Forte Advice

Analyse: Sundhed taber terræn blandt danskernes politiske prioriteringer

1.10.2026 07:35:00 CEST | Forte Advice | Pressemeddelelse

Del

For tredje år i streg falder andelen af danskere, der mener, at sundhed er et af de tre vigtigste områder, som politikerne bør tage sig af. Det viser analysen Sundhedspulsen 2026 fra Forte Advice med mere end 2000 respondenter, selvom sundhed dog stadig er i toppen af danskernes prioriteringer efterfulgt af miljø og klima samt integration, flygtninge og udlændinge.

Julius Møller Meilstrup, Head of PA, & Sabrine Storm, Director & Commercial Operations Lead i Forte Advice
Julius Møller Meilstrup, Head of PA, & Sabrine Storm, Director & Commercial Operations Lead i Forte Advice

Sundhed ligger fortsat øverst blandt de områder, danskerne mener, politikerne skal prioritere. Men Sundhedspulsen 2026 fra Forte Advice, der bygger på 2.022 besvarelse fra danskere +18 år, viser samtidig, at området taber terræn i konkurrencen med andre politiske emner. Det er tredje udgave af Forte Advices analyse, og i 2024 havde 62 % af danskerne sundhed i top tre. I årets måling er det faldet til 50 %. Nummer to på listen er delt mellem miljø og klima, der er faldet 13 procentpoint fra 2024-2026, og integration, flygtninge og udlændinge.

”Sundhed er stadig den ukronede konge blandt danskernes ønsker til politiske prioriteringer, men det sidder ikke lige så suverænt på toppen som tidligere. Særligt integration, flygtninge og udlændige samt kriminalitet og terror har vundet terræn. Men en interessant krølle på det er, at sundhed på trods ikke er blevet mindre vigtigt for den enkelte vælger, hvis de skulle i stemmeboksen i morgen,” siger Julius Møller Meilstrup, Head of PA i Forte Advice.

Tilliden til sundhedsvæsenet blandt danskerne er ifølge Sundhedspulsen høj. 73 procent er trygge ved, at det danske sundhedsvæsen kan give dem den bedst mulige behandling, hvis de bliver alvorligt syge i morgen. Hver fjerde forventer dog, at behandlingen vil være dårligere om ti år end i dag.

”Sundhedspulsen viser, at det massive mediefokus de sidste par år på et dansk sundhedsvæsen under pres ikke har forplantet sig i en utryghed for størstedelen af danskerne. Men der er et men, for hver fjerde dansker forventer dårligere behandling i dag end om ti år, hvilket må give stof til eftertanke for politikerne og for alle i og rundt om sundhedsvæsenet,” siger Julius Møller Meilstrup.

Bred opbakning til aldersgrænser, dyrere cigaretter og vaccination

På forebyggelsesområdet bakker danskerne bredt op om flere konkrete tiltag. Otte ud af ti ønsker en aldersgrænse på 16 år for køb af energidrikke, mens 60 procent mener, at en pakke cigaretter bør koste mere end i dag med en gennemsnitlig ønsket pris på104 kroner. Samtidig bakker hver anden dansker op om, at det offentlige skal investere i vaccination mod flere sygdomme for at forebygge alvorlig sygdom.

Opbakningen gælder dog ikke alle former for forebyggelse. Kun 26 procent mener, at det offentlige skal betale for vægttabsmedicin, hvis en læge anbefaler det, mens 41 procent er imod.

”Der er ingen tvivl om, at hvis det danske sundhedsvæsen også skal levere topkvalitet i fremtiden, så er forebyggelse en bunden opgave. Men samtidig er konkrete forebyggelsestiltag tit svære at gennemføre, fordi det påvirker den enkelte dansker direkte i dagligdagen. Den balancegang ser vi tit afspejlet i en ophedet offentlig debat, der får sindene i kog,” siger Sabrine Storm, Director & Commercial Operations Lead i Forte Advice.

For tredje år i træk bygger Sundhedspulsen på data fra Norstat, der er én af Nordens førende dataleverandører. Spørgeskemaet er besvaret online af et udsnit af den danske befolkning og er repræsentativt på alder, region, køn og uddannelse. Hele analysen kan tilgås her.

Udvalgte tal fra Sundhedspulsen 2026

  • 73 procent er trygge ved, at det danske sundhedsvæsen kan give dem den bedst mulige behandling, hvis de bliver alvorligt syge.
  • Hver fjerde dansker forventer, at syge danskere vil få dårligere behandling i sundhedsvæsenet om 10 år end i dag. Blandt kvinder gælder det 30 procent.
  • Fire ud af ti vurderer sundhed som meget vigtigt for deres stemme ved et folketingsvalg. På en skala fra 0 til 10 er gennemsnittet 6,9, hvilket er stabilt for tredje år i træk.
  • Otte ud af ti bakker op om en aldersgrænse på 16 år for køb af energidrikke. Det gælder også syv ud af ti danskere i alderen 18-30 år.
  • 60 procent mener, at en pakke cigaretter bør koste mere end i dag. Den gennemsnitlige ønskede pris er 104 kroner.
  • 50 procent er enige i, at det offentlige aktivt skal investere i at vaccinere mod flere sygdomme for at forebygge alvorlig sygdom. 11 procent er imod.
  • 41 procent er imod, at det offentlige skal betale for vægttabsmedicin, hvis en læge anbefaler det, mens 26 procent bakker op.

Nøgleord

Kontakter

Vedhæftede filer

Om Sundhedspulsen 2026

Sundhedspulsen er Forte Advice’ årlige temperaturmåling på danskernes holdninger til sundhed og sundhedspolitik. 2026-udgaven bygger på 2.022 besvarelser fra danskere over 18 år, indsamlet af Norstat fra 9. til 23. juli 2026. Besvarelserne er repræsentative for den danske befolkning på alder, region, køn og uddannelse. Datagrundlaget for 2024 og 2025 er tilsvarende.

Følg pressemeddelelser fra Forte Advice

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Forte Advice

Norsk tech-gazelle tager markant ryk ind på det danske marked i et nyt, fælles selskab med konsulenthuset Advice14.9.2022 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Norske Forte Digital har på blot fem år markeret sig som én af de mest succesrige og hurtigstvoksende tech-spillere i Norden. Virksomheden går nu ind i Danmark og etablerer nyt selskab med reklame- og kommunikationsbureauet Advice. Målet er at skabe et attraktivt tech- og udviklermiljø i Danmark og blive en dominerende spiller inden for teknologi, design og strategisk rådgivning.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye