Rødglødende betalingsvinduer: Danskernes Black Friday-shopping nåede nye højder
Det amerikanske shopping-fænomen Black Friday er uden sammenligning en af årets største handelsdage – især online, hvor tilbuddene ofte ikke er begrænset til bare én enkelt dag og både ugen op til og weekenden tages i brug.
Sammenlignet med sidste års Black Friday steg antallet af handler med hele 57 procent viser tal fra DIBS, en del af Nets, som leverer betalingsløsninger til mere end 30.000 webshops. Holdt op imod en normal fredag i 2019, blev der på Black Friday foretaget 151 procent flere onlinekøb, men i de senere år har Black Friday-shoppingen ikke begrænset sig til blot den oprindelige amerikanske ”shopping-helligdag”.
”Black Week”
Ifølge DIBS’ opgørelse, blev der fra mandag til torsdag forud for årets Black Friday registreret 42 procent flere handler på nettet sammenlignet med en gennemsnitlig 7-dages uge i 2019.
- Selve navnet ”Black Friday” er nærmest ikke dækkende længere. Selvom nogle butikker fastholder, at tilbuddene først gives fri, når vi går fra torsdag til fredag, så tyvstarter et stigende antal butikker og kører med tilbud hele ugen – og ofte også lørdag og søndag efter Black Friday, forklarer Tanja Oda Sørensen, marketing manager i DIBS, og henviser til, at mange webshops i år har lagt et stort arbejde i markedsføringen op til Black Friday.
Faldt sammen med lønningsdag
Hvor DIBS på Black Friday i 2018 kunne notere en nedgang i antallet af transaktioner sammenlignet med året før, så var der ingen slinger i forbrugsvalsen i 2019, hvor man noget nær hele døgnet kunne notere stigninger i antallet af onlinehandler sammenlignet med året før. En del af forklaringen kan ifølge Tanja Oda Sørensen findes i noget så lavpraktisk, som Black Fridays placering i måneden
- Black Friday er i år landet på en dag, hvor mange har fået løn, og selvom vi, i tråd med tidligere år, har set en del negativ omtale af Black Friday-fænomenet i medierne, så peger alle tal på, at danskerne virkelig har taget Black Friday til sig og ikke siger nej til et godt tilbud, siger hun og slutter:
- Sidste år så vi, at danskerne tidligt købte sig ”trætte”, men i år har der været godt gang i købene igennem hele Black Friday-døgnet. Vi så det højeste peak i onlinekøb kl. 15:32 – så danskerne har helt sikkert holdt øje med de gode tilbud i arbejdstiden og har købt noget, inden de er gået på weekend.
Hver anden havde Black Friday-planer
Før Black Friday spurgte DIBS, gennem analyseinstituttet YouGov, et repræsentativt udsnit af danskerne om deres shoppingplaner for Black Friday. Her svarede 51 procent af danskerne, at de havde planer om at foretage køb på Black Friday, mens hver fjerde udelukkende havde til hensigt at shoppe online.
I tråd med tidligere år, så levede kønsstereotyperne i bedste velgående ift. hvad flest mænd og kvinder forventede at købe. For kvindernes vedkommende svarede 65 procent, at de havde i sinde at købe tøj, sko eller accessories på Black Friday, mens 57 procent af mændene svarede, at de havde planer om at købe elektronik.
Nøgleord
Kontakter
Tanja Oda SørensenMarketing Manager
Tlf:53727530taos@dibs.dkBilleder
Information om DIBS Payment Services A/S
Arne Jacobsens Allé 13, 1. tv.
2300 København S
70 20 30 77https://www.dibs.dk/
Om DIBS, en del af Nets
DIBS er leverandør af online betalingsløsninger med 20 års erfaring i branchen. Siden 2014 har DIBS været en del af Nets og haft ansvaret for alle online betalingsløsninger i Nets. Til december bliver DIBS til Nets, da de to virksomheder fusionerer med en vision om at blive en af Europas største betalingsleverandører.
Om Dansk e-handel 2019
Dansk e-handel er en årlig rapport med statistikker, der giver et detaljeret billede af e-handlen og den udvikling i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Dette års rapport, Dansk e-handel 2019, er den 13. udgivelse i rækken. Rapporten er baseret på en undersøgelse foretaget af YouGov i 2. kvartal i 2019, hvor ca. 7.000 respondenter har deltaget.
Hvis du har spørgsmål til indholdet i denne pressemeddelelse, er du velkommen til at kontakte Marketing Manager i DIBS, Tanja Oda Sørensen, per mail taos@dibs.dk eller på telefon 5372 7530.
Følg pressemeddelelser fra DIBS Payment Services A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DIBS Payment Services A/S
Frem med tilbudskikkerten: Hver anden dansker har planer om at shoppe på Black Friday14.11.2019 07:02:00 CET | Pressemeddelelse
Det er ikke mange år siden, at Black Friday var et fremmet fænomen i Danmark. Nye tal fra DIBS, en del af Nets, viser dog, at over halvdelen af den danske befolkning har planer om at svinge betalingskortet d. 29. november i år.
Black Friday banker på – gør webshoppen klar til årets største handelsdag5.11.2019 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med under en måned til Black Friday er det efterhånden sidste udkald, hvis webshopejere skal sikre, at onlinebutikken er helt klar til årets største, digitale handelsdag. Hos betalingsleverandøren DIBS fremhæver man især et stramt fokus på købsoplevelse og det at give kunden overblik som to vigtige elementer i et vellykket Black Friday-salg.
Danskernes digitale indkøbskurv for 2019 bugner: Onlineshopping vokser med mere end 7 mia. kr.16.9.2019 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskernes forbrug på internettet når nye højder i 2019, hvor salget af alt fra byggematerialer og købmandsvarer til rejser vokser med 5 procent og runder 140 mia. kr. I samme ombæring kan de danske webshops notere, at den udenlandske nethandel til en forveksling falder i 2019.
Danskernes rejselyst sætter onlinerekord: Forbruget vokser med 3 mia. kr.11.9.2019 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forbrugernes hang til flybilletter og hotelophold var, trods en varm dansk sommer, uformindsket i første del af 2019. Nye tal fra DIBS, en del af Nets, viser, at omkring 28 pct. af danskerne har lagt en flybillet eller et hotelophold i den digitale indkøbskurv og fremgangen går igen på tværs af rejsebranchen.
Danskernes digitale indkøb har vokseværk: DIBS runder tre milliarder transaktioner på rekordtid23.4.2019 14:27:18 CEST | Pressemeddelelse
I de over 20 år DIBS, en del af Nets, har leveret betalingsløsninger til den nordiske e-handel, er udviklingen kun gået en vej – op. Faktisk er danskernes digitale indkøb vokset i en sådan grad, at mens det tog 15 år at runde den første milliard transaktioner, har springet fra to til tre milliarder taget under to et halvt år.