
Ny køkkentendens: Danskerne vilde med trækøkkener

Hvis du for nylig har fået nyt køkken, er der stor sandsynlighed for, at du er faldet for en af de mange grebsfrie modeller på markedet. Siden køkkener uden greb blev lanceret for cirka 15 år siden, er markedsandelen steget hastigt. Ifølge køkkenkæden Invita er cirka 80 procent af alle solgte køkkener i dag grebsfri.
Som noget nyt er det blevet populært blandt danskerne at købe køkkener med træfiner i modsætning til de seneste mange års hvide køkkener:
– I mange år har hvide køkkener været højt på en hver køkkenkøbers ønskeliste med en markedsandel på cirka 90 procent, men på det seneste er der sket en ændring i danskernes efterspørgsel. Det er stadig grebsfrie låger, vi vil have, men til forskel fra tidligere er det nu især egetræ, der finder vej til flere og flere køkkener. Vi forventer, at forskellige egetræsvarianter nu vil tage en stor del af markedet, fortæller Lars Vesbo Christiansen, der er brand manager hos Invita.
Fremover vil flere køkkenkøbere ifølge Lars Vesbo Christensen også blande de hvide nuancer med træsorter.
Tilpasser sortimentet
For at imødekomme den stigende efterspørgsel på trækøkkener er køkkenbutikkerne ved at tilpasse sortimentet. Derfor har Invita lanceret en serie af grebsfrie låger.
– Vi lancerede tilbage i 2016 en grebsfri låge ved navn Urban i en række lakfarver. Og nu udvider vi den serie kraftigt med tre låger i egetræ. Én i natureg, én i hvid eg og én i sort eg. Vi forventer os meget af serien, fordi vi stort set er de eneste på markedet, der tilbyder den type af grebsfrie løsninger, fortæller Lars Vesbo Christiansen.
Back to nature
Ifølge køkkenmanden er det en retrotendens, der er grundlaget for de ændrede køkkenvaner, hvor danskerne igen vil have naturlige materialer ind i deres hjem.
– Der er en ’back to nature’-interesse, hvor køkkener i dag indeholder noget gammelt og naturligt blandet med noget moderne. For eksempel når træsorter blandes med lak- eller laminatlåger, forklarer han.
Især i dyre lejlighedsprojekter i de store byer bliver en større andel af installerede køkkener med træsorter, og det bestyrker Lars Vesbo Christiansen i, at trækøkkener vil vinde frem.
Kontakter
Dennis ChristensenPressekontakt
Tlf:6167 7464Dch@epicent.dkBilleder


Information om Invita Køkkener A/S
Invita Køkkener består af 21 butikker i Danmark, som sælger køkkener med designhåndværk og personlig rådgivning som de vigtigste nøgleord. Alle køkkener bliver produceret efter ordre på egen fabrik i Ølgod. Invita er en del af Europas største køkkenproducent, Nobia AB, der står bag i alt 20 europæiske køkkenmærker. www.invita.dk
Følg pressemeddelelser fra Invita Køkkener A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Invita Køkkener A/S
Nostalgien i fokus: Danskernes appetit på naturkøkkener stiger26.11.2018 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det hvide grebsfrie look er stadig en vinder for mange, men interessen for natur- og retrokøkkener accelererer fortsat. Invita lancerer derfor serien Square, hvor særlige fyldninger giver køkkenet kant.
Køkkendirektør i Esbjerg og Vejle takker af12.7.2018 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Invita i Esbjerg og Vejle har netop fået nye ejere, da ejerleder Per Villumsen har overdraget køkkenbutikkerne til tre medarbejdere og en økonomiansvarlig udefra. Butikkerne er i topform med tredobling af omsætningen på fem år.
Ejendomsmægler: Nyt køkken er mest salgsfremmende14.6.2018 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt, indbydende køkken kan være afgørende, hvis du skal sælge din bolig. Køberne vælger ifølge Nybolig oftere huse med gamle køkkener fra, mens de er villige til at betale væsentlig mere for boliger med nyere køkkener.
Tidsånden ændrer sig: Nye køkkener med digital detox18.4.2018 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I lang tid har det minimalistiske nordiske køkken været populært. Men nu inddrages retrotendenser i det moderne, for eksempel i Invitas nye serie Fusion. Det passer ifølge ekspert godt ind i samfundstendenserne.
Virtual reality indtager detailbranchen: Oplev dit nye køkken før køb9.5.2017 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Detailbranchen kommer ifølge ekspert for alvor til at tage virtual reality til sig som et element i købsoplevelsen og beslutningsprocessen de kommende år. Køkkenbutikker bliver pionerer i Danmark.