Husk det nu: Affyringsperioden for fyrværkeri er ændret
15.12.2024 06:00:00 CET | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse
15. december starter salgsperioden for fyrværkeri til nytår, men som noget nyt må der i år først lovligt fyres af fra 31. december til 1. januar. Dyrenes Beskyttelse håber, at danskerne er bevidste om ændringen og på den måde tager mere hensyn til både dyr og mennesker.

At fyre fyrværkeri af nytårsaften er en stor tradition i Danmark. Desværre er det langt fra alle, der synes, det er festligt, og rigtig mange dyr lider under det. Dyrenes Beskyttelse har derfor i flere år advokeret for at få forbudt fyrværkeri til brug for private, og i starten af 2024 meldte regeringen ud, at nu forkorter de affyringsperioden.
Det betyder, at der i år ikke må fyres fyrværkeri af før d. 31. december og kun indtil d. 1. januar. Hidtil har det været lovligt at fyre af allerede fra d. 27. december. Salgsperioden starter dog allerede d. 15. december.
- Vi er meget glade for, at der endelig er blevet ændret på en del af lovgivningen om nytåret. Vi havde gerne set, at salgsperioden også var blevet forkortet, da vi ved, at så snart folk køber fyrværkeri, fyrer de det også af. Vi opfordrer derfor på det kraftigste danskerne til at følge de nye regler, siger Jens Jokumsen, familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse.
Samtidig med at affyringsperioden forkortes, strammes bødegrænserne også. Hvis man som privatperson fyrer af uden for den tilladte periode, vil det udløse en bøde på op mod 2.500 kr., hvilket er en forhøjelse på 500 kr. i forhold til sidste år.
Forbyd salg af fyrværkeri til private på den lange bane
Dyrenes Beskyttelse vil gerne have salget af fyrværkeri til privatpersoner helt stoppet, men er glade for, at de første skridt nu er taget.
- Det er meget mere fornuftigt med en begrænset affyringsperiode. Men der bør også ses på selve salgsperioden, da de fleste jo med det blotte øje kan konstatere, at så snart salget starter, så starter affyringerne, siger Jens Jokumsen.
Et andet tiltag, som kunne laves, var, at affyringen kun foregår på områder, der er godkendt af kommunen, og hvor der stilles sikkerhedskrav om afstand, brug af værnemidler og aldersbegrænsning.
- Et afgrænset område vil lette den efterfølgende oprydning. Det vil sikre, at der ikke ligger fyrværkeriaffald på og i utilgængelige områder som søer og andre naturområder. Og så vil det medvirke til, at mennesker og dyr ikke kommer til skade af fyrværkeriaffald. Endeligt vil det gøre det muligt for dyreejere at undgå disse områder, siger Jens Jokumsen.
Nøgleord
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelse: Regeringsgrundlag kan blive det gennembrud, grisene har skreget på2.6.2026 16:03:01 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering lægger op til konkrete ændringer i staldene inden for en fast tidsfrist. Stop for ekstrem avl, stop for halekupering og krav om mere plads og rodemateriale er præcis dét, Dyrenes Beskyttelse har efterlyst. Ambitionerne i regeringsgrundlaget kan blive begyndelsen på et landbrug i bedre balance med dyr og natur.
Efter 34 år: Dyrenes Beskyttelse udfaser mærke og samler kræfterne om næste store løft for dyrene29.5.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelse afvikler dyrevelfærdsmærket “Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” for at styrke indsatsen for bedre dyreliv for alle dyr i landbruget, mere økologi og mindre animalsk forbrug
Pak hækkesaksen væk lidt endnu – og red liv i din have21.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For fugleunger, insekter og pindsvin er haven et sted, hvor de kan finde ro, skjul og føde. Men hvert år går de en farlig sommer i møde med skarpe sakse og hækkeklippere. Dyrenes Beskyttelse advarer derfor haveejere imod at klippe hækken for tidligt.
Styrelse har ændret vejledning, så grove overtrædelser mod grise slipper uden straf19.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af politianmeldelser for ulovlig transport af syge og tilskadekomne grise til slagtning er faldet drastisk – mens langt flere sager nøjes med en løftet pegefinger. En aktindsigt afslører, at udviklingen går den forkerte vej for dyrene.
For første gang i Europa: Tidligere galdebjørne på vej fra Sydkorea til Knuthenborg Safaripark18.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Seks asiatiske sortbjørne, som har tilbragt hele deres liv i små bure på sydkoreanske bjørnefarme uden mulighed for at leve et naturligt liv, er nu på vej mod et nyt liv i Danmark. Det er første gang nogensinde, at tidligere galdebjørne flyttes til Europa, og det sker som led i en international redningsindsats.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum