3F

Anstændigheds-krav for fleksjob og førtidspension

Del
Markant faglig opbakning til ændringsforslag til fleksjob- og førtidspensionsreformen, som Folketinget evaluerer i den kommende tid

Der er brug for et opgør med den mistillid, som personer med nedsat arbejdsevne alt for ofte møder, når de omfattes af reglerne for fleksjob eller førtidspension. Deres retssikkerhed skal forbedres!

Sådan lyder budskabet fra foreløbig 41 faglige organisationer, der samlet repræsenterer én mio. medlemmer. I en appel til Folketingets partier, der i den kommende tid evaluerer fleksjob- og førtidspensionsreformen, fremlægger organisationerne derfor seks konkrete forslag til ændringer af reglerne på fleksjob- og førtidspensionsområdet:

De seks forslag til forbedring af bestemmelserne om fleksjob og førtidspensionen:

    • Er arbejdsevnen nedsat til 7 timer (og derunder), skal borgeren kunne vælge mellem ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Dette skal være et retskrav.
    • Ressourceforløb skal have en maximal samlet periode på fem år. Hvis kommunen inden for fem år ikke har kunnet afklare borgeren, skal borgeren have et retskrav på at kunne vælge mellem revalidering, fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension.
    • Borgeren skal selv kunne søge om ressourceforløb og dermed kunne klage over ressourceforløb.
    • Adgangen til fastholdelses-fleksjob skal lettes – herunder afskaffes kravet om 12 måneders forudgående ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår.
    • Ressourceforløbs-ydelsen skal være på niveau med sygedagpenge, og der skal ikke modregnes for indtægter fra arbejdsmarkedspensioner og andre ordninger, som er kompensation for mistet erhvervsevne.
    • Ved ansættelse i fleksjob skal løn og arbejdsvilkår fastsættes i samarbejde med de faglige organisationer. Løn og arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, fastsættes efter de kollektive overenskomster på ansættelsesområdet, herunder efter de sociale kapitler. I ikke-overenskomstdækket ansættelse fastsættes løn og arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, efter de kollektive overenskomster på et sammenligneligt ansættelsesområde.

Bilag: www.bit.ly/2idDq9s 

Kontaktpersoner:

  • Dansk Magisterforening, formand Camilla Gregersen, tlf: 2712 9233, cg@dm.dk
  • FOA, næstformand Mona Striib, tlf: 2341 4198, ms027@foa.dk
  • HK Danmark, næstformand Mette Kindberg, tlf: 2178 1098, mette.kindberg@hk.dk
  • 3F, socialpolitisk ansvarlig Ellen K. Lykkegård, tlf: 2141 9454, ellen.lykkegaard@3f.dk

De faglige organisationer, som indtil nu har tilsluttet sig ændringsforslagene, er:

Ansatte Tandlægers Organisation, Bibliotekarforbundet, Blik- og Rørarbejderforbundet, BUPL, Dansk Artist Forbund, Dansk El-forbund, Dansk Journalistforbund, Dansk Magisterforening, Dansk Mejeriingeniør Forening, Dansk Musikpædagogisk Forening, Dansk Organist og Kantorsamfund, Dansk Psykologforening, Dansk Skuespillerforbund, Danske Elitesportsudøveres Forening, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske Landinspektørforening, DJØF, Fagligt Fælles Forbund/3F, FOA, Forbundet Arkitekter og Designere, Foreningen af Kliniske Diætister, Foreningen af Speciallæger, Fængselsforbundet, Gymnasieskolernes Lærerforening, HK, Hovedorganisationen af Officerer i Danmark, Hærens Konstabel- og Korporalforening HKKF, Håndbold Spiller Foreningen, Ingeniørforeningen IDA, Jordbrugsakademikerne JA, Kommunikation og Sprog, Malerforbundet, Pharmadanmark, Prosa, Præsteforeningen, Serviceforbundet, Socialpædagogerne, Spillerforeningen, Tandlægeforeningen, Teknisk Landsforbund samt Yngre Læger.

Nøgleord

Information om 3F

3F
3F
Kampmannsgade 4
1790 København V

70 300 300http://www.3f.dk/

Følg pressemeddelelser fra 3F

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra 3F

En afgørende sejr for platformsarbejdere i EU24.4.2024 14:22:06 CEST | Pressemeddelelse

I dag tager EU et afgørende skridt mod bedre vilkår for de medarbejdere, der arbejder på platformsvirksomhederne. Endelig er det lykkedes EU at vedtage et fælles regelsæt, der beskytter platformsarbejderne. Det er noget 3F har arbejdet aktivt for de sidste fire år. I dag har et stort flertal i Europa-Parlamentet vedtaget platformsdirektivet https://bit.ly/4b3HsYd. Efter lange forhandlinger mellem EU’s medlemslande lykkedes det endeligt at godkende platformsdirektivet. "Det er en stor sejr, at - vi får vedtaget europæisk lovgivning, der pålægger platformsvirksomhederne arbejdsgiveransvar for arbejderne og dermed beskytter de platformsansatte," siger formand for 3F Transport, Jan Villadsen, der er 3F’s EU-politisk ansvarlige. "Platformsvirksomheder har i dag alt for stor mulighed for at lave alternative forretningsmodeller og fiksfakserier, der fastholder medarbejdere i uanstændige løn- og arbejdsvilkår." "Det her har potentialet til at gøre en reel forskel for de platformsansatte i Danm

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye