Dyr dumpes stadig i stor stil
Over tusinde dyr er igen i år blevet dumpet, viser tal fra Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral. Det betyder, at der i 2024 i gennemsnit blev dumpet næsten 4 kæledyr om dagen. Organisationen håber, at 2025 bliver året, hvor dumping af dyr droppes.
OBS: Link til Download af videor her.
OBS: Link til grafer med regionale og kommunale tal her.
Alt fra skotøjsæsker til tasker og transportbure tages i brug, når kæledyr dumpes og efterlades til en usikker skæbne. Chancen for, at kæledyr overlever en dumping, er dårlig. Dyrene er ofte unger, og de kan ikke tåle ret meget, før de dør af det.
- Sult, tørst eller kulde er en virkelig grusom måde at dø på, og det gør dumping til en dybt uansvarlig handling. Vi siger det igen og igen, men hvis man ikke længere kan tage sig af sit kæledyr, så er dumping ikke løsningen, siger Karina Fisker, internatchef i Dyrenes Beskyttelse.
Antallet af kæledyr, der er efterladt til en uvis skæbne af deres ejer, ser i år ud til at ende på over 1200 dyr. Det viser tal fra Dyrenes Beskyttelses vagtcentral 1812. De mange dyr var fordelt på over 650 enkeltstående sager, da der ofte dumpes hele kuld af f.eks. kattekillinger og marsvin. Antallet af sager er steget med 25 procent siden 2018, hvilket bekymrer Dyrenes Beskyttelse.
- Vi håber, at 2025 kan blive året, hvor danskerne stopper med at dumpe deres dyr, hvis de ikke længere kan tage vare på dem. Hvis man står i en situation, hvor man har akut brug for hjælp, så skal man tage fat i sit lokale dyreinternat, ikke køre dyrene ud et eller andet øde sted og efterlade dem der, siger Karina Fisker.
Kattene er det mest dumpede dyr
Særligt de mange katte har givet travlhed igennem året. Fra januar til november er der kommet 18.815 opkald, hvor en borger har mistænkt en kat for at være i nød. 500 af disse opkald har med sikkerhed drejet sig om dumpede katte, hvilket giver kattene rekorden som det dyr, danskerne oftest dumper.
- Vi oplever rigtig mange dumpede katte og især dumpede killinger i løbet af et år. Vi ved, at hvis katten pludselig kommer hjem med killinger, så kan det være en uoverskuelig opgave at tage hånd om dem. Det er dog ikke en undskyldning for at udsætte dem for den fare, det potentielt er, at blive efterladt et eller andet sted med risiko for at dø af kulde, tørst eller blive taget af et rovdyr, siger Karina Fisker.
959 katte og killinger er blevet dumpet fra januar til november i 2024. I samme periode i 2023 blev 942 katte og killinger dumpet, så tallet er desværre stigende. Derudover er 89 kaniner og 63 marsvin og hamstere blevet efterladt i løbet af året.
- Kattene og særligt killingerne er nogle af de dyr, som kræver enormt mange ressourcer for vores internater. En killing er først klar til et nyt hjem, når den er 12 uger, så indtil da er vi dybt afhængige af hele vores beredskab for at kunne tage imod dem. Særligt vores frivillige plejefamilier sikrer, at vi kan hjælpe så mange, som vi faktisk gør, siger Karina Fisker.
Nøgleord
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder
Om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Husk det nu: Affyringsperioden for fyrværkeri er ændret15.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
15. december starter salgsperioden for fyrværkeri til nytår, men som noget nyt må der i år først lovligt fyres af fra 31. december til 1. januar. Dyrenes Beskyttelse håber, at danskerne er bevidste om ændringen og på den måde tager mere hensyn til både dyr og mennesker.
Organisationer bekymrede for kæledyr: Stop salget af nikotinposer29.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
I takt med at de små hvide snusposer bliver mere populære, ender flere og flere af dem på gaden og i naturen. Her kan de i værste tilfælde tage livet af hunde og andre dyr, der spiser dem. Det får nu en række organisationer til at råbe politikerne op. Og idéen om et politisk indgreb har tilsyneladende folkelig opbakning.
Organisationer i opråb: Stenbideren skal fredes nu27.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
For andet år i streg anbefaler DTU Aqua, at fiskeriet efter stenbidere stoppes. Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Naturfredningsforening og WWF står samlet om at kræve, at fødevareministeren i år følger anbefalingen, så de truede danske bestande får en chance for at genetablere sig.
Regeringen dropper besparelser på dyrepolitiet efter massivt pres22.11.2024 10:34:23 CET | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelse glæder sig over, at regeringen har valgt at trække de planlagte besparelser på dyrepolitiet tilbage. Det står klart efter, at regeringen sammen med SF og Radikale Venstre har præsenteret finansloven for 2025.
Hunde overdraget til dyreinternat for sidste gang21.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fem hunde er overdraget til Dyrenes Beskyttelses internat i Nordjylland. Hundene kommer fra et hjem, hvor organisationen tidligere har overtaget hunde fra, men da den tidligere ejer nu er på plejehjem, kommer der ikke flere hunde fra dette hjem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum