EU-støttet projekt vil gøre tangdyrkning til en økonomisk bæredygtig forretning

Tang er en ressource, som kan bruges til utallige formål i fødevareindustrien – og så er tang, mens det vokser, det perfekte gemmested for blandt andet småfisk. Det mener Joachim Hjerl, som er stifter af den selvejende institution Havhøst. Havhøst er en sammenslutning af maritime nyttehaver, NGO’er, skoler, virksomheder og almindelige mennesker, som har  bæredygtig udvikling samt kærligheden til havet og dets spiselige goder til fælles.

Havhøst har netop fået støtte fra Det Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturprogram (EHFAF). Sammen med Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, Dansk Tang og Fiskerikajen skal de undersøge, om etableringen af såkaldte ’havmarker’ kan blive en kommercielt bæredygtig forretning – økonomisk såvel som miljømæssigt.

”De havmarker, vi vil etablere, er to hektar, det vil sige et område på 100 gange 200 meter ude på havet. Markerne består af bøjer, der ligger ved siden af hinanden, og imellem bøjerne er der spændt liner ud. Hele molevitten er så forankret ned til havbunden med ankre,” fortæller Joachim Hjerl.

Havmarkerne skal ligge i henholdsvis Nekselø bugten ved Havnsø og i Korsørområdet.

Er tang det nye kål?

På linerne skal vokse tang, som Joachim Hjerl og hans kollegaer får fra et såkaldt ’klækkeri’, der ’forspirer’ tangplanterne. De små babytangplanter sidder fast på tynde snore, som bliver viklet rundt om linerne ude på havmarken i løbet af efteråret. Herefter begynder tangplanterne at vokse.

I løbet af foråret er tangen klar til at blive høstet og brugt til alskens formål i fødevareindustrien. For spørger man Joachim Hjerl, er mulighederne for afsætningen af tang utrolig mangfoldige. Derfor skal vi eksperimentere en masse for at finde ud af, hvor tang kan spille en rolle i vores fødevaresystem.

”En af pionererne fra branchen i USA troede først, at tang var det nye kål. At det skulle optræde ligesom kål i vores fødevareforbrug. Men nu er han gået over til at tro, at tang er det nye soja. At det er en ingrediens, der vil være overalt – og indgå i alle mulige produkter,” fortæller Joachim Hjerl og tilføjer:

”Vi har også besøgt en lokal tangvirksomhed i Wales, der fokuserer på tangbaseret gødning som erstatning for kunstgødning. Vi kan forestille os alt muligt om, hvad tangen kan bruges til. Men jeg tror, at vi skal lade tiden gå.”

En grøn mission

Formålet med projektet er at levere konkrete erfaringer med kommerciel tangdyrkning i Danmark. Og at få endnu flere i gang med erhvervsmæssig tangproduktion.

Joachim Hjerl og hans samarbejdspartnere har to år til at gøre deres erfaringer i forhold til muligheder og udfordringer, når man driver en kommerciel havmark med tang. Og som en ekstra gevinst kan de forhåbentlig få flere til at interessere sig for at dyrke tang kommercielt.

I sidste ende har Joachim Hjerl nemlig en større grøn mission – og den håber han, at projektet kan bidrage til:

”Forhåbentlig kan det her projekt kickstarte en værdikæde og nogle virksomheder, der kan tjene penge på tangdyrkning. Hvis ikke der er nogen, der tjener penge på den grønne omstilling, så kommer den ikke til at ske.”

Projekt ’Tangdyrkning og kystfiskeri’

• Projektet ’Tangdyrkning og kystfiskeri’ fik i 2023 lidt over 1 mio. kroner i støtte fra Det Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturprogram (EHFAF) under ordningen: ’Grøn omstilling akvakultur – Udviklingsprojekter samt udvikling af erhvervsmæssig tangproduktion’. I 2023 blev der samlet set uddelt knap 60 mio. kroner under ordningen.
• Den specifikke ordning er lukket for ansøgninger, men andre ordninger under EHFAF programmet er stadig åbne.

Læs mere om ordningerne

Læs mere om EHFAF

Bibeskæftigelse til kystfiskere

• Projektet har endnu et formål: at give kystfiskere en bibeskæftigelse i form af tangdyrkning.
• To kystfiskere har indvilget i at bidrage til driften af de tangmarker, der etableres i forbindelse med projektet.
• Fiskerne bliver oplært i at etablere, vedligeholde og høste tangmarkerne.
• Håbet er, at flere bliver interesserede i at dyrke tang til erhvervsmæssig brug