Uforståelige nedskæringer i Danske Bank

Del

123 medarbejderne skal forlade Danske Bank som del af bankens ’Forward 28’-strategi. Helt uforståeligt i bankens nuværende situation, mener Finansforbundet.

I dag har Danske Bank meddelt, at 123 medarbejdere skal afskediges. Det sker som led i bankens ’Forward 28’-strategi.

"Bankens ansatte har trukket et kæmpe læs for både at skabe resultater for banken og gå konstruktivt ind i de omfattende forandringsprocesser, banken har gennemført de senere år. At der nu skæres 123 kolleger af en i forvejen presset medarbejdergruppe, er svært at forstå for medarbejderne i Danske Bank, som vil virksomheden det bedste og hver dag gør en kæmpe indsats" siger Kirsten Ebbe Brich, formand for Finansforbundet i Danske Bank.

Banken begrunder afskedigelserne med et løbende fokus på at optimere organisationen til at kunne eksekvere på Forward ’28 strategien og for at tilpasse koncernen i takt med flere automatiserede processer og et øget digitalt fokus.

Offentliggørelsen kommer fire dage efter 2023-regnskabet, der bl.a. viste et rekordoverskud på 21,3 mia. kr., som er bankens største nogensinde. Den samlede udlodningsprocent af overskuddet til aktionærerne ender på 85.

"Forandringer er en del af hverdagen som finansansat, men her er vi i en situation, hvor Danske Bank leverer et rekordoverskud og så fire dage senere reducerer voldsomt i de medarbejdere, der har skabt resultaterne. Det virkelig svært at se både det rimelige og fornuftige i", siger Dorrit Brandt, formand for Finansforbundet.

Finansforbundet i Danske Bank støtter de berørte medlemmer og hjælper sammen med bl.a. Finansforbundets a-kasse, som er en del af FTFa, medlemmerne med rådgivning om vilkår og med at komme bedst muligt videre i arbejdslivet.

Nøgleord

Kontakter

Kristian Lind, kl@finansforbundet.dk, 61204214

Billeder

Kirsten Ebbe Brich, formand for Finansforbundet i Danske Bank
Kirsten Ebbe Brich, formand for Finansforbundet i Danske Bank
Download
Dorrit Brand, formand for Finansforbundet
Dorrit Brand, formand for Finansforbundet
Download

Følg pressemeddelelser fra Finansforbundet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Finansforbundet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye