Danskerne handler bæredygtigt, men overser det digitale klimaaftryk

Hvor meget CO2 udleder jeg, når jeg streamer en film, scroller på sociale medier, gamer, downloader apps eller køber bitcoins? Det er spørgsmål, som de færreste danskere stiller sig selv.

For selvom Danmark har et af verdens mest digitaliserede samfund, og bæredygtighed i stigende grad påvirker danskernes købsvaner, er vi endnu ikke nået dertil, hvor danskerne forholder sig til klimaaftrykket fra det digitale forbrug. Det viser en ny undersøgelse fra konsulenthuset Advice, som hvert år måler danskernes holdning til og opfattelse af bæredygtighed.

Dagligvarer får mere fokus end data
Ifølge Advice’ Bæredygtighedsbarometer 2022/23 er 57 procent af danskerne enige i, at den bæredygtige udvikling går for langsomt. Alligevel svarer 63 procent, at de aldrig har tænkt over, hvordan deres apps påvirker klimaet, og kun to procent svarer, at klima- og miljøpåvirkningen er vigtigst, når de abonnerer på streamingtjenester eller downloader og bruger apps.

Ser man på bæredygtighed mere bredt, er det stadig kun seks procent, der svarer, at det er det vigtigste eller blandt de vigtigste hensyn, når de downloader og bruger apps. Til sammenligning svarer 18 procent, at bæredygtighed er vigtigst eller blandt de vigtigste hensyn, når de køber elektronik (fx mobiltelefon, computer og TV), mens dette gælder for 33 procent, når de køber dagligvarer.

”Bæredygtighed fylder meget i danskernes forbrug, og det er en opadgående tendens især på dagligvareområdet, men når det kommer til den digitale adfærd, ser billedet helt anderledes ud. For selvom danskerne så småt har fået øjnene op for klima- og miljøpåvirkningen fra produktionen af elektroniske devices, så opfattes selve forbruget af data ikke som en del af det private forbrug. Danskerne tænker simpelthen ikke over, at deres dataforbrug også har et klimaaftryk, og det er en væsentlig indsigt, fordi vi ved, at netop de stigende mængder data er med til at øge CO2-udledningen,” siger Anna Louise Henrichsen, Public Affairs Director i Advice.

Det usynlige energiforbrug
Ifølge forbrugerekspert Ole Storm Jørgensen, lektor ved Institut for Dansk Detailhandel på Erhvervsakademi Dania, hænger resultaterne sammen med, at forbrugerne hverken kan se deres aftryk eller mærke det i privatøkonomien:

”Energikrisen har i den grad rykket ved danskernes opmærksomhed på elforbruget, og mange har nærmest gjort det til en sport at spare på strømmen i hjemmet. Men forbrugerne overser det digitale energiaftryk, fordi de ikke kan se dataforbruget på deres egen elregning. Det bliver derfor ikke bare abstrakt, men decideret usynligt,” siger han og tilføjer:

“Det er langt mere håndgribeligt, at du udleder CO2, når du selv betaler regningen eller kan se produktet fysisk, fx når du tanker bilen, skruer op for varmen, flyver på ferie eller shopper nyt tøj. Når du derimod scroller ned gennem Instagram, streamer på Netflix eller downloader nye apps, kan du forbruge data i uendelighed uden at mærke det på pengepungen.”

Ifølge Advice’ Bæredygtighedsbarometer 2022/23 bliver sammenhængen mellem digitalisering og bæredygtighed ikke bare overset, men er også komplekst for danskerne at forstå. Således mener fire ud af fem, at det er svært at overskue, hvordan teknologier påvirker samfundet, og over halvdelen svarer, at de ikke aner, hvad det vil sige at “støtte bæredygtige teknologier”. Til gengæld er syv ud af ti enige i, at en bæredygtig udvikling kræver, at man som privatperson selv ændrer sine forbrugsvaner.

“Vi kan se på undersøgelsens resultater, at danskerne generelt er motiverede for at tage mere bæredygtige valg. Men den manglende viden om det digitale energiforbrug understreger, at hvis vi skal gøre det nemmere at tage mere bæredygtige digitale valg, så må vi først og fremmest gøre det mere synligt. Det kræver bedre oplysning og konkrete tiltag fra både erhvervslivet og Christiansborg, fx i form af klimamærkning på digitale produkter og forbrugsoversigter. Men det kræver også, at vi som forbrugere begynder at efterspørge denne transparens og stiller større krav til bæredygtig teknologi helt generelt,” siger Anna Louise Henrichsen fra Advice.

“Hvis vi for alvor skal rykke ved den grønne omstilling, skal vi have brudt med silotænkningen af digitalisering og bæredygtighed som to forskellige agendaer og i stedet se dem som hinandens forudsætninger. Ligesom teknologi og digitalisering skal accelerere den bæredygtige omstilling, skal bæredygtighed også tænkes ind i teknologiske løsninger på helt nye måder,” tilføjer Anna Louise Henrichsen fra Advice.

Oprids af digitaliseringens energiforbrug og klimaaftryk:

• I 2019 stod digitale teknologier for fire procent af verdens samlede udledninger. Det er det samme som den globale luftfart, viser en rapport fra The Shift Project.
  
  
• Digitale teknologier står ifølge EU-Kommissionen for syv procent af verdens samlede energiforbrug. Dette forventes at stige til 13 procent i 2030.
  
  
• Alene i Danmark forventes energiforbruget fra datacentre ifølge Klimarådet at udgøre 17 procent af det samlede energiforbrug allerede i 2030, hvilket er en nidobling på bare 10 år.
  
  
• En stor del af denne stigning hænger sammen med, at vi kommer til at streame endnu mere, øger mængden af data, får større og bedre skærme, bruger blockchain og andre energitunge teknologier, samt at flere og flere mennesker på globalt plan får adgang til digitale enheder og services.
  
  
• Ifølge the Shift Project udleder en times videostreaming i Danmark lige så meget CO2 som en biltur på 2-3 kilometer.

Nøglefund i Advice' Bæredygtighedsbarometer 2022:

• 63 procent har aldrig tænkt over, hvordan deres apps påvirker klimaet, og 51 procent aner ikke, hvad det vil sige at støtte bæredygtige teknologier.
  
  
• Kun 2 procent mener, at klima- og miljøpåvirkningen er vigtigst, når de abonnerer på streamingtjenester eller downloader og bruger apps.
  
  
• 5 procent svarer, at bæredygtighed er det vigtigste eller blandt de vigtigste hensyn, når de downloader og bruger apps. Til sammenligning svarer 18 procent, at bæredygtighed er vigtigst eller blandt de vigtigste hensyn, når de køber elektronik (fx mobiltelefon, computer og TV), mens dette gælder for 33 procent, når de køber dagligvarer.
  
  
• 79 procent mener, der er svært at overskue, hvordan teknologier påvirker samfundet.
  
  
• 46 procent tænker over, om de varer, de køber, er bæredygtige (hvilket til sammenligning var 39 procent i 2021), 57 procent er enige i, at den bæredygtige omstilling går for langsomt, og 69 procent er enige i, at en bæredygtig udvikling kræver, at man som privatperson selv ændrer sine forbrugsvaner.
  
  
• 25 procent er enige i, at danskerne som forbrugere rent faktisk gør tilstrækkeligt for at vælge de digitale teknologier, der bidrager positivt til samfundet.
  
  
• 25 procent af de unge (18-29) mener, digitale teknologier vil påvirke klimaet og miljøet negativt. Det samme mener 20 procent af de 30-39-årige og kun 15 procent af de ældre (60+).

Om undersøgelsen
Bæredygtighedsbarometeret 2022/2023 er gennemført som et onlinesurvey blandt et repræsentativt udsnit af danskerne på i alt 1.974 respondenter i juni 2022. Analysen er udarbejdet af Advice, og data er indsamlet via Norstat.