Regeringen dropper besparelser på dyrepolitiet efter massivt pres

Besparelserne, der ville have betydet en nedlæggelse af de tre regionale dyrevelfærdsenheder og reducerede ressourcer til dyreværnsarbejdet i politikredsene, er blevet droppet efter massiv modstand fra både borgere og politiske partier.

"Dette er en kæmpe sejr for dyrene og for alle, der har kæmpet for at bevare dyrepolitiet. Det viser, at når vi står sammen, kan vi rykke selv de største politiske beslutninger. Dyrene har fået deres stemme hørt i dag, og det er et klart signal om, at dyrevelfærd ikke må nedprioriteres," siger Britta Riis.

Så sent som i går afleverede Dyrenes Beskyttelses direktør Britta Riis mere end 73.000 underskrifter til Justitsministeriet. Her bekræftede Peter Hummelgaard, besparelserne er taget af bordet.

Besparelserne var i regeringens oplæg til finansloven gemt bag formuleringen "bortfald af bindinger på dyrevelfærdsområdet" i Justitsministeriets budget. Ifølge Dyrenes Beskyttelses kilder i politiet var der tale om en planlagt nedlæggelse af de regionale dyrevelfærdsenheder, som varetager specialiserede opgaver inden for bekæmpelse af dyremishandling, ulovlig dyrehandel og hvalpefabrikker.

Samtidig var der indikationer på, at ressourcerne i de lokale dyreværnsafdelinger også skulle beskæres, hvilket ville føre til, at politikredsene selv skulle håndtere komplekse dyreværnssager uden den nødvendige ekspertise. Denne udvikling ville have svækket indsatsen mod dyremishandling og øget risikoen for, at overtrædelser af dyrevelfærdsloven gik ustraffet hen.

"Vi var dybt bekymrede over de vage formuleringer i finanslovsudspillet. Det tydede på en alvorlig nedprioritering af dyrevelfærd i Danmark, og derfor var det afgørende at reagere hurtigt og kraftfuldt," siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.

Men formuleringen om bortfald af forpligtelser på dyrevelfærdsområdet er altså ikke længere at finde i oversigten over statslige besparelser.

Oppositionens pres og folkelig mobilisering

Beslutningen om at bevare dyrepolitiet kommer i kølvandet på et stærkt politisk pres fra oppositionen, herunder partier som Dansk Folkeparti, Alternativet, Enhedslisten, Liberal Alliance og SF, der tydeligt har markeret deres modstand mod besparelserne.

"Det er tydeligt, at dyrevelfærd er et område, der samler bred folkelig og politisk opbakning. Vi skylder en stor tak til alle de borgere, der har skrevet under, og til de politikere, der har kæmpet dyrenes sag. Og selvfølgelig regering for at lytte. Dette viser, at vores fælles indsats nytter," siger Britta Riis.

Regeringens oprindelige forslag om at nedlægge dyrepolitiet vakte stærke reaktioner, ikke mindst fordi de regionale dyrevelfærdsenheder har spillet en afgørende rolle siden deres oprettelse i 2019. Enhederne har sikret efterforskning af alvorlige sager om dyremishandling og bekæmpelse af ulovlig import af dyr og hvalpefabrikker.

Dyrenes Beskyttelses vagtcentral modtog alene sidste år 4000 anmeldelser om dyreværnssager og anmeldte flere en 350 sager til politiet. Uden de regionale enheder ville en del af disse sager risikere at forblive uopklarede.

"At regeringen nu trækker besparelserne tilbage, er ikke bare en sejr for dyrene, men også for retfærdigheden. Det sender et klart signal om, at dyremishandling skal tages alvorligt, og at lovovertrædere skal kunne stilles til ansvar," siger Britta Riis.

Dyrevelfærd kræver politisk prioritering

Selvom beslutningen om at bevare dyrepolitiet er et vigtigt skridt, er der fortsat behov for handling for at sikre en langsigtet indsats. Dyrenes Beskyttelse opfordrer til, at politikerne nu sætter fokus på at styrke dyrepolitiet yderligere. Blandt andet ved at politifolkene i dyreværnsenhederne bliver dedikerede til dyreværnssager og friholdt fra øvrige politiforpligtelser. Det er en del af organisationens seks forslag til et effektivt dyrepoliti.

"Vi håber, at denne beslutning markerer begyndelsen på en ny tid, hvor forbrydelser mod dyr tages mere alvorligt, og hvor politisk prioritering går hånd i hånd med den folkelige vilje til at beskytte dyrene," afslutter Britta Riis.

Fakta om dyrepolitiet

De tre regionale dyrevelfærdsenheder blev etableret som del af politiforliget i 2019 og består af 12 politifaglige årsværk.

Enhederne arbejder med komplekse sager som ulovlig hundehandel, hvalpefabrikker og transport af dyr under kritisable forhold.

Derudover er hver politikreds forpligtet til at have en dyreværnsenhed med uddannede politifolk.

I 2023 modtog Dyrenes Beskyttelses vagtcentral over 4000 anmeldelser om dyreværnssager.