
Newspaq skifter direktør
Ritzaus 39-årige salgschef, Sten Blindkilde, tiltræder derfor i dag som chefredaktør og administrerende direktør for Nyhedsbureauet Newspaq. Det vil give kunderne i begge selskaber nye fordele og et bedre overblik over deres muligheder. Sten Blinkilde fortsætter samtidig som salgschef for Ritzaus Bureau.
Nyhedsbureauet Newspaqs tidligere direktør og chefredaktør, Kristoffer Gravgaard, indtager i stedet posten som udviklingschef i Ritzaus Bureau. Kristoffer Gravgaard skal arbejde med at øge salget af journalistiske produkter og services og udvikle Ritzau redaktionelt.
"Kristoffer Gravgaard har oparbejdet en stærk kompetence i at udvikle og drive et nyhedsbureau, både fra tidligere opgaver i Ritzau og som direktør i Newspaq. Derfor er jeg overbevist om, at hans erfaring og udviklingsevne kan gavne Ritzaus videre udvikling, siger Lars Vesterløkke, der er bestyrelsesformand for Nyhedsbureauet Newspaq og adm. direktør og chefredaktør i Ritzaus Bureau.
Det er planen, at Nyhedsbureauet Newspaq fortsætter som selvstændig virksomhed, men i højere grad med fokus på specialtjenester som f.eks. radio, arbejdsliv og privatøkonomi.
Samtidig er det planen at udnytte nogle af de synergier, der kan frigøres ved, at Ritzau og Newspaq kan arbejde sammen på fælles platforme og udnytte hinandens produktioner.
For yderligere information kontakt venligst:
Adm. direktør i Newspaq A/S, Sten Blindkilde +45 26711517
Udviklingschef i Ritzau, Kristoffer Gravgaard +45 7023 0990
Adm. direktør i Ritzaus Bureau, Lars Vesterløkke +45 2162 5312
Nyhedsbureauet Newspaq udsprang af selskabet Infopaq. Newspaq var Infopaqs netavis og en overgang Danmarks mest læste. Da dagbladene tog konkurrencen op, opgav Infopaq at drive netavis, og Newspaq blev taget ud af Infopaq og udviklet til et nyhedsbureau, der også drev netavisen og medienyhedstjenesten MediaWatch.dk. I 2007 købte A-pressen Newspaq og fusionerede det med sine egne arbejdsmarkedsnyhedstjenester Netredaktionen og NyhedsXpressen. Blandt kunderne i dag er bl.a. over 20 lokalradioer, avisen.dk og andre digitale medier, faglige organisationer og virksomheder.
Ritzaus Bureau af 2012 A/S er Danmarks største nyhedsbureau, der leverer nyheder og information til alle danske dagblade, DR, TV2, mange af de største danske virksomheder og organisationer og til en stribe mindre medieudgivere
Information om Ritzaus Bureau
Følg pressemeddelelser fra Ritzaus Bureau
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ritzaus Bureau
Ritzau lancerer ny politisk gennemsnitsmåling3.9.2012 15:51:41 CEST | Pressemeddelelse
Hvor stærkt står de politiske partier lige nu? Hvem går frem, og hvem går tilbage? Der offentliggøres stribevis af meningsmålinger i de danske medier, men hvilke tendenser er overordnet set de vigtigste? Fremover kan man finde svaret i Ritzau Index.
Ritzau indtager bestyrelsesplads i international presse- og teleorganisation21.6.2012 15:01:11 CEST | Pressemeddelelse
Ritzau sikrer sig indflydelse på, hvordan morgendagens nyhedsindustri med fordel anvender ny teknologi.
Følg EM fodbold via Ritzau minut for minut på nettet8.6.2012 17:26:11 CEST | Pressemeddelelse
Ritzaus Bureau liveblogger fra alle 31 EM-kampe, og op mod 13 forskellige mediesites med omkring 900.000 unikke brugere vil anvende indholdet. Det er første gang, at Ritzau liveblogger. Og det er første gang, Ritzau anvender en sponsormodel.
Ritzaus Bureau køber Nyhedsbureauet Newspaq17.4.2012 13:20:09 CEST | Pressemeddelelse
Ritzaus Bureau, der i marts blev ændret til et aktieselskab, køber Nyhedsbureauet Newspaq A/S af A/S A-pressen – Fagbevægelsens presse. Overdragelsen sker øjeblikkeligt
Ritzaus Bureau fra I/S til A/S29.3.2012 17:19:09 CEST | Pressemeddelelse
Generalforsamlingen i Ritzaus Bureau besluttede torsdag at omdanne interessentskabet Ritzaus Bureau til et aktieselskab