
Ny Invitabutik i Aalborg gør kreativ køkkendesign til en leg

Dørene er netop slået op til Invitas nordjyske flagship store, der udover de seneste nyheder inden for køkkenindretning rummer en kreativ og nytænkende måde at designe køkkener på. Midt i de ombyggede lokaler står det innovative CreativeLab som butikkens hjerte. Her kan kunder under kyndig vejledning fra de ansatte få en følelse af de forskellige materialer og eksperimentere ved at placere fysiske eksempler på Invitas mange farvevalg på en skannerbordplade, hvorefter de ønskede farver og materialer fremstår i et virtuelt køkken på en storskærm.
– Mange kunder har været overrasket over, at det kan lade sig gøre at skabe sit personlige køkken bare ved at placere farveprøver på en bordplade. Det har dog vist sig at være et rigtig godt værktøj til at træffe de rigtige valg, da kunderne både får grundig vejledning, følelsen af de forskellige materialer og samtidig kan se et imponerende naturtro resultat på den store skærm, siger Tommy Jacobsen, direktør og køkkenhandler i Invita Aalborg i City Syd.
Mere luft og flere detaljer
Butikken er opbygget i forskellige zoner med et indbydende velkomstområde, et trendområde med alle de nyeste løsninger og et fuldt funktionsdygtigt brugerkøkken, hvor kunderne blandt andet kan afprøve de hårde hvidevarer. Som det naturlige midtpunkt samler CreativeLab hele butikken.
– Vi udstiller færre køkkener, men den ekstra luft omkring miljøerne giver mulighed for at vise endnu flere detaljer og kreative løsninger. Medarbejderne synes, at den nye butik er fantastisk, og jeg er overbevist om, at denne begejstring smitter af på kunderne, og i sidste ende øger salget, siger Tommy Jacobsen.
Alle medarbejdere i Aalborg har i forbindelse med den ny butik gennemgået videreuddannelse, så de er endnu bedre klædt på til at rådgive nordjyder om farvesammensætning og de mange nye indretningsmuligheder.
Legende køkkenkøb
CreativeLab er blevet til på baggrund af et ønske om at inspirere og overraske kunderne med en hidtil uset måde at udforme køkkener på. Konceptet skal i den kommende tid rulles ud i samtlige 21 Invitabutikker i tre forskellige udgaver – large, small og light. Forretningen i Aalborg er indrettet som en large-udgave
– Med CreativeLab understreger vi Invitas DNA, som er de godt tænkte, kreative løsninger, der er specialiseret til den enkelte kunde. Vi holder også i fremtiden konstant fokus på den nyeste teknologi og på, hvordan vi kan bruge den til at gøre køkkenkøbet til en inspirerende og legende oplevelse. Aalborg er oplagt som forgangsbutik på grund af Tommy Jacobsens store erfaring og forståelse for, at det kræver investeringer at sælge køkkener, forklarer Helle Fyllgraf Holst, marketingdirektør i Invita.
Kontakter
Dennis ChristensenPressekontakt
Tlf:6167 7464Dch@epicent.dkBilleder



Links
Information om Invita Køkkener A/S
Invita Køkkener består af 21 butikker i Danmark, som sælger køkkener med godt tænkt design, håndværk og personlig rådgivning som de vigtigste nøgleord. Alle køkkener bliver produceret efter ordre af erfarne håndværkere på egen fabrik i Ølgod. Invita er en del af Europas største køkkenproducent Nobia AB, der står bag i alt 20 europæiske køkkenmærker. www.invita.dk.
Følg pressemeddelelser fra Invita Køkkener A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Invita Køkkener A/S
Nostalgien i fokus: Danskernes appetit på naturkøkkener stiger26.11.2018 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det hvide grebsfrie look er stadig en vinder for mange, men interessen for natur- og retrokøkkener accelererer fortsat. Invita lancerer derfor serien Square, hvor særlige fyldninger giver køkkenet kant.
Køkkendirektør i Esbjerg og Vejle takker af12.7.2018 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Invita i Esbjerg og Vejle har netop fået nye ejere, da ejerleder Per Villumsen har overdraget køkkenbutikkerne til tre medarbejdere og en økonomiansvarlig udefra. Butikkerne er i topform med tredobling af omsætningen på fem år.
Ejendomsmægler: Nyt køkken er mest salgsfremmende14.6.2018 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt, indbydende køkken kan være afgørende, hvis du skal sælge din bolig. Køberne vælger ifølge Nybolig oftere huse med gamle køkkener fra, mens de er villige til at betale væsentlig mere for boliger med nyere køkkener.
Tidsånden ændrer sig: Nye køkkener med digital detox18.4.2018 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I lang tid har det minimalistiske nordiske køkken været populært. Men nu inddrages retrotendenser i det moderne, for eksempel i Invitas nye serie Fusion. Det passer ifølge ekspert godt ind i samfundstendenserne.
Ny køkkentendens: Danskerne vilde med trækøkkener13.12.2017 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Køkkenbutikkerne landet over har travlt. Hidtil har hvide køkkener været populære, men nu vinder forskellige træsorter for alvor frem. Køkkenkæden Invita lancerer derfor grebsfrie låger i tre nye træsorter.