Syntetiske hovedpuder overrasker med lavere miljøpåvirkning end dun14.1.2025 06:00:00 CET | Lange PR | Pressemeddelelse
En ny, uafhængigt verificeret livscyklusanalyse (LCA) viser, at hovedpuder med fiberfyld har et væsentligt lavere CO2-aftryk end hovedpuder med naturligt dunfyld. Analysen, som er udført af den danske hovedpudeproducent Fossflakes, afdækker for første gang miljøpåvirkningen fra forskellige typer hovedpuder og bidrager med overraskende ny indsigt til både forbrugere og detailkæder.