
Ritzaus Bureau køber Nyhedsbureauet Newspaq
Det er planen, at Nyhedsbureauet Newspaq fortsætter som selvstændig virksomhed, men i højere grad med fokus på specialtjenester som f.eks. radio, arbejdsliv og privatøkonomi.
Samtidig er det planen at udnytte nogle af de synergier, der kan frigøres ved, at Ritzau og Newspaq kan arbejde sammen på fælles platforme og udnytte hinandens produktioner.
Baggrunden for overtagelsen er, at Newspaq ikke har kunnet skaffe de forventede nye ordrer inden for nye forretningsområder, og at der derfor skulle ske ændringer. Overtagelsen afslutter desuden den over et år gamle sag om misbrug af Ritzaus journalistiske indhold, som Newspaq har erkendt.
"Vi har gennem længere tid arbejdet med nyudvikling af strategien af Newspaq, hvor vi har haft mange forskellige overvejelser. Vi har til slut måttet konstatere at uanset hvilke overvejelser vi har haft ville det ikke være muligt at drive Newspaq videre på et fornuftigt økonomisk grundlag. Derfor mener vi, at den bedste fremtidige mulighed for Newspaq er et parløb med Ritzau", siger direktør i A-pressen, Bjarne Salomonsen.
Newspaq har et varemærke, der er lidt anderledes end Ritzaus.
Ambitionen er at videreudvikle begge varemærker; med Ritzau som den klassiske, troværdige og hurtige nyhedsleverandør for medier og virksomheder, der ønsker sikkerhed og høj troværdighed i dækningen af generelle nyheder fra ind- og udland, og med Newspaq som den lidt frækkere og mere specialiserede nyhedsleverandør, der servicerer mange forskellige kundetyper med både standard-leverancer og med skræddersyet service.
"Newspaq og Ritzaus Bureau har hver for sig nogle styrker, som vi ønsker at forbedre yderligere. Det er vores ambition at levere Danmarks bedste service til medier og virksomheder, der kommunikerer med omverdenen. Det glæder vi os til at kunne gøre endnu bedre i tæt samarbejde", siger Lars Vesterløkke, der er ny bestyrelsesformand for Nyhedsbureauet Newpaq og adm. direktør og chefredaktør i Ritzaus Bureau.
For yderligere information kontakt venligst:
Direktør i A-pressen A/S, Bjarne Salomonsen +45 4091 4500
Administrerende direktør i Newspaq A/S, Kristoffer Gravgaard +45 2617 8088
Bestyrelsesformand i Newspaq A/S, Lars Vesterløkke +45 2162 5312
Nyhedsbureauet Newspaq udsprang af selskabet Infopaq. Newspaq var Infopaqs netavis og en overgang Danmarks mest læste. Da dagbladene tog konkurrencen op, opgav Infopaq at drive netavis, og Newspaq blev taget ud af Infopaq og udviklet til et nyhedsbureau, der også drev netavisen og medienyhedstjenesten MediaWatch.dk. I 2007 købte A-pressen Newspaq og fusionerede det med sine egne arbejdsmarkedsnyhedstjenester Netredaktionen og NyhedsXpressen. Blandt kunderne i dag er bl.a. over 20 lokalradioer, avisen.dk og andre digitale medier, faglige organisationer og virksomheder.
Ritzaus Bureau af 2012 A/S er Danmarks største nyhedsbureau, der leverer nyheder og information til alle danske dagblade, DR, TV2, mange af de største danske virksomheder og organisationer og til en stribe mindre medieudgivere
Information om Ritzaus Bureau
Følg pressemeddelelser fra Ritzaus Bureau
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ritzaus Bureau
Ritzau lancerer ny politisk gennemsnitsmåling3.9.2012 15:51:41 CEST | Pressemeddelelse
Hvor stærkt står de politiske partier lige nu? Hvem går frem, og hvem går tilbage? Der offentliggøres stribevis af meningsmålinger i de danske medier, men hvilke tendenser er overordnet set de vigtigste? Fremover kan man finde svaret i Ritzau Index.
Ritzau indtager bestyrelsesplads i international presse- og teleorganisation21.6.2012 15:01:11 CEST | Pressemeddelelse
Ritzau sikrer sig indflydelse på, hvordan morgendagens nyhedsindustri med fordel anvender ny teknologi.
Følg EM fodbold via Ritzau minut for minut på nettet8.6.2012 17:26:11 CEST | Pressemeddelelse
Ritzaus Bureau liveblogger fra alle 31 EM-kampe, og op mod 13 forskellige mediesites med omkring 900.000 unikke brugere vil anvende indholdet. Det er første gang, at Ritzau liveblogger. Og det er første gang, Ritzau anvender en sponsormodel.
Newspaq skifter direktør1.5.2012 13:58:39 CEST | Pressemeddelelse
Efter Ritzaus køb af Nyhedsbureauet Newspaq skal kunderne i de to selskaber i større grad tilbydes nye produkter og have mere ud af deres tjenester. Det skal i første omgang ske ved at knytte de to selskabers styrker tættere sammen.
Ritzaus Bureau fra I/S til A/S29.3.2012 17:19:09 CEST | Pressemeddelelse
Generalforsamlingen i Ritzaus Bureau besluttede torsdag at omdanne interessentskabet Ritzaus Bureau til et aktieselskab