Ritzaus Bureau

Følg EM fodbold via Ritzau minut for minut på nettet

Del
Ritzaus Bureau liveblogger fra alle 31 EM-kampe, og op mod 13 forskellige mediesites med omkring 900.000 unikke brugere vil anvende indholdet. Det er første gang, at Ritzau liveblogger. Og det er første gang, Ritzau anvender en sponsormodel.

Digitaliseringen er efterhånden en gammel traver, men da den ventes at fortsætte, må man regne med et stadig større medieforbrug på nettet. Det ser Ritzau i form af kundernes brug af net-artikler.

- Derfor har vi valgt at teste liveblogging som et nyt produkt til vores kunder, siger Søren Funch, Nyhedschef på Ritzaus Bureau.

Sponsorfinansieret test

"Live" er det nye sort på internettet. Brugerne er ofte meget længere på livedækning end på et udvalg af artikler, og de engagerer sig ofte med kommentarer til bloggerne. Og det er interessant for både medier og annoncører.

Derfor var bettingfirmaet YayBet fra Bonnier Gaming Group heller ikke lang tid om at beslutte sig for at investere i banner-reklamer på det digitale fodboldstadion.

-Rigtig mange af vores kunder bruger meget tid med computeren - også foran TV´et. Derfor er jeg ikke i tvivl om, at live-blogging fra sportsbegivenheder egner sig godt til live-betting, siger Claus Rademacher, der er Country Manager i Danmark for YayBet.

De solgte "bande-reklamer" betyder, at livebloggen er blevet tilbudt gratis til Ritzaus mediekunder.

- At vi på denne måde får sponsoreret et produkt, som vi derefter tilbyder uden beregning til vores mediekunder, er en ny måde at tænke forretningen Ritzau på, forklarer Søren Funch. - Man kan sige, at vi styrker vores service over for eksisterende kunder og vores egen bundlinje på en og samme tid.


Yderligere informationer:

Søren Funch, Nyhedschef Ritzaus Bureau
Mobiltlf. 29 28 51 67

Claus Rademacher, Country Manager YayBet, Bonnier Gaming Group
Phone +45 24499789 claus@bonniergaming.com

Ritzaus liveblog fra EM i fodbold kan følges på:Jubii, Dagbladet Børsen, MTG,
Fynske Medier, TV2 Sport, MetroXpress, Lolland-Falsters Folketidende, Herning Folkeblad, Morsø Folkeblad, Midtjyllands Avis YayBet, Acemag

Information om Ritzaus Bureau

Ritzaus Bureau
Ritzaus Bureau
Store Kongengade
1264 København K

+45 33 30 00 00http://www.ritzau.dk

Følg pressemeddelelser fra Ritzaus Bureau

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ritzaus Bureau

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye