Vestas er Danmarks mest bæredygtige virksomhed
Hvis bæredygtighed er vor tids varmeste emne, er Vestas en superstjerne. Foran andre stærke virksomheder inden for bæredygtighed som fx Coop og Ørsted indtager Vestas nemlig førstepladsen som Danmarks mest bæredygtige virksomhed. Det viser Advice Bæredygtighedsbarometer 2020. I analysen er danskerne blevet bedt om at nævne de tre danske virksomheder, de i særlig grad forbinder med bæredygtighed. Og for andet år i træk peger flest på, at Vestas er det danske fyrtårn inden for bæredygtighed.
”Vi ser en stigende klimabevidsthed i samfundet, og i det lys er vi taknemmelig for at danskerne peger på Vestas, som den mest bæredygtige virksomhed. Der er behov for at hele verden udvikler sig mere bæredygtigt, for der er ingen tid at spilde, hvis vi skal stoppe den globale opvarmning. Derfor er det vigtigt for os, at vi ikke bare lave vindmøller, der skaber grøn energi, men at vi også laver dem på en bæredygtig måde”, siger Morten Dyrholm, der er direktør i Vestas for public affairs, marketing and kommunikation.
En del af forklaringen på Vestas flotte placering skal findes i, at Danmark positionerer sig som et af verdens førende lande inden for vindmølleproduktion, og at Vestas er gået forrest i den kæmpe samfundsopgave, det er at få konverteret hele vores energiforbrug over i en mere bæredygtig retning:
”Førstepladsen til Vestas vidner om, hvor meget vi i Danmark forbinder bæredygtighed med energi. Mens vi i Danmark er langt med ligestilling mellem kønnene, rent drikkevand, uddannelser til alle og heller ikke kæmper med hungersnød, er det klimaudfordringerne som følge af vores store energiforbrug, der fylder, når danskerne tænker på bæredygtighed”, siger Martin Vith Ankerstjerne, der er direktør i Advice.
Denne analyse bakkes op af undersøgelsen bag ’Bæredygtighedsbarometer 2020’, som viser at danskernes opfattelse af bæredygtighed i stigende grad centreres om klima og miljø. Således forbinder over 80% af de adspurgte bæredygtighed med klima eller miljø og naturressourcer, mens emner som arbejdsforhold, menneskerettigheder og ligestilling ikke kommer over 36% - et fald i forhold til sidste år.
Vestas har for nyligt lanceret en ny bæredygtighedsstrategi, der ud over målsætninger om, at virksomheden skal være CO2-neutral i 2030 og producere vindmøller helt uden overskydende industriaffald i 2040, også indeholder selvstændige mål for bl.a. ligestilling, diversitet og sikkerhed.
”Fordi vi er en virksomhed, der spiller en central rolle inden for den grønne omstilling, har vi en særlig forpligtelse til at være bæredygtige i alt hvad vi gør og dermed også gå foran på områder som eksempelvis ligestilling og diversitet”, siger Morten Dyrholm fra Vestas.
Ifølge Ulrich Bang, der er klima- og energichef hos Danske Erhverv er det et klogt træk fra Vestas side at brede bæredygtighed mere ud:
”Der er ingen tvivl om, at en række andre temaer inden for bæredygtighed presser sig på de kommende år, og derfor er det vigtigt, at Vestas tager et mere sammenhængende blik på bæredygtighed, hvis de vil opretholde deres status som førende på området,” siger Ulrich Bang.
Ifølge ’Bæredygtighedsbarometer 2020’ er danske virksomheder generelt faldet i status hos danskerne, når det kommer til at være førende på bæredygtighed. I 2019 svarede næsten 75% af de adspurgte, at de var enige i, at danske virksomheder er førende i forhold til bæredygtighed. I 2020 er det faldet til under 40%. Det på trods af, at lidt under halvdelen samtidig mener, at danske virksomheder er gode til at fortælle om deres bæredygtighed. Ifølge Ulrich Bang vidner det om, at der er ved at være en vis mæthed i forhold til fortællinger om bæredygtighed:
”Danskerne vil se handling fra virksomhederne. I stedet for kommunikation om bæredygtighed, vil de se bæredygtige produkter, bæredygtige investeringer og bæredygtige løsninger.”
Billeder
Vedhæftede filer
Information om Advice Agency
For mere information kontakt:
Morten Vester Haldrup
Tlf: 53 72 74 55
Mail: morten.h@adviceas.dk
FAKTA
’Bæredygtighedsbarometer 2020’ er lavet på baggrund af svar fra 1.992 nationalt repræsentative udvalgte danskere i alderen 18 - 70 år.
Top 10 over virksomheder danskerne forbinder med bæredygtighed |
|
1 |
Vestas |
2 |
Ørsted |
3 |
Coop |
4 |
Arla |
5 |
Danfoss |
6 |
Grundfos |
7 |
Thiese Mejeri |
8 |
Novo Nordisk |
9 |
REMA 1000 |
10 |
Siemens |
Følg pressemeddelelser fra Advice Agency
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Advice Agency
Danskerne handler bæredygtigt, men overser det digitale klimaaftryk14.12.2022 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Bæredygtighed fylder meget i danskernes forbrugsvalg, men de færreste er bevidste om, hvor meget deres egen digitale adfærd og forbrug af data påvirker klimaet. Det viser nye tal fra konsulenthuset Advice’ Bæredygtighedsbarometer, som hvert år måler danskernes holdning til bæredygtighed.
Norsk tech-gazelle tager markant ryk ind på det danske marked i et nyt, fælles selskab med konsulenthuset Advice14.9.2022 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Norske Forte Digital har på blot fem år markeret sig som én af de mest succesrige og hurtigstvoksende tech-spillere i Norden. Virksomheden går nu ind i Danmark og etablerer nyt selskab med reklame- og kommunikationsbureauet Advice. Målet er at skabe et attraktivt tech- og udviklermiljø i Danmark og blive en dominerende spiller inden for teknologi, design og strategisk rådgivning.
Det vil vi bruge flere penge på efter krisen22.4.2020 15:09:59 CEST | Pressemeddelelse
Ligesom meget andet under coronakrisen er vendt op og ned, vil danskernes måde at forbruge på også ændre sig markant, viser ny undersøgelse. Danskerne vil blandt andet bruge flere penge på restaurantbesøg, kulturoplevelser, rejser i Danmark og wellness, mens de forventer at være mere nøjsom, når det gælder rejser til udlandet, tøj og boligtilbehør.
Det vil vi bruge flere penge på efter krisen22.4.2020 14:50:10 CEST | Pressemeddelelse
Ligesom meget andet under coronakrisen er vendt op og ned, vil danskernes måde at forbruge på også ændre sig markant, viser ny undersøgelse. Danskerne vil blandt andet bruge flere penge på restaurantbesøg, kulturoplevelser, rejser i Danmark og wellness, mens de forventer at være mere nøjsom, når det gælder rejser til udlandet, tøj og boligtilbehør.
Nyt litteratursponsorat skal udbrede danskernes læselyst10.9.2019 09:52:38 CEST | Pressemeddelelse
Den danske læsekultur er blevet mere social, og mange mødes i dag i læseklubber, til litteraturfestivaller og forfatter-arrangementer. For at støtte op om de nye og innovative konstellationer, der er med til at udbrede danskernes læselyst, vil bogbranchens største logistikpartner, DBK, nu uddele et litteratursponsorat til nyskabende projekter inden for litteratur og læsning.