Solide sektorresultater skal investeres fornuftigt

Samlet tjente pengeinstitutterne 56,1 mia. kr. før skat i 2023, viser en ny gennemgang af årsregnskaberne for 41 danske pengeinstitutter. Det er en fordobling af overskuddet fra 2022.

Bankernes rekordregnskab skyldes først og fremmest en eksplosiv stigning i netto renteindtægter, som ligger hele 59 pct. over 2022. Samtidig nyder sektoren fortsat godt af historisk lave nedskrivninger på udlån, som trods en lille stigning i forhold til 2022 lander på beskedne 960 mio. kr.

”2023 var på mange måder det perfekte år for de danske banker. Toplinjen blev historisk høj takket været pæne gebyr- og provisionsindtægter og en eksplosion i renteindtægterne. Samtidig nød sektoren godt af en stabil samfundsøkonomi med få konkurser og kapitalmarkeder med fine afkast”, siger Klaus Mosekjær Madsen, seniorøkonom i Finansforbundet

Fornuftige investeringer i kompetencer er rettidig omhu

De 41 banker har et samlet overskud på 56,1 mia. kr. før skat. Efter skat lander resultatet på 46,7 mia. kr. 

”Det er rettidig omhu, at man i gode tider ser fremad og investerer fornuftigt. Nøglen til fremtidig forretning for finansielle virksomheder ligger i kompetencerne hos medarbejderne, som også fremover er dem, der skal levere resultaterne. Det bliver en i verden, hvor udviklingen går enormt stærkt og hvor ikke mindst AI bliver en endnu større faktor. Derfor er det helt afgørende at bruge fornuftige resultater til at investere i fremtiden via medarbejderne og deres kompetencer”, siger Dorrit Brandt, formand for Finansforbundet.

Udvikling gør kompetencebehov mere komplekse

Det er der mange gode grunde til ifølge Dorrit Brandt, der fremhæver, at behovet både ligger her og nu og på længere sigt for at matche stadig mere komplekse kompetencekrav i sektoren.

”Investering i medarbejdernes udvikling kan øge engagement, reducere medarbejderomsætning og er helt afgørende for at tiltrække talent for den enkelte virksomhed. Og i den finansielle sektor i bred forstand betyder udviklingshastigheden stadig nye kompetencekrav inden for et meget bredt spektrum’, siger Dorrit Brandt og fortsætter:

’Finansiel virksomhed nu og fremover kræver teknologiske kompetencer inden for dataanalyse, kunstig intelligens, machine learning og cybersikkerhed, men også regulering og compliance. Samtidig handler det selvfølgelig om at kunne forstå og imødekomme kundernes behov og forventninger på tværs af kanaler og platforme. På alle område bliver kompetencekravene bliver stadig mere komplekse omkring det finansfaglige, og det er naturligvis forretningskritisk at investere fornuftigt i for virksomhederne’, siger Dorrit Brandt.