DIBS Payment Services A/S

5 tips til at gøre din webshop klar til Black Friday

Del
Traditionen med Black Friday bliver stadigt større og mere omfattende i Danmark og i år falder datoen d. 23. november. Danskerne elsker at jage de gode tilbud på nettet og det er derfor en god mulighed for de danske webshops at få masser af kunder i forretningen. DIBS by Nets følger hvert år udviklingen på Black Friday og hvert år er der betydelige stigninger at se i antallet af online transaktioner. Her kommer deres Black Friday-tips til de danske webshops.

Ifølge DIBS-rapporten Dansk e-handel 2018, vil danskernes onlineforbrug i år nå helt op på 133,5 milliarder kroner. Med andre ord kan vi altså forvente at se noget af en online shoppefest d. 23. november.

Vil du have en bid af kagen på Black Friday...

...er der mange ting, der skal planlægges og være styr på. DIBS by Nets har lavet en webshop-checkliste, der kan hjælpe de danske webshop-ejere til en succesfuld Black Friday:

1. Deltag aktivt i Black Friday

Først og fremmest skal du tage beslutningen fuldt ud om at deltage i Black Friday, med alt hvad det indebærer (læs de nedenstående punkter). Deltager du ikke i Black Friday, vil potentielle kunder helt sikkert søge hen til dine konkurrenter.

2. Få styr på dine rabatter

Det er selvfølgelig vigtigt, at dine rabatter ikke giver røde tal på bundlinjen. Det kan være en god idé at sælge nogle varer med et tab, hvis du ved, at du kan opnå mersalg på andre varer. Forbrugerne forventer en betydelig rabat, så sørg for at du kan give det. Regn ud, hvad der kan svare sig for din webshop – hvor meget ekstra skal du fx sælge, hvis du giver 40% rabat på nogle varer?

3. Koordinering mellem afdelingerne

Sørg for at få alle med på Black Friday-vognen og at alle ved, hvordan de bidrager til dagen. Fx kan Marketing udsende nyhedsbreve om tilbud, lave online annoncer etc., Kundeservice og Salg skal være klar på telefonerne – og måske skal telefonernes åbningstid udvides på denne dag, mens tilbuddene stadig kører. Har du et lager-team klar, der kan plukke varer og få dem pakket? Kunderne forventer at få deres købte varer i en fart.

4. Forbered webshoppen

Hvis din webshop bliver populær på Black Friday, kan du opleve at få meget trafik på din webshop, så vær sikker på, at driften spiller 100% og hav en tekniker klar, hvis der opstår problemer.

Tænk over, hvad der ellers skal ske på din webshop på Black Friday – skal der fx være særlige rabatikoner, tilbudssider, farver, gratis fragt, nedtælling på tilbud, chat på alle sider i din webshop osv. 

5. Levér kvalitet og øg loyaliteten

Vær ekstra opmærksom på at give dine kunder en god købsoplevelse hele vejen rundt, så kunden har lyst til at handle hos dig igen. Webshoppen skal være nem og lækker at navigere rundt på, tilbud og varer skal være til at forstå, det skal være nemt at betale for varerne, fx med allerede udfyldte felter. Og så skal varerne sendes i en fart, så kunderne hurtigt får sine nyindkøbte varer.

Du kan også gøre ekstra ud af købsoplevelsen med gratis fragt, rabatkoder til fremtidige køb og ekstra gratis gaver ved køb over et bestemt beløb.

Der er med andre ord masser af gå i gang med og der er også meget ’learning by doing’, så gør dig nogle erfaringer i år og vær endnu bedre klædt på til næste år.

Hvornår afholdes Black Friday?

Black Friday falder på dagen efter den amerikanske Thanksgiving, der altid lægger den fjerde torsdag i November. Det vil sige:

Black Friday 2018: D. 23. november.

Black Friday 2019: D. 29. november.

Black Friday 2020: D. 27. november.

DIBS by Nets har udvidet deres telefontider på Black Friday samt den efterfølgende mandag, Cyber Monday, så du kan ringe og få support til DIBS’ betalingsløsninger mellem kl. 07.00 - 22.00 begge dage.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Information om DIBS Payment Services A/S

DIBS Payment Services A/S
DIBS Payment Services A/S
Arne Jacobsens Allé 13, 1. tv.
2300 København S

70 20 30 77https://www.dibs.dk/

Da DIBS i sin tid startede tilbage i 1998 handlede det specifikt om at løse et problem; nemlig det at modtage betalinger på nettet. Det viste sig at flere kunder havde samme udfordring, og i dag er DIBS repræsenteret i 20 lande med over 30.000 kunder og mere end 2.000.000.000 gennemførte transaktioner.

Siden 2014 har DIBS været ejet af Nets og er i dag ansvarlig for alle online betalingsløsninger i Nets.

DIBS følger e-handlens udvikling tæt. Hvert år udgiver DIBS en statistisk rapport ”Dansk e-handel”, der giver både DIBS og resten af branchen et godt indblik i e-handelsmarkedet. I rapporten finder du bl.a. DIBS' råd til, hvordan du kan optimere din webshop – blandt andet ved hjælp af din betalingsløsning.

Følg pressemeddelelser fra DIBS Payment Services A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DIBS Payment Services A/S

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye