkelsesværdigt nok hverken priserne og rentevilkårene, der har størst betydning. Spørger man rådgiverne, er det i langt højere grad for at få bedst mulig rådgivning, at kunderne skifter bank, siger Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet.
Erhvervsministeriets analyse skal munde ud i konkrete forslag til at øge konkurrencen og gøre det lettere at navigere som forbruger i sektoren. Her peger Finansforbundets næstformand især på bedre tid til rådgivning:
- Finansforbundets egen undersøgelse tegner et tydeligt billede af en travl hverdag for landets privatkunderådgivere, som er præget af konkurrence, men også en forståelse for, at fx compliance-krav er nødvendige og med til at beskytte både den enkelte kunde og samfundet som helhed. Derfor er det også problematisk, at en tredjedel af rådgiverne vurderer at de sjældent eller stort set aldrig har tid nok til at yde den tilstrækkelige rådgivning. Er der et sted, vi med fordel kan sætte ind, er det lige præcis her, siger Michael Budolfsen
Erhvervsministeriets samlede rapport forventes præsenteret inden udgangen af 2021. Ud over Finansforbundet bidrager blandt andre Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Forbrugerrådet Tænk og Finans Danmark.
Nøgletal fra Finansforbundets undersøgelse:
Om konkurrencesituationen:
- 93 % af rådgiverne oplever nogen eller hård konkurrence i sit arbejde.
- 87 % af rådgiverne oplever, at eksisterende kunder ind i mellem, ofte eller meget ofte forhandler om pris og vilkår, mens det gælder for 91 pct. af potentielle nye kunder.
- Blandt de væsentligste årsager til at skifte bank er personlig rådgivning (86 %) og anbefaling fra familie og venner (også 86 %).
Om rådgivningens kvalitet:
- 96 % af rådgiverne har klare retningslinjer for rådgivning og salg af produkter.
- 96 % siger desuden, at retningslinjerne understøtter en praksis, der er god for kundernes privatøkonomi.
- 0 % af de adspurgte rådgivere får provision ved salg.
- 43 % af rådgiverne siger, at compliance ofte eller i høj grad er med til at beskytte kunden, men 76 % oplever også, at compliance-krav er med til at gøre det sværere at yde god rådgivning.
Nøgleord
Kontakter
Kristian Lind, kl@finansforbundet.dk, 61204214
Links
Information om Finansforbundet
Applebys Plads 5, Postboks 1960
1411 København K
32 96 46 00https://www.finansforbundet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Finansforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finansforbundet
Solide sektorresultater skal investeres fornuftigt23.4.2024 14:55:18 CEST | Pressemeddelelse
En ny, samlet gennemgang af årsregnskaberne for 41 danske pengeinstitutter viser stærke resultater. Gode tider kalder på investeringer i medarbejderkompetencer, mener Finansforbundets formand Dorrit Brandt
Fædre i finanssektoren tager mere barsel18.4.2024 14:29:30 CEST | Pressemeddelelse
Fædre i den finansielle sektor tager oftere og længere barselsorlov, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det er til gavn for ligestillingen og understreger, at rammer og vilkår er vigtige, mener Finansforbundet.
Lønforskel i finans: 7,1 pct kan ikke forklares16.4.2024 09:59:18 CEST | Pressemeddelelse
Mænd tjener gennemsnitligt 15,8 pct. mere end kvinderne i finanssektoren – og 7,1 pct. af forskellen kan ikke forklares, viser ny analyse fra HBS Economics. Det er simpelthen ikke godt nok i 2024, og løsningen handler om mere gennemsigtighed, mener Finansforbundet
Nyt værktøj skal skabe mere psykologisk tryghed på jobbet27.2.2024 10:08:01 CET | Pressemeddelelse
Det digitale værktøj ’Skab psykologisk tryghed’ skal hjælpe medarbejdere og virksomheder med at styrke trivslen.
Uforståelige nedskæringer i Danske Bank6.2.2024 12:20:24 CET | Pressemeddelelse
123 medarbejderne skal forlade Danske Bank som del af bankens ’Forward 28’-strategi. Helt uforståeligt i bankens nuværende situation, mener Finansforbundet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum