
Køkkendirektør i Esbjerg og Vejle takker af

Tilbage i 2013 satte Per Villumsen sig i direktørstolen hos to markante køkkenbutikker, Invita i Esbjerg og Vejle. Men nu har den 67-årige køkkenmand valgt at overdrage butikkerne til fire andre og fokusere på sin private konsulentvirksomhed.
– Det er et fint tidspunkt for mig at overdrage butikkerne på, og jeg vil tillade mig at drosle lidt ned og koncentrere mig om at drive en konsulentvirksomhed, hvor jeg vil koncentrere mig om at hjælpe mindre virksomheder med de udfordringer, man typisk har som en lille virksomhed. Det kunne for eksempel være rejsning af kapital, forretningsudvikling omstruktureringer, interim ledelse og generationsskifte, siger Per Villumsen, der til daglig bor i Støvring i Nordjylland med sin kone.
De fire nye ejere er Fritz Sørensen, Hans Henrik Sørensen, Per Sørensen og Ove Nielsen. Tre af dem er tidligere ansatte fra Vejle eller Esbjerg og har derfor mange års erfaring med driften af de to butikker.
Tredoblet omsætning
De nye ejere overtager butikkerne i storform, som Per Villumsen sammen med medarbejderne har formået at tredoble omsætningen for i løbet af de fem år, han har haft butikkerne. Og der kommer umiddelbart heller ikke til at ske de store ændringer med organisationen, fordi der kommer nye ejere.
– De vil stå for hvert deres ansvarsområde, men overordnet vil de fortsætte med samme fremgangsmåde i begge butikker. En stor del af succesen skyldes et professionelt og intensivt fokus på erhvervsområdet, og det kommer til at fortsætte fremover, siger Per Villumsen, der pointerer, at butikkerne har erhvervsaktiviteter i området fra Aarhus i nord til Esbjerg i vest og København i øst.
– Fritz, Hans Henrik og Per har været bærende kræfter i den vækst, som butikkerne har oplevet, og med deres mangeårige brancheerfaring og Oves talforståelse er jeg sikker på, det kommer til at fortsætte, fortsætter han.
Per Villumsen har en lang karriere i IT-branchen bag sig, hvor han blandt andet har ledet store outsourcing-projekter for den amerikanske gigant IBM’s danske storkunder. Det var derfor lidt af et spring til køkkenbranchen, men for nordjyden var det et stort ønske at prøve livet som selvstændig, og i den ligning passede de to køkkenbutikker godt ind.
Ud over sin kone har Per Villumsen også en datter, der netop er færdiguddannet som cand.merc. hos universitetet i Aarhus.
Billeder



Information om Invita Køkkener A/S
Invita Køkkener i Esbjerg og Vejle findes på Østre Gjesingvej og Løversysselvej og sælger køkkener med designhåndværk og personlig rådgivning som de vigtigste nøgleord. Alle køkkener bliver produceret efter ordre på egen fabrik i Ølgod. Invita er en del af Europas største køkkenproducent, Nobia AB, der står bag i alt 20 europæiske køkkenmærker. www.invita.dk
Følg pressemeddelelser fra Invita Køkkener A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Invita Køkkener A/S
Nostalgien i fokus: Danskernes appetit på naturkøkkener stiger26.11.2018 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det hvide grebsfrie look er stadig en vinder for mange, men interessen for natur- og retrokøkkener accelererer fortsat. Invita lancerer derfor serien Square, hvor særlige fyldninger giver køkkenet kant.
Ejendomsmægler: Nyt køkken er mest salgsfremmende14.6.2018 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt, indbydende køkken kan være afgørende, hvis du skal sælge din bolig. Køberne vælger ifølge Nybolig oftere huse med gamle køkkener fra, mens de er villige til at betale væsentlig mere for boliger med nyere køkkener.
Tidsånden ændrer sig: Nye køkkener med digital detox18.4.2018 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I lang tid har det minimalistiske nordiske køkken været populært. Men nu inddrages retrotendenser i det moderne, for eksempel i Invitas nye serie Fusion. Det passer ifølge ekspert godt ind i samfundstendenserne.
Ny køkkentendens: Danskerne vilde med trækøkkener13.12.2017 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Køkkenbutikkerne landet over har travlt. Hidtil har hvide køkkener været populære, men nu vinder forskellige træsorter for alvor frem. Køkkenkæden Invita lancerer derfor grebsfrie låger i tre nye træsorter.
Virtual reality indtager detailbranchen: Oplev dit nye køkken før køb9.5.2017 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Detailbranchen kommer ifølge ekspert for alvor til at tage virtual reality til sig som et element i købsoplevelsen og beslutningsprocessen de kommende år. Køkkenbutikker bliver pionerer i Danmark.